Kontrol og køleskabe

Når jeg er i tvivl om det min mavefornemmelse fortæller mig, nu også er det rigtige, prøver jeg at huske på dette citat fra "When I loved myself enough" af Alison McMillen:

When I loved myself enough I began to see I didn’t have to chase after life. If I am quiet and hold still, life comes to me.

Jeg kan efterhånden tælle på mere end to hænder, de tidspunkter hvor jeg har givet slip på mit kontrol-gen og bare har været i livet, og derefter set at tingene ordnede sig og blev endnu bedre end jeg med mine lister, planer og worst-case/best-case-scenario opstillinger kunne have kommet frem til. Engang imellem føles det som at springe ud fra en klippe og være i frit fald over både lava og høballer på samme tid, men det er den fedeste følelse i verden, når tingene så ender med at flaske sig!

Jeg blev jo færdiguddannet d. 8 februar 2010, og gik faktisk hele efteråret 2009 og overvejede hvad jeg ville lave når jeg blev færdig. Men efterhånden som tiden skred frem, gik det op for mig at jeg faktisk havde brug for lige at tage et skridt tilbage fra ræset og holde fri, inden jeg kastede mig ud i et job. Jeg har ikke holdt rigtig ferie i meget, meget lang tid, hvilket bl.a. var årsagen til at  jeg fik stress, så det var ret angstprovokerende pludselig at skulle stå af ræset og være "nok" i mig selv. Ikke at kunne identificere sig med et job er svært for en arbejdsnarkoman som mig, men det stod klart, at det her netop er en af de situationer hvor jeg bare må træde tilbage, "be quiet and hold still" og så lade det komme til mig, hvilket job jeg vil have. Og ikke mindst hvordan prioriteterne skal være i mit liv. Jo flere jobannoncer jeg læste dengang i efteråret, jo mere forvirret blev jeg, og nu her hvor jeg har holdt en smule fri - selvom det kun er 1½ uge - føler jeg ligeså stille båndene løsne sig omkring mig, og der er pludselig luft til at kunne mærke efter. Og et billede af det job jeg gerne vil have, er begyndt at forme sig inde i mig.&

Budskabet? Lad være at tænke så hulens meget, men find ro indeni, og følg så den lille stemme der sidder nede i maven. (med mindre den siger du skal sætte dig ind i køleskabet - så er den gal!)