lørdag den 6. februar 2010

Små oaser og nøgne træer


Igår eftermiddags tog kæresten og jeg en pause i hverdagen, og gik en tur på Nørrebro i solskinnet. Rundt om på Nørrebro finder man de smukkeste oaser, på de mindst tænkelige steder, som f.eks. dette her fantastiske hus, der ligger klemt inde mellem møg-grimme lejlighedskomplekser


Turen gik til Assistens Kirkegården, som er et af mine ynglings steder i København. Man kan stå midt på kirkegården og selvom man ikke er mere end nogle hundrede meter fra Nørrebrogade, er der helt stille - og hvis jeg så husker at trække vejret i bund og gå heeeelt langsomt, så er det et af de bedste midler mod stress jeg kender. Og udsigten var det flotteste solskin på alléen (og en skøn kæreste)


På min jagt efter skønne ting, der kan minde mig om at sætte tempoet ned og lytte til mig selv (eller bare holde helt mund for en gangs skyld - også inde i hovedet!), lagde jeg mærke til hvor sindssygt flotte træerne var, med sne på grenene og solskin på toppen, i al deres nøgenhed.


Da solen var ved at gå ned, gik turen hjemad til rødvin og afslapning, og vi nåede lige at se solen på vej ned bag træerne. En helt fantastisk gåtur!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar