mandag den 19. april 2010

Bloggen flyttet

Bloggen er fra i dag flyttet til wordpress. Den nye adresse er derfor:

StressStories.wordpress.com ELLER simpelthen www.stressstories.com :)

Håber at I følger med mig derhen :-)

søndag den 18. april 2010

Vinder af Give-Away!

Det var noget med nogle små stykker papir og en skål. Lukkede øjne og lidt fumlen rundt. Og pludselig lå der en seddel med Dorthes navn foran mig!

 


Tillykke Dorthe, du har vundet "Eat, Pray, Love" af Elizabeth Gilbert. Vil du sende mig en mail på j.nilsson@stressstories.com med din adresse? Så kommer der fluks en bog din vej.

Har I i øvrigt set at "Eat, Pray, Love" kommer som film her i august? Med Julia Roberts i hovedrollen. Det har jeg lidt svært ved at forestille mig, men glæder mig til at se den. Læs mere her

Dorte won the "Eat, Pray, Love" Give-Away - congratulations! 

Did you see that "Eat, Pray, Love" is made into a movie, with release in August this year? Julia Roberts is in the lead role. I find that a bit hard to imagine, but am looking forward to it. 

Jeg har slækket på tingene

De sidste mange dage, har jeg slækket på tingene. Jeg har ikke fået mediteret, har ikke dyrket nok yoga og er ikke gået i seng så tidligt som jeg gerne ville. For mig er meditation sådan en ting, som jeg skal holde mig fast i at gøre. Det samme gælder yoga, for selvom jeg virkelig elsker det, så har jeg en forfærdelig tendens til at lade livet tage over og ikke holde mig selv i helt kort nok snor.
Og hvorfor skal jeg så holde mig selv i snor? Skal jeg ikke bare gøre det jeg har lyst til? Jo, det meste af tiden. Men der er nogle ting, som jeg ved er fantastiske for mig, men som jeg glemmer hvor fantastiske er, når jeg ikke er lige midt i at gøre dem. Meditation er en af de ting. Jeg glemmer hvor godt jeg får det, og så kører det bare afsted med computer, telefonsamtaler, læsning og aftaler. Og pludselig er der lige gået 2 uger siden jeg sidst sad på puden. Men den går ikke, for det er alt sammen en del af at være præventiv i forhold til stress og dårlige vaner. Så nu er puden fundet frem, og yogamåtten ligger på gulvet, klar til dagens udfoldelser. Sådan!! (Og ja jeg sidder på den sejeste elg-pude når jeg mediterer! Syet af min skønne søster)


Min yogamåtte er fra Lululemon og sindssygt god! Uanset hvor svedige dine hænder bliver så sidder du bare fast - genialt!

Til gengæld har jeg været hamrende sej og løbet mere og længere end jeg har gjort i lang tid. Og det skal der klap på skulderen for! For al fysisk udfoldelse hjælper til afslapning og bedre søvn (hvis det ikke overdrives), så det er nogle af de vigtigste midler mod stress og uro i kroppen.

I dag skal der ellers løbes, vaskes tøj, gøres rent og laves skøn mad. Jeg finder det smukke og afslappende i hverdagen, for det kan faktisk være sådan helt meditativt at vaske gulv :-)

I haven't been meditating enough or doing enough yoga lately. But that will change as of today! I have a tendency of forgetting just how wonderful I feel after doing these things, because life gets in the way and I get distracted. But they help me maintain a stress-free life, and therefore I need to get back on track. I have however been running, and I applaud myself for that :-)
Today I'm going running, am doing laundry and cleaning and of course cooking! I'm trying to find the beauty in everyday life, and believe it or not - washing the floorboards can be relaxing!

Er du perfekt?


Dette er faktisk (en modificeret udgave af) min kommentar til Julia Lahmes indlæg "En fælles erklæring", men synes det er sådan en vigtig debat, så måtte skrive det her også. 
Kan ikke lade være at tænke over, hvad perfekt egentlig er. Min kæreste siger tit, at jeg er perfekt, fordi jeg er perfekt for ham! Med alt hvad det indbærer af skænderier over manglende oprydning, svingende vægt, tudeture over arbejdspres og så selvfølgelig alle de gode ting. Men nu er jeg også så heldig at have en mand, der er ligeglad om jeg stiller op til fødselsdage i familien eller får lavet god aftensmad hver dag.
Det jeg mener er vel egentlig, at perfekt bør være hvad man selv gør det til. Og jeg ved godt at det desværre ikke er sådan i vores verden, men i min lille idealistiske verden inde i hovedet, så er jeg perfekt fordi jeg indeholder alle de forskellige elementer af at være menneske. Også dem der betyder at jeg ikke kan klare at være en konstant str. 36 og have et hjem der altid er rent. Og hvor er det en befriende tanke!
Dog må jeg også lige sige, at det er lidt sjovt at vi er nået dertil, hvor man som kvinde ofte har behov for at finde det sted hos en anden kvinde, hvor hun ikke lever op til samfundets vanvittige standarder. Hvorfor kan vi ikke have nok i vores eget liv, og hvile så meget i os selv, at det er ligegyldigt hvad Frk. Hansen når på en søndag, hvor vi selv ligger på sofaen og æder chokolade? Men det kommer nok først den dag, hvor alle kvinder stopper med at lade som om. Stopper med at lade som om alting er som det skal være altid. For alting er aldrig som det skal være. Men man kan komme fandens tæt på, og det hjælper hvis fokus er på de positive ting!

fredag den 16. april 2010

Bekræftelse

Se lige dette skønne billede min kæreste sendte i dag


[kilde]

Det er da noget der kan få én til at føle sig bedre end god nok :-)

torsdag den 15. april 2010

Er du klar til at tage ansvar for dit eget liv?

Hvis skyld er det at du er stresset eller ikke lever et liv du er rigtig glad for? Det spørgsmål må du stille dig selv, før du kan starte processen med at komme ovenpå igen.

Det er MIN skyld at jeg blev stresset. MIN skyld at jeg tog for meget arbejde på mine skuldre og ikke sagde stop i tide. Ja der er mange ting der ligger til grund for, at jeg havde en opfattelse af, at jeg kun var god nok, hvis jeg knoklede r**** ud af bukserne, til jeg ikke kunne mere. Og ja de ting er på sin vis skyld i min stress. Men ultimativt er det min egen skyld. Det er ting jeg har gjort og valgt, der gjorde at jeg endte hvor jeg var.

Da jeg gik ned, var det vanvittigt hårdt og jeg tudede meget. Tudede over hvordan jeg havde det, hvorfor jeg var endt hvor jeg var, tudede over hvor dårligt jeg havde behandlet mig selv. Men i den sidste ende var det op til mig at komme videre. Det er nemlig op til mig at skabe mig det bedst mulige liv, som jeg kan skabe for mig selv. Jeg bestemmer ikke hvornår jeg får et job, eller om andre mennesker kan lide mig, men jeg bestemmer hvordan jeg tager de oplevelser jeg bliver mødt med. Jeg bestemmer selv hvad jeg spiser, hvor meget jeg motionerer, hvor meget jeg slapper af, hvor meget jeg sidder ved computeren og hvem jeg omgås i min hverdag. Det er en hamrende provokerende tanke!
Jeg havde brug for hjælp fra min psykolog, før jeg kunne ændre mine gamle mønstre til mønstre der er gode for mig. Det er sindssygt hårdt at være stresset, og alligevel skulle nå dertil hvor der er overskud til at få det bedre. Men det er mig, og kun mig, der kan gøre det arbejde der skal til. Kun mig der kan ændre på tingene. Det er kun mig der kan beslutte at jeg vil have det godt, og derfor må jeg tage ansvar for mit eget liv og min egen lykke, hvis jeg vil have det godt. Sådan er det også for dig.

Føler du dig provokeret af udsagnet? Prikket til? Sur måske? Tænker "Det kan hun sagtens sige, nu hvor hun har det godt". Hvis du gør det, er det måske fordi jeg rammer noget indeni dig. Og det er godt! For det betyder, at du kan begynde at finde ud af hvad det er du vil have, i stedet for det du har nu.

Jeg satte mig ned og skrev en liste. En liste over ting jeg gerne ville have i mit liv, måder jeg gerne ville reagere på, måden jeg ville leve på. I stedet for en liste kan du også lave tegninger, kollager eller noget helt fjerde. Gør det gerne sammen med en du holder af, og en der kan holde dig i hånden, for det bliver en kamp-hård tur denne her!!!! Fortæl den person hvad du gerne vil have. Lad være at fokusere på alt det du ikke vil have, men kun det du VIL. Og bed så om hjælp. Bed om hjælp til at finde ud af hvordan du når derhen. For når du beder om hjælp tager du ansvar for dit eget liv. Du erkender at du har brug for at ændre på hvordan tingene er, og at du er klar til at finde en vej ud. Og husk at tænke i løsninger. Mange mennesker tænker først på alle de grunde der er, til hvorfor en ting ikke kan lade sig gøre. Men prøv at lade som om der ikke er nogle regler, bare for de 30 minutter det her tager. For livet er fandme for kort til at have det dårligt!!!

Er du til stede i nuet?

Jeg faldt over en artikel af Elisha Goldstein der hedder "10 ways to bring meaning into your life". Den handler om, hvordan livet falder som sand mellem fingrene på os, når vi har for travlt og hele tiden tænker på alt det vi skal nå. Elisha beskriver 10 ting der kan hjælpe os til at få mere mening i livet, og nedsætte stress. Du kan finde artiklen HER, men de 10 ting er:


1. For five minutes: Whatever you are doing, just do it slightly slower. 
Jeg kan virkelig anbefale det her! Du når næsten med garanti mere når du gør tingene lidt langsommere, fordi du ikke skal dreje rundt om dig selv ti gange og glemme halvdelen af hvad du skal huske. Derudover garanterer det mere nærvær i det du laver, hvilket gør at du faktisk er skarpere. 


2. Take five minutes at lunch to notice what you're eating. 
Kan du huske hvad du spiste til aftensmad igår? Alle elementer og hvordan det smagte? Igen handler det om nærvær og at nyde enhver oplevelse i dit liv. 


3. Take three minutes to just sit and notice your breath. 
Evigt vigtigt


4. Wash the dishes. If you're not used to doing dishes, there will be many benefits to this one. As you begin to wash the dishes, notice the texture of the plate and the warmth of the water on your hands. Inhale and notice if there is any scent. Listen to hear the rush of the water or any other sounds that are happening around you. Not only will you be able to practice being in the moment, but many of your family and friends will be thrilled with you.
Nærvær i hverdagen - skønt! 




5. Take a bath or shower. Preferably a bath if you have one, but even with a shower, you can take your moment in the shower or bath to feel the warmth of the water or feel how your body is immersed in the water. How does your skin feel? Do you notice any smells? Is your hair wet? Just be in the moment and notice all your senses ... breathe.
Hvor tit tænker du på hvad du skal nå, mens du står i badet? Prøv at nyde bare at være der...
6. Make love slightly slower for a few moments.
Det her er en udfordring for mig, fordi jeg engang imellem har svært ved at være i nuet i en så sårbar situation. Der skal helt sikkert flere nærværsøvelser til!
7. Smell a flower for an extra breath.
Det skal jeg huske at jeg ALTID har tid til. 
8. Be silly. I'm serious;).
Også en udfordring for mig. 
9. Write a letter to someone close to you ... telling them how much you appreciate them.
Det er en fantastisk måde at få åbnet op for følelserne på. Og tænk på hvilken glæde det bringer!
10. Remind yourself that you are a miracle.
Denne her behøver ingen yderligere kommentarer. Gør det!!
Jeg kan virkelig godt lide at blive mindet om de her ting. Jeg har mange gange læst sådan en artikel og tænkt "Jaja... Det er fint nok, jeg ved godt alle de ting". Men jeg gjorde dem faktisk ikke. Jeg kunne hurtigt få snydt mig selv til at tro at jeg gjorde en masse for at slappe af og være til stede, uden faktisk at gøre det. Så prøv at tænk over hvor meget du rent faktisk gør. Og om du gør nok. Og hvem bestemmer så hvad nok er? Det gør du selv... Føler du at du har det godt? Er du afslappet nok? Lægger du mærke til livet omkring dig og hvordan du har det når du gør forskellige ting? Kan du være til stede i nuet? Hvis ikke du kan, så er det måske tid til at overveje om der skal ske nogle ændringer i dit liv. Og listen ovenfor er et godt sted at starte. 
For mit vedkommende er den største udfordring, i forhold til at undgå stress, at være i nuet. Men denne eftermiddag skal dedikeres til nuet, med en god, lang løbetur, lækker mad og en ny buket blomster til stuen. Og så tror jeg at aftenen må være computerfri (med undtagelse af et skypeopkald til USA :-) )

I read this article by Elisha Goldstein called "10 ways to bring meaning into your life", reminding me that I have to be present in the moment and notice the small things around me, in order to prevent stress. Amazing!

onsdag den 14. april 2010

Tag en pause udenfor

Lyden af fuglesang er i sig selv nok, til at få mig til at slappe lidt mere af. Tag og stop op engang og kig på verden i dag. Og hold minimum én pause udenfor. En gåtur på 10 minutter i frokostpausen gør underværker!

Og se så lige hvor jeg spiste morgenmad i dag. I bare arme!


The sound of birds singing away outside, is enough to make me relax just a little bit more. So give yourself the pleasure of taking a break today, and take a look at how beautiful the world is. A 10 minute walk in your lunch hour can make the entire difference on whether you are stressed out when you go home or not. The picture above is where I ate breakfast today - wonderful!

Dagens afslapning (igår)

1)
Hygge med en god bog og et tæppe i sofaen. Læser lige nu The forgotten garden af Kate Morton, efter jeg afsluttede The Notebook forleden.


2) 
Sidde og drikke the og kigge up på solskinnet




3)
Lave bryllupsinvitationer. Afslappende og hyggeligt!


Håber at jeg kan inspirere jer lidt til at hygge om jer selv i dag.

Yesterday I relaxed by reading in my sofa, staring out the window with a cup of tea in my hands and making wedding invitations. I hope that I can inspire you to take care of yourself and get cozy with something you enjoy doing today. 

tirsdag den 13. april 2010

Stresser finanskrisen?

Når man som studerende konstant bliver mindet om, at der er finanskrise og ingen ansætter, er det så stressende? Ja lidt... Det var det i hvert fald i mit tilfælde (og er det stadig). I løbet af mit sidste år på studiet, blev der erklæret ansættelsesstop i stort set alle de virksomheder som min uddannelse umiddelbart leder ud i. Og pludselig blev det, inde i mit hoved, endnu vigtigere at få gode karakterer og komme ud og markere sig i netværket. For hvis der nærmest ikke blev ansat nogle, så ansætter de vel de bedste? Og hvis ikke jeg var den bedste, jamen så fik jeg nok ikke noget job. Så til mit i forvejen travle og allerede småstressede liv, blev føjet udsigten til at være arbejdsløs. Til de af jer der ikke har prøvet det, kan jeg godt fortælle at det i den grad stresser! Jeg blev endda færdig på studiet på 4,5 år i stedet for 5, har super gode karakterer og et fedt CV, men alligevel var der hele tiden noget der skubbede til mig og sagde "mere, bedre, mere arbejde ellers bliver du aldrig til noget".

Nu er jeg så færdiguddannet, og ligesom de fleste andre fra mit studie er jeg uden job. Først gik jeg frivilligt arbejdsløs for at komme mig over stressen fuldstændig, men jeg er nu nået dertil hvor jeg gerne vil i job, og har været det i ca. 3 uger. Og stille og roligt begynder de gamle grimme følelser at komme op til overfladen. Den lille stemme der siger, at jeg ikke er god nok hvis ikke jeg har et job imorgen. På trods af at det i gennemsnit tager 3 uger for en virksomhed at gennemgå alle ansøgningerne, til de få jobs til har penge til at oprette. Meget fjollet og forfærdeligt at tænke sådan, da det skaber stressende tanker og adfærd. Heldigvis ved jeg så meget om mig selv og mine kompetencer, at jeg ikke lader mig slå ud lige med det samme, men det er stadig hårdt. Heldigvis har jeg frivillige små-opgaver at tage mig til, så jeg ikke føler mig helt uden job.

Der snakkes så meget om at studerende skal igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt. Men burde man ikke, her i finanskrisetider hvor der ikke er nogle jobs at få, melde ud fra regeringens side, at det lige nu er helt fint at blive på studiet lidt længere? Set med helt kyniske øjne, er det trods alt billigere at have folk på SU end på dagpenge. Og mindre stressende for de studerende...

Does the financial crisis contribute to students feeling more stressed out? Yes it does... At least in my case. I found that with all the talk about no one being able to get a job, I had to be the best and smartest student with the most impressive resume. And even though it might be true that companies strive to hire the best possible employees, you can never know exactly what they're going for. In Denmark the focus from our government is getting people through the educational system as fast as possible. But seeing as there are no jobs to get once you finish your education, perhaps the government should change their communication a bit, to say that it is perfectly fine to stay in school for a bit longer, as long as this crisis is underway. 

Min mad-blog

Fordi jeg går så vanvittigt meget op i mad, og elsker at give min krop gode, nærende råvarer, så blogger jeg også om min mad på Julies Real Kitchen. Bloggen har stået stille noget tid, men nu er den i fuld sving igen! Så hvis I vil vide hvad jeg spiser for at holde humør og krop i god stand, kan I læse med der. Der skriver jeg også mere omkring mine tanker i forhold til mad.

Her er lige et billede af dagens morgenmad, som appetizer til den anden blog

Because I simply love food, I am also blogging on Julies Real Kitchen about what food I eat, in order to keep my body and mind in great shape. 

mandag den 12. april 2010

Dagens afslapning

I dag har jeg gjort disse tre gode ting for mig selv (blandt mange andre, men disse står ud)

1) En to-timers gåtur med en god veninde i det skønne solskin på Esplanaden (billede fra min gård)


2) Hygge med stearinlys og en god bog


3) Spist den mest vidunderlige salat med laks, avocado, tomat, blandet salat, rå spiret byg, bredbladet persille og olie/eddike dressing - elsker at forkæle mig selv med god mad! Har desværre intet billede af maden, da jeg glemte det i min lykke over hvor lækker den var.

Today I enjoyed these three wonderful things (among others):
1) A walk in Copenhagen with a great friend in the beautiful weather
2) Getting cozy with candles and a very sweet book
3) The most wonderful salad with salmon, avocado, tomato, mixed salad, raw, sprouted barley, parsley and oil/vinegar dressing. I love to spoil myself with great food :-) Unfortunately I forgot to take a picture, as I was way too focused on the food!

Husk at sove - men sov godt!

Når man er stresset, hvad enten det er en lille smule eller helt galt, så kan det være svært at sove ordentligt. Jeg selv havde mareridts nærmest hver nat, kunne enten ikke falde i søvn eller faldt om på sofaen kl. 20, vågnede flere gange om natten af ingenting, havde svedeture og vågnede med et sæt om morgenen, aldrig helt udhvilet. Efterhånden som stressen tog af, blev min søvn bedre, men da dårlig søvn også stresser, måtte jeg finde forskellig metoder der kunne hjælpe mig til at sove bedre.

1) Prøv at se om du kan holde i hvert fald ½ time computerfri lige inden sengetid. Også gerne fjernsynsfri, men den kan være sværere.

2) Ingen multitasking inden sengetid. Når du børster tænder så børster du tænder. Slut. Ikke noget med at sende mails imens eller liiige smide vasketøjet over.

3) Lav et aften-ritual. Det kan være en halv kop kamillethe, lidt læsning, lidt blid yoga eller bare sidde og glo ind i væggen i 10 minutter. Det at gøre det samme hver aften, hjælper mig til at falde ned. Det er som om min krop kan genkende at nu skal den til at sove om lidt.

4) Hav et koldt soveværelse og en varmepude. Jeg lufter ud mens jeg børster tænder, og havde faktisk vinduet på klem for første gang i nat. Til gengæld har jeg en hjemmesyet rispude som jeg har under dynen når jeg skal sove. Den giver mig ro og tryghed, samtidig med at den friske luft giver et friskt hoved når jeg vågner.

Rispuden laver du ved at tage et stykke stof der er dobbelt så bredt som du gerne vil have din rispude, og ligeså langt (min er cremefarvet og det er dumt, da den bliver nusset). Sy stoffet sammen til en lille pose med hul i den ene ende. Kom ris i indtil posen er næsten fuld, og bind da et stykke kraftigt snor/kantebånd eller lignende stramt om. Jeg har kantebånd. Nu kan posen kommes i mikroovnen eller på radiatoren og varmes igen og igen, og hvis den bliver snasket så binder du bare snoren op, tager risene ud og vasker posen, inden den bruges igen.

Er du god nok?

Eller rettere: Synes du selv du er god nok? Sådan helt ægte, inderst inde? Hvis du umiddelbart svarer ja, prøv så lige at tænk en ekstra gang over, om du behandler dig selv som om du er god nok?

Jeg har brugt rigtig mange år på at slå mig selv oveni hovedet og kun fokuseret på at jeg skulle være bedre, hurtigere, klogere etc. Så fokuseret faktisk, at jeg helt glemte at sætte pris på de ting jeg allerede havde opnået. Jeg klappede sjældent mig selv på skulderen når jeg havde færdiggjort en opgave, bestået en eksamen eller noget andet fantastisk. Så selvom jeg måske umiddelbart ville svare ja til at jeg var god nok, så var det i dén grad ikke sådan jeg behandlede mig selv! Og shit det er stressende hele tiden at skulle forbedre og gøre tingene mere fantastisk. Aldrig at kunne læne sig tilbage og sige aaaaahh, det gjorde du godt Julie!

Jeg er stadig slem til at slå mig selv oveni hovedet. Men nu er jeg blevet opmærksom på mit mønster omkring at gøre det, så jeg kan fange mig i at gøre det. Og når jeg gør det, så prøver jeg at vende rundt med det samme, og være blid ved mig selv. Jeg støtter mig selv og forsøger at huske på, at efter enhver kraftanstrengelse er det nødvendigt med afslapning, dvs. at når jeg har arbejdet så er der brug for afslapning og for at rette fokus et andet sted.

Hvordan fik jeg så rettet min opmærksomhed mod problemet? Først og fremmest blev jeg gjort opmærksom på det ligesom du nu bliver gennem dette blogindlæg. Og så besluttede jeg at det var en ting jeg kunne overskue at gøre noget ved. Jeg vidste at den ændring i min tankegang ville betyde vanvittigt meget for min stress-tilstand, da jeg ville blive i stand til at sætte pris på hvad jeg havde opnået, i stedet for hele tiden at fare afsted med 100 km i timen. Jeg begyndte at skrive ned i min dagbog, og reflektere over hvordan jeg egentlig havde handlet i løbet af en dag. Hvornår havde jeg været flink ved mig selv, hvornår havde jeg været for strid? Og ligeså stille begyndte jeg at være opmærksom på det i situationen i stedet for bagefter. Og hvor er det fantastisk!

Og så huskede jeg lige det der med at finde nogle håndgribelige måder hvorpå jeg kunne vise mig selv, at nu sætter jeg pris på mig.

En opgave

Er der én ting, én opgave der ligger i dit baghoved fordi du bør lave den - eller SKAL lave den - men som stadig ikke er færdiggjort? Sådanne opgaver kan være stressende, fordi de er evig tilstedeværende og giver en følelse af aldrig at være rigtig færdig. Men i dag skal du få den overstået! Også selvom det "bare" er at få sat årsopgørelsen i mappe eller komme ned og købe nyt vaskepulver. Betragt det som en udfordring!

Jeg skal lige præcis have sat en masse gamle papirer i mappe.

Hvis du har en række af sådanne opgaver, eller bare vil sørge for at de ikke fremover kommer til at genere og stresse, så lav en liste - enten bag i din kalender, på dit skrivebord eller hvor det nu passer dig - over alle de opgaver der er sådan nogle "bør"-ting, men som du af erfaring ikke får lavet. Og afsæt da 1 time om ugen, f.eks. hver mandag eftermiddag eller hver torsdag, lørdag, hvilken dag der nu passer dig bedst, til at få lavet én eller flere af opgaverne. Så kan du lægge den til side når den popper op, og sige "Det behøver jeg ikke tage mig af nu, for det ordner jeg mandag". Hvilken befrielse! Men husk at skrive opgaverne ned, ellers ligger de i hovedet og kører fordi du er bange for at glemme dem.

God fornøjelse! Glæder mig til at høre om alle de ting i skal have ordnet :-)

Hvert år dør cirka 1.400 danskere af arbejdsrelateret stress.

Se denne artikel fra Politiken i dag

http://politiken.dk/indland/article944726.ece

Skræmmende og meget apropos mit seneste indlæg. Det fleksible arbejdsmarked fører både gode og dårlige ting med sig. 

lørdag den 10. april 2010

Fritid og arbejdstid

Har du en klar opdeling mellem din fritid og arbejdstid? Eller flyder det hele sådan lidt sammen? Hvis du synes at du engang imellem har en tendens til stress, eller at du allerede er hårdt ramt, kan jeg anbefale dig

1) at opdele din dag klart og skarpt i arbejde/studie og fritid. Det er første skridt mod at komme ud af at lade arbejdet/studiet fylde alting. Og nej så når du måske ikke alt det du føler du skal nå. Men hvor meget af det er rent faktisk nødvendige ting? Og hvis der bare er for meget, så handler det her om at sige fra. Du må gøre dig klart for meget fritid du mener at have brug for. Dette er nemmere hvis man er småstresset end hvis det er helt galt.

2) at skrive ned hvad du rent faktisk bruger din tid på, i løbet af en fuld uge. Måske bliver du stresset fordi du er tidsoptimist og påtager dig for mange opgaver, måske er det fordi du overspringshandler for meget og derfor intet når, eller noget helt tredje. At skrive ned giver dig et overblik du kan bruge fremover, til at finde ud af hvor det er det går galt.

Give-away deadlinen er udskudt til på torsdag, så I kan stadig nå at deltage! Klik HER for at vinde Elizabeth Gilberts skønne bog "Eat, Pray, Love".

fredag den 9. april 2010

Det er ikke så nemt - om at finde energien

Det er hamrende svært at komme ud af stress. Det kan virke fuldstændig uoverskueligt at finde energien til at arbejde med sig selv og sine vaner, når energi er det man har allermindst af i hele verden. Og når det hele falder sammen om ørene på én. Men hvordan finder man så den energi frem fra det sorte hul indeni?

For mig handlede det først om at finde ud af HVORFOR jeg ikke ville være stresset mere. Og nu hvor jeg er ude på den anden side, HVORFOR jeg aldrig vil stå i langvarigt stress igen. For mig nyttede det ikke noget at grunden til at komme ud af stress, var at det er usundt at være stresset. For det er der jo så meget der er. Det var heller ikke nok at jeg havde viljen til at komme ud. Jeg måtte finde de grunde der rørte mig dybere.

En af mine grunde var at jeg vil have nogle historier at fortælle mine børnebørn, der involverer et spændende liv, og ikke 12 timer foran skrivebordet dagligt. Nogle dage er det fedt at arbejde 10 timer, for jeg elsker at arbejde, men jeg fandt ud af at det inderst inde var vigtigt for mig at der var noget andet i livet.

En anden grund var, at jeg faktisk blev bange for at min kæreste ville forlade mig, hvis ikke jeg trappede ned på arbejdet. En ting er at jeg var meget væk, det i sig selv er hårdt for et forhold, men noget andet er at jeg slet ikke hang sammen når jeg var hjemme. Jeg var fraværende, hysterisk og ked af det, og hamrende ucharmerende. Det er der ingen der kan holde til i længden, uanset hvor stærk kærligheden er.

Den sidste virkelig vigtige ting var, at det faktisk gik op for mig at jeg kunne dø af det her. Og der er så mange ting jeg gerne vil med mit liv! Og jeg blev ikke bedre til mit arbejde af at have stress, tværtimod. Jeg vil gerne kunne huske min ungdom, og jeg så ligeså stille min hukommelse blive fyldt af sorte huller fordi alt forsvandt i stress. Jeg mærkede mit hjerte gøre så vanvittigt ondt, og da det gik op for mig hvor alvorligt det var, og hvor sygt det var at jeg ikke kunne tage mig selv alvorligt nok til at stoppe - da fandt jeg et lille lys af energi indeni.

Så frygten for at miste livet, kærligheden og minderne var de ting der rørte mig nok til at kunne finde energien til at komme ud. Jeg respekterede ikke mig selv nok, og var ikke i stand til at mærke min mavefornemmelse nok, til simpelthen bare at gøre ting der var gode for mig, til at gå hjem fra arbejde kl. 18 eller til at holde fri.

En anden ting der var en øjenåbner var, at jeg faktisk ikke havde været ærlig overfor mig selv, op til det punkt hvor jeg erkendte at jeg var så syg at jeg måtte til psykolog NU. Jeg løj konstant overfor mig selv, overbeviste mig om at jeg bare måtte tage mig sammen, snakkede grimt til mig selv og snød mig selv til at tro, at jeg også fik slappet nok af. Og det var først i det øjeblik hvor jeg så mig selv i øjnene, og virkelig for alvor spurgte mig selv hvordan jeg havde det, at jeg kunne komme videre. Der var ikke længere noget med at snyde mig selv, lyve eller have ondt af mig selv. JEG var den eneste der kunne handle på det her punkt. Og jeg kunne først handle da jeg så sandheden om min tilstand i øjnene. Og da var det at jeg kunne sige stop.

Det var vigtigt for mig at have nogle omkring mig der kunne hjælpe. Jeg ringede til psykologen med det samme, fortalte min kæreste at jeg ikke kunne kæmpe imod mig selv længere. Det var tid til at kæmpe for at jeg havde det godt. I starten gjorde jeg nærmest intet selv. Jeg gik til psykolog, og gjorde som hun sagde. Der var intet initiativ fra min side i hverdagen, for jeg havde hverken energi eller selvindsigt nok, så derfor fulgte jeg bare reglerne. Og ved at følge dem, og hver eneste dag minde mig selv om - via samtaler og dagbogsskriverier - at jeg måtte være ærlig og tage mig selv alvorligt, for ellers ville det gå så galt som jeg frygtede, på den måde nåede jeg stille og roligt dertil, hvor jeg kunne finde energi indefra til at tage ansvar for mit eget liv igen. Men først der. Og ja det er dyrt at gå til psykolog. Men det er intet imod prisen for at miste sit livs kærlighed og sin ungdom. Og så giver kommunen tilskud hvis du har en lægehenvisning, så du betaler kun ca. 300 kr. pr. gang. Ja det er mange penge hvis ikke man har nogle. Men jeg kunne ikke have gjort det uden min psykolog...

Puha, et meget langt indlæg, men jeg føler så stærkt for at få fortalt det her! Og for at minde alle jer der måtte være stressede eller på vej derud om, at det ikke er nemt. Men det er vigtigt. Hvorfor det er vigtigt, og hvor vigtigt det er for dig, det er noget DU må finde ud af med dig selv. Men se for guds skyld dig selv i øjnene og vær ærlig. Det kræver mange tudeture og jeg følte mig så ubeskriveligt rå, da jeg måtte se i øjnene hvor alvorligt det var, og hvor uærlig jeg havde været overfor mig selv, i så lang tid. Men der er intet der er det værd, at bruge hele sit liv i tristhed, depression og uden energi. Selv ikke drømmejobbet eller -studiet...

Tak!

Jeg må simpelthen bare lige sige tak til jer der kommenterer på indlæg og sender mig mails! Det er fantastisk at vide at jeg kan hjælpe og røre andre mennesker, og det giver mig evig inspiration til næste indlæg og til hvor denne her blog skal hen.

Tak!

torsdag den 8. april 2010

Ting der gør mig glad

Og ting der holder mit fokus på det smukke i min hverdag, og gør mig nærværende. For nærvær er en af de vigtigste ting at holde fast i for mig, for at jeg ikke flyder ud i stressen igen.

Hjemmebagt rugbrød

Smukke ting i min stue. Man kan ikke andet end lige at sætte farten ned og trække vejret


Den seneste inspiration i køkkenet. Køkkentid er nemlig ren balsam for min sjæl, og jeg læser kogebøger ligesom jeg læser skønlitteratur

Vil fortsætte min dag ud i det smukke. Har nogle møder i dag, og kan mærke at min krop trænger til alene-tid og en bog i sofaen i aften. Så det gør jeg :-) 

Opfølgning på gårsdagens STOP! indlæg følger senere. Og husk at deltage i min give-away, hvis du vil vinde "Eat, Pray, Love" af Elizabeth Gilbert - enten til dig selv eller som gave til en du holder af. 

onsdag den 7. april 2010

STOP!

Hvis du føler at du er på vej ud i at være stresset, f.eks. ved at du har nogle af symptomerne jeg har beskrevet i forrige indlæg, så STOP! Sig fra! Både overfor andre mennesker, såsom arbejdsgivere eller venner og veninder, men i allerhøjeste grad overfor dig selv. Er det her det liv du vil leve? Eller er der andre og vigtigere ting end at løbe gennem dagene med stress?

Jeg vil vove at påstå, at der altid er minimum én af de ting du laver i din dagligdag som du kan skære fra. Fjerne. Måske ikke for altid, men for en tid hvor du kommer ovenpå igen. Hvis du ikke har overskud til at se dine venner og veninder, men har brug for at bruge tid alene, har brug for mere tid til afkobling, så ring til dem. Ring og sig at du tager en måned hvor du ikke kan ses, fordi du er på vej ud et sted hvor du ikke vil være, og du har brug for at stoppe det før det er for sent. Fortæl din arbejdsgiver hvordan du har det! Det er ikke et svaghedstegn. Det er tegn på at du er hamrende stærk og har sindssygt meget selvindsigt, at du kan mærke hvornår det er tid til at holde igen og springe af toget! Og det er der helt sikkert mange mennesker der misunder dig. Det er også en meget mere behagelig følelse at have sagt fra til at starte med, end den følelse du får hvis du gang på gang aflyser aftaler eller melder dig syg på jobbet, fordi du ikke orker det alligevel. Stol på mig her...

Der er ingen points i livet for at køre på når du er ved at bryde sammen. Jo minus-points måske. Det er tid til at tage dig selv alvorligt, til at gøre alvor af den selvrespekt du forhåbentlig er i besiddelse af (og som jeg vil skrive mere om i løbet af dagen eller imorgen). Tro på at du nok skal komme ovenpå, og stol på at DIN mavefornemmelse er den der ved hvad DU skal. Ikke chefens, venindens eller kærestens.

Og prøv så bare at stoppe...

Mine stress-symptomer


  • Begynder at udskyde måltider, tissepauser og tid med kæresten og mig selv, til fordel for arbejde. Hvis jeg da overhovedet kan mærke at jeg er sulten/skal tisse/er træt
  • Hovedet kører rundt så snart jeg slår øjnene op om morgenen
  • Kalder gaflen for fjernbetjening og sofaen for køleskab, og glemmer hvor jeg har lagt alting. Kører afsted uden cykelhjelmen om morgenen, fordi jeg glemmer den, og bliver konstant i tvivl om jeg nu har låst hoveddøren/slukket for komfuret/trukket ud i toilettet
  • Kan ikke huske hvad jeg lavede igår
  • Jeg arbejder lige indtil jeg skal i seng
  • Der er en konstant uro i min krop
  • Udskyder flere og flere af mine opgaver, fordi jeg ikke har energi til at tackle dem
  • Laver halvdelen af en masse opgaver, men får ikke sat hak ved noget
  • Trækker ikke vejret i bund
  • Græder meget, ofte over udefinerbare ting
  • Bliver ubehageligt til mode når min tlf. ringer eller der kommer en sms, for "ååååh nej, mere at tage stilling til!"
  • Kan ikke beslutte hvad vi skal spise til aftensmad, ved ikke hvad jeg har lyst til
  • Har mareridt, sover dårligt og vågner med et sæt 5 minutter inden uret ringer, og farer ud af sengen
  • Hjertesmerter. Som jeg nu ved IKKE må ignoreres!!
  • Orker ikke at se folk jeg ellers holder af
  • Har nul sex-lyst
  • Har ondt i maven og tårerne ligger lige bag øjnene når jeg skal afsted om morgenen
  • Og da det var allerværst, havde jeg faktisk en følelse af slet ikke at vide, hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af det igen...

tirsdag den 6. april 2010

Gratis coaching

En af mine veninder er igang med at uddanne sig til coach, og i den forbindelse søger hun folk der gerne vil coaches, som hun kan give gratis sessioner for at opbygge erfaring og referencer. Jeg er selv hos hende lige nu, og hun er skøn :-) Hun bor i Valby, og umiddelbart skal du kunne komme til hende.
Send mig en mail hvis du er interesseret, på j.nilsson@stressstories.com, så får du hendes kontaktinformation.

Give-away - "Eat, Pray, Love"

Så er det tid til min første give-away! Set i lyset af hvor meget jeg har nydt at læse "Eat, Pray, Love" af Elizabeth Gilbert aaalt for mange gange, og med tanker på de emner den behandler, er det kun passende at den er emnet for give-away'en. Så hvis du vil have denne fantastiske bog, er dette din chance!


DERFOR! Skriv en kommentar til dette tidligere indlæg på bloggen (klik på ordet dette), omkring hvilke stress-situationer du gerne kunne tænke dig mine tanker, erfaringer og råd omkring.

ALTERNATIVT! Send mig en mail med kommentaren.

HUSK! At tilmelding som fast læser samtidig, giver to lodder i konkurrencen (og allerede faste læsere har selvfølgelig to lodder hvis de kommenterer).

Det er kun kommentarer der rent faktisk indeholder et emne til stress-guide indlægene eller et spørgsmål, der tages i betragtning. Deadline er på fredag d. 9 april, hvorefter rækken af Stress-Guide indlæg starter.

Glæder mig til at give denne fantastiske bog til en af jer derude!

søndag den 4. april 2010

Stress-guide indlæg?

Skal jeg skrive en "guide" hvor jeg beskriver hvad jeg gør i bestemte situationer og ved bestemte sindstilstande, i forbindelse med stress? Og hvilke situationer kunne I tænke jer at høre om?

Tænker at det måske kunne være ét dagligt indlæg omkring en bestemt ting/situation, så skriv endelig til mig hvis I har spørgsmål eller ting I gerne vil vide noget om! Enten her som kommentar, eller på mail j.nilsson@stressstories.com - og bare rolig, I kan sagtens være anonyme, skriver ikke hvis spørgsmål jeg adresserer hvis det kommer pr. mail.

Påske (og verdens længste indlæg)

God påske allesammen. Håber I sidder et eller andet sted langt fra en computer og slapper af. Lige nu sidder jeg foran brændeovnen og kigger ind i flammerne, mens den lækre chokolade fra Sv.Michelsen bliver fordøjet - vidunderligt!
Jeg har været i sommerhus på Sj.Odde hele ugen UDEN netadgang og med meget dårligt telefonsignal. Og da jeg tydeligvis ikke lige havde styr på det der med at få sendt planlagte posts afsted til bloggen, har der været stille siden sidste weekend. Jeg har løbet skønne ture i sommerhusområdet der er gammel skov, og derfor er fyldt med kæmpe fyrtræer, sandet jord, grankogler, birketræer, rådyr, egern, brænderøg og duften af hav - der er nemlig ikke mere end 100 meter til den ene strand og 800 m til den anden. Jeg har gået ture, lavet mad, læst en masse bøger, drukket the, hygget med familien, sovet læææænge, været på loppemarked og været stille. Og jeg har ikke taget et eneste billede, fordi jeg har prøvet at være i nuet, i stedet for at koncentrere mig om at skulle fotografere situationen for at kunne huske den om 10 år.

Når man som jeg ikke har noget fast job, kan det være svært at kende forskel på weekend og hverdag. I hvert fald for mig. Samtidig er det en stress-faktor ikke at have job, og det at jeg ikke ved hvornår jeg er i fast job igen, er virkelig svært. Jeg har i mange år identificeret mig 100% med mit job, og nu prøver jeg så at finde ud af hvem jeg er, når jeg ikke har noget job - eller hvem jeg er UDOVER mit job. For jeg vil aldrig nogensinde stå i den situation igen, hvor jeg føler at jeg udelukkende er noget i kraft af mit job. I dag har jeg svært ved at kende forskel på weekend og hverdag, og sådan var det også da jeg var studerende og arbejdede. Da handlede det bare om at jeg arbejdede konstant, i stedet for at holde fri hele tiden. Der er ingen tvivl om, at ingen af situationerne er sunde, derfor er jeg gået igang med at planlægge mine dage, ganske som jeg gjorde det da jeg skulle ud af stress i første omgang. Her i ferien har jeg dog holdt ferie som altid, og øvet mig endnu mere i at komme heeeelt ned i gear. Stress-mønstrene ligger lige under overfladen, men nu kan jeg heldigvis genkende dem og ved hvad jeg skal gøre.

Uanset om det er fritid eller arbejde der flyder ud over hele livet og alle døgnets timer, laver jeg en plan og et skema ud fra samme princip. Først skriver jeg alle de ting ned jeg gerne vil have i min uge. Og så bestemmer jeg hvornår det skal være fritid og hvornår det skal være arbejde. Før i tiden var det fritid om aftenen efter kl. 18, og arbejde fra 8.30 morgen til 17.30 eftermiddag. ½ times transport i begge ender. Nu hedder det arbejde Fra 9.30 morgen til 16 eftermiddag, og så fri herefter. Samt en times fri midt på dagen. Og så fylder jeg ellers ind i blokke dagene igennem. Mit arbejde lige nu er som sagt en række forskellige småprojekter, og så jobsøgning og planlægning af de foredrag jeg gerne vil ud og holde for andre studerende. Jeg hjælper også et par start-up virksomheder med at skrive skarpe koncepter og komme igang med at skaffe kapital til virksomheden - kort sagt er jeg den der stiller alle de rigtige og kritiske spørgsmål til at skubbe projektet videre.

Min plan for mine dage MÅ OG SKAL overholdes. Ellers flyder tingene for en tidsoptimist som mig, og jeg ender med at blive så hamrende ked af det, fordi jeg får arbejdet for meget. Jeg lader mig flyde med for nemt. Til gengæld er jeg hamrende effektiv og er ved at være ret god til at overholde planerne med mig selv, så det virker. Og det er så rart at stå i slutningen af en dag og rent faktisk kunne sætte hak ved de ting og opgaver dagen indeholdt, hvad enten det så er vasketøj og gulvvask eller at få skrevet et nyt koncept og sendt otte mails.

Lidt rodet indlæg, men har så mange tanker omkring det her med planlægning af dagens og ugens opgaver, og det har bare virkelig hjulpet mig så sindssygt meget i at komme ud af stress. At være disciplineret omkring mig selv, og have respekt for de planer jeg har lavet for mig.

Lige nu vil jeg vende tilbage til brændeovnen der skal have mere træ, og til den lasagne der snart skal i ovnen. For her er det stadig ferie.

lørdag den 27. marts 2010

Kopper

Her er et billede min psykolog gav mig, hvor hun snakker om at alle mennesker har et vist antal kopper indeni sig, der alle skal fyldes i, før man er tilfreds og har det godt. Jeg har en arbejdskop, en yogakop, en kærestekop, en bog-læsningskop, en madlavningskop, en familiekop, en sovekop, en spisekop osv. Og jeg har kun en bestemt mængde vand at komme i de kopper. Der er en balancetilstand mellem de kopper, hvor hver kop har lige præcis det perfekte niveau vand i sig. Det er der jeg har det bedst. Men hvis jeg kommer til at komme for meget vand i arbejdskoppen f.eks. (bruger for meget energi på arbejde), så må der jo fjernes noget vand fra en anden kop. Og så kommer ubalancen... Hvilke kopper har du? Og er de i balance? 

Jeg synes det er et fantastisk billede, der virkelig giver mig en dyb forståelse for, at det altså ikke går bare at putte mere og mere energi i arbejdet, hvis man vil have balancetilstanden. Ellers må man slå kopper i stykker, så de ikke længere er der. Men det er måske heller ikke så sjovt (eller sundt)...

Stress og mad

Som Annika kommenterede på mit tidligere indlæg, så slår det aldrig fejl at når jeg spiser for meget sukker, så sover jeg dårligt om natten. Og den dårlige nattesøvn bidrager altså til, at jeg lettere bliver stresset og går ned over småting. Det er en forbandelse og en gave på samme tid, for på den ene side gør det det svært at skeje ud og spise lige hvad jeg har lyst til, og på den anden side er det jo skønt at min krop fortæller mig hvad den vil have.

Jeg er på en rejse i øjeblikket, hvor jeg prøver at forstå mine mønstre, og prøver at finde balance i livet. Specielt i forhold til livskvalitet. Mad betyder meget for mig, og jeg elsker god, veltillavet mad - og det involverer altså nogle gange både riiiiigeligt smør, fløde og sukker. På den anden side elsker jeg også når min krop bare sprudler af energi og styrke, og jeg kan mærke hver eneste lille ting den fortæller mig. Men for at mit liv har den kvalitet jeg gerne vil have, så må jeg finde en mellemvej, en balancegang hvor jeg kan få begge dele.
Derfor spiser jeg kvalitetschokolade (helst en blød schweizisk én af ren kakao, rørsukker og kakaosmør, uden alle mulige underlige olier og tilsætningsstoffer). Jeg laver lækre desserter når jeg har lyst, af økologiske råvarer og skønne kvaliteter. Men jeg sætter også begrænsninger, for med et mad-hjerte som mit kan jeg ikke altid styre mig. Jeg spiser konsekvent for meget og bryder med kroppens signaler, hvis ikke jeg tænker over det. Jeg ved ikke noget værre end at have dårlig samvittighed over hvad jeg har spist, derfor handler det om commitment og at opsætte nogle rammer indenfor hvilke jeg kan opnå den livskvalitet jeg gerne vil have. Jeg straffer mig selv for at spise chokolade, hvis ikke jeg har gjort det klart overfor mig selv hvornår det er ok. Sygt? Måske, men sådan nogle forholdsregler må man tage, når man både elsker at spise og at have det fuldstændig fantastisk!

Hvad har al denne her madsnak så med stress at gøre? Jo, den er et godt eksempel på, hvordan jeg må arbejde på at finde balancen, og den balance jeg finder med mad, søger jeg også at få på alle andre punkter af mit liv. Balancen mellem det "gode" og det "dårlige", det punkt hvor jeg tilgiver mig selv, elsker mig selv og tillader mig selv at få både i pose og i sæk - for det kan godt lade sig gøre! Jeg skal føle at jeg har plads til at give mig hen til mit arbejde, plads til at få det kick jeg får ud af et job, men også have plads til at slappe af og nære mig selv på andre måder. For når jeg kommer ud af balance - så bliver jeg stresset.

fredag den 26. marts 2010

Solbrillerne i brødristeren?

Jeg har haft en underlig drøm i nat, der involverede at jeg ristede mine solbriller i brødristeren, fordi de havde fået for mange ridser. Og i min drømmeverden troede jeg åbenbart at brødristeren ville give dem så meget varme at plasticen smeltede og de blev helt glatte og fine igen :-S

= ????

Efter at have konstateret at - de blev ikke på nogen måde fine igen! måtte jeg jo så på jagt efter nye glas til brillerne. Og på en eller anden måde endte jeg med at blive jagtet af solbrilleforhandlere og kunne ikke slippe væk. Fra underlig drøm til mareridt!

Sådan en drøm er et dårligt tegn for mig. Jeg har også sovet dårligt, og jeg ved at det betyder følgende:
1. Jeg har ædt for meget chokolade og karamel igår da jeg lavede påskeslik, og for meget sukker giver mig dårlig søvn.
2. Jeg har udskudt forskellige opgaver til i dag, som jeg ikke har lyst til at lave. Men som SKAL laves inden påsken. Det er et klassisk mønster, det med at vente med de ting der ikke er sjove, men det duer ikke. Sådan nogle opgaver skal tackles head on, for ellers får jeg ondt i maven over dem, og de fremprovokerer stresssymptomer. Så nu er det op på hesten og igang, for jeg skal ikke holde påskeferie med dårlig samvittighed og skyer hængende over hovedet!

Jeg tacklede min meget trætte krop og stress-symptomerne med åndedrætsøvelser i badet, og kan mærke at jeg må holde fokus på vejrtrækningen resten af dagen. Men det er jo heller ikke det værste i verden!

torsdag den 25. marts 2010

Navlepilleri #1

Hvor mange af dine problemer tror du ville forsvinde, hvis du stoppede med at bekymre dig om dem? Stoppede med at give dem opmærksomhed, stoppede med at arbejde intenst med dem og stoppede med at betragte dem som problemer? I mit liv er der i hvert fald nogle stykker. Og det er netop derfor jeg mener, at man engang imellem godt kan være for navlepillende.

Eksempel
Problem: Jeg får ikke gået så mange ture. Jeg er vokset op i en familie hvor man går ture, hvor det at gå tur er en fantastisk ting og noget man SKAL gøre. Jeg tænker at jeg "bør" nyde vejret, komme ud i luften noget mere og gå raskt til!
Nye tanker: Ja, det er dejligt at gå tur. Jeg kan godt lide det. Jeg gør det med veninder og når jeg mærker lysten til at komme ud melde sig. Men hvorfor vil jeg gå flere ture? VIL jeg faktisk det? Har jeg brug for det? Svaret er nej... Men mine manglende gåture er blevet et problem, fordi jeg hele tiden tænker en forfærdeligt masse på dem. Fordi  jeg prøver at tvinge mig selv ud, prøver at omvende min hjerne til at have lyst til at gå flere ture. Hvor jeg nok ville have det rimelig meget bedre hvis jeg bare lod være at tænke mere over det. Gå tur når du har lyst. Lad være at gå tur når du ikke har lyst. Slut færdig.

Selvfølgelig findes der ting som man bare må gøre, f.eks. synes jeg ikke det er det fedeste i verden at løbe ture, men jeg ved at det er en af vejene frem for mig, hvis jeg skal kunne passe min brudekjole igen (nogle der sagde specialeskrivnings-kilo?) Og ja jeg kunne også finde andre ting at lave, men løb er nemt, og jeg elsker det når jeg kommer hjem igen. Jeg har taget et valg, og derfor fylder det meget i mit hoved. Og jeg kan ikke bruge "løb når du har lyst, lad være at løbe når du ikke har lyst" her. Det er et problem jeg ikke har lyst til forsvinder, selvom det sikkert ville, hvis jeg bare droppede det, lod være at have opmærksomheden på det, og tog til spinning i stedet. Men dette problem må jeg arbejde igennem, for jeg er også overbevist om, at jeg kommer til at kunne lide at løbe igen på et tidspunkt.

Der er mangle flere aspekter af det at være for navlepillende, derfor er dette kun indlæg 1 i en serie af indlæg der vil komme over de næste uger.

Har du nogle problemer du tror ville forsvinde hvis du stoppede med at ville fikse dem? Og bare tog livet som det kommer? Og synes du man kan være for navlepillende og selvransagende?

Løbeture

Nu vejret er så fantastisk, har jeg besluttet at løbeskoene skal frem igen efter aaaalt for lang tid i skabet. Jeg skal simpelthen have musik til mine løbeture, og min all time favourite er denne - Queen med "Don't stop me now". Så mega fed at løbe til! Den før mig så glad og energien pumper rundt i kroppen! Kan også redde en kedelig tur rundt med støvsugeren :-)

Taknemmelighed

Jeg er taknemmelig for, og lykkelig over at:

- jeg har sagt fra til et møde jeg ikke har overskud til at tage til. Kunne mærke at aftalen drænede mig, så satte mig selv i forreste række og bliver hjemme.

- min kæreste har overskud og lyst til at tale med mig mange gange om ugen, selvom han har virkelig travlt og sidder i et laboratorie på den anden side af jorden.

- jeg kunne tage en sen eftermiddag ud af kalenderen og bage cupcakes fordi det var dejligt.



- at jeg har fået en skøn Zumba instruktionsvideo som jeg har brugt en time på i dag. Virkelig sjovt :-)

onsdag den 24. marts 2010

Tre ting du vil gøre/allerede gør

Kan du nævne 3 ting du gerne vil have i dit liv, som skal være aktive tilvalg hver eneste dag/uge/måned? Ting der kan holde dig væk fra stress og give dit et liv du er lykkelig for. Et liv hvor du sætter dig selv i fokus og ikke lader dig gå ned med stress fordi andre mennesker (eller du selv) kræver for meget af dig? Kæresten, huset eller lignende ting tæller ikke her, det skal være ting du GØR, eller gerne vil gøre.

Mine ting sådan lige on the top of my head er:
- yoga/motion fire gange om ugen. Lykkes ikke altid lige nu, men jeg VIL. Og jeg vil ikke længere være bange for successen og for at lykkes med det. Jeg vil gøre det, fordi det giver mig ro og sundhed.

- Gå i seng senest kl. 22 to dage om ugen, med en god bog. Det nærer mig så meget at ligge med en skøn bog, og det får mig ned på jorden.

- Jeg vil have mine MusiCure sessioner tilbage. I disse hektiske uger uden kæresten, med rejser og jobsøgning og et helt nyt liv, har jeg negligeret flere af mine gode vaner, og en af dem er at ligge i 10 minutter på min yogamåtte, med lukkede øjne og lytte til MusiCure. Balsam for sjælen.

Der er mange flere ting, men det her var de tre første jeg tænkte på.

Hvad vil du gøre/holde fast i?

Take a break

Kender I programmet "Scirocco - Take a break" til computeren? Min kæreste introducerede mig for det da jeg skrev speciale, og det er super godt til folk som mig, der har det med at blive grebet af arbejdet. Og ikke mindst har det med at negligere sult, tissetrang, træthed og stive led.
Programmet er en simpel timer der kan sættes til X minutters arbejdstid forfulgt af Y minutters pause. Programmet tæller så ned, og når det er tid til at holde pause efter X minutter, så plinger den og fortæller dig at du skal gå væk fra computeren. Og hvis man siger "remind me later" mere end to gange, så bliver den sur og fortæller at NU skal du altså gå væk fra den skærm! Genialt :-)

Download det her http://download.cnet.com/Scirocco-Take-a-Break/3000-2350_4-10333152.html

Perfektionisme?

Navlepiller-indlægget er udskudt lidt, for den står på navlepilleri herhjemme lige nu.

Jeg har siddet og stirret på en jobansøgning i to dage... Den skal afsted imorgen og den er ikke færdig endnu. Det er ikke fordi jeg er dårlig til at skrive ansøgninger, jeg er faktisk hamrende god til det! Og jeg kan sagtens finde ud af at fortælle om hvad jeg er god til og hvorfor. Og jeg har faktisk også mange gode vinkler til de opgaver der skal løses i jobbet. Men hvorfor skriver jeg den så ikke bare færdig?

Jeg sidder og glor på den, fordi jeg er bange for at sende den afsted. For tænk hvis jeg bliver afvist af virksomheden!? Mit indre jeg og den fornuftige Julie ved godt, at der kan være en million grunde til at jeg måske ikke får et bestemt job, og at det ikke handler om at jeg er et dårligt menneske, er dum eller andre lignende skrækscenarier. Men dels er jeg perfektionist, og dels har jeg stadigvæk lidt svært ved at identificere mig selv udenom mit job, så derfor er dokumentet ikke sendt afsted endnu... Men hvor er jeg dog lykkelig for at jeg har identificeret den frygt, for nu kan jeg arbejde med den, og få mig selv på rette spor igen. Det rette spor hvor jeg sender brevet afsted, med troen på at udfaldet ikke påvirker min inderste kerne.

Nu har jeg heldigvis ikke været færdiguddannet så længe, og jeg har holdt ferie indtil denne uge hvor jeg er gået igang med jobsøgning, så følelsen af at være arbejdsløs (bortset fra mine små mindre projekter hist og her) er ikke så dyb endnu. Jeg er klar over, at jeg skal arbejde hver eneste dag, med at komme nærmere at hvile i mig selv, for ingen ved hvor længe perioden varer, og hvis ikke jeg hviler i mig selv, er der risiko for at jeg ender med at blive deprimeret af ikke at have et job. Så navlepilleri, here I come :-)

Oprydningsupdate

Glemte lige at jeg ville vise billeder af mit klædeskab der nu endelig er blevet ryddet ud! Der er stadig et problem med at have bøjleplads nok, så den side af skabet ser stadig rodet ud. Men hvis I kan huske hvordan mit tøj lå inden jeg tog til Seattle, da jeg havde taget alting ud for at organisere: 




Nu ser det således ud: 




Ikke ligeså cool som diverse oprydningseksperter kunne gøre det, men cool nok til mig. Det giver i hvert fald ro og overblik, og der er røget en masse ud som var for slidt og gammelt til nogensinde at finde vej på mig igen. Der er altså noget zen-agtigt ved at skille sig af med ejendele som ellers bare ligger og fylder op...


P.S. For at gøre en træt dag sjovere, har jeg haft grønne sokker på i støvlerne - så meget rebel er jeg nemlig :-) Det giver mig en følelse af at slippe kontrollen og det er fedt!




For at minde mig om at slippe kontrollen og have det mere sjovt, bor ham her også i vores hjem. Mit ynglingsdyr er nemlig elefanten!

Overskud

Tak for velkomsten tilbage til Danmark :-) Så blev der overskud til at skrive igen. Det seneste døgn har været plaget af jetlag og er det stadig, men prøver at komme tilbage til en normal døgnrytme igen.

Jeg har brugt en masse af tiden i Seattle på at lave absolut ingenting og bare nære mig selv og min sjæl. Læst gode bøger, hygget og ikke mindst ligget under disse fantastiske træer og kigget op i den blå, blå himmel


Det kunne jeg aldrig have slappet nok af til at gøre, for bare ½ år siden. Jeg er så lykkelig for at være kommet så langt, og en af grundende til at jeg er kommet hertil, er at jeg har lært at udfordre mine tanker. For de gamle tankemønstre kommer op igen fra tid til anden. Tanker som "Nu ligger du også bare her og laver ingenting, burde du ikke søge flere jobs, gå på museum eller LAVE noget?! Dovne, dovne Julie, du producerer jo ikke noget, du glor jo bare op i himlen. Afslapning har du vist ikke brug for, kom nu igang!".

Til forskel fra før i tiden, hvor jeg havde reageret på de tanker, fået dårlig samvittighed og være gået på museum, skrevet flere jobansøgninger eller noget andet jeg ikke havde mest lyst til, prøver jeg nu at udfordre mig selv. Jeg spørger mig selv om det nu virkelig kan passe at jeg ikke har brug for afslapning? Om jeg ikke har brug for at nære den del af mig selv, nu det er det jeg har mest lyst til at lave? Når jeg har brug for at nære arbejds-delen af mig, så kommer lysten til at arbejde helt automatisk, og da er jeg ikke præget af dårlig samvittighed. Men før lyttede jeg ikke til hvad jeg havde lyst til. Og når jeg stiller mig selv de spørgsmål, finder jeg som regel ud af at jo, jeg har brug for at slappe af, det er derfor jeg vil det. Jeg har brug for at ligge på græsset og stirre på skyer. Og så er det det jeg skal...

Jeg skriver også oftest i min dagbog når jeg får disse tanker. Det er så effektivt at skrive alle de dårlige tanker ned, fordi det er meget nemmere at udfordre dem når de er kommet på skrift. Og det at jeg kan gå tilbage og læse mine svar på tidligere problemer, se mine udfordringer af tankernes påstande stå der på siderne, det hjælper mig til hurtigere og hurtigere at komme igennem det, hver gang tankerne kommer op i hovedet igen. Det giver mig mulighed for at identificere mine mønstre, både gode og dårlige, og det hjælper, og hjalp, mig i kampen mod stress. Jeg kan tackle vante problemstillinger der dukker op i mit hoved, og med tiden bliver der længere og længere imellem at de samme tanker kommer igen. Til sidst forsvinder de nok helt :-)

Nu vil jeg faktisk gå ind og skrive i min dagbog, for i dag har været en skøn dag med god balance mellem fritid og arbejde - og de gode dage skal huskes og de skal reflekteres over. Og så vil jeg sove, så der kan komme endnu mere overskud på kontoen!

Imorgen følger et spændende indlæg omkring hvorvidt man kan være for selv-granskende og navlepillende - eller i hvert fald mine tanker omkring det! Jeg efterlader jeg med lidt flere skønne billeder fra Seattle:






mandag den 22. marts 2010

Hjemme

Jeg har været i Seattle de sidste dage og er lige kommet hjem. Har haft de mest vidunderlige dage derovre med min kæreste, og nu skal jeg så vænne mig til at være alene hjemme igen den sidste måned. Jeg skal altså passe på mig selv...

Er jetlagged og sulten, så vender tilbage når der er energi igen, nok imorgen!

torsdag den 18. marts 2010

72%!!

Ifølge denne artikel http://politiken.dk/uddannelse/article751879.ece føler 72% af studerende i Danmark sig stressede. Godt nok er artiklen et år gammel, men tror ikke at stressniveauet er dalet med finanskrise og færre jobmuligheder... Det er skræmmende!

Dette citat...

"When I loved myself enough I began to see I didn't have to chase after life. If I am quiet and hold still, life comes to me."


Det giver mig så meget ro.


Og i tider hvor jeg synes at jeg skal nå alting, gøre alting for alle mennesker, yde mere end min krop, mit hjerte og min hjerne kan tage og ikke føler at jeg nogensinde har gjort nok, giver det mig tryghed. Jeg behøver ikke at kæmpe så meget for ikke at gå glip i noget i livet. Livet skal nok komme til mig, hvis bare jeg slapper af. 


Dog husker jeg også på denne søde - og meget meningsfyldte - historie som Elizabeth Gilbert fortæller i "Eat, Pray, Love" (ja jeg ved godt jeg skriver meget om den bog, men den er så god):


A poor man goes to church every day and prays before the statue of a great saint, begging, "Dear saint, please, please, please, give me the grace to win the lottery!!" This lament goes on for months. Finally the exasperated statue comes to life, looks down at the begging man and says in weary disgust: "My son, please, please, please, buy a ticket!"


Man kan altså ikke gøre ingenting og forvente at få alting - men man behøver måske heller ikke altid have så travlt. 


I dag har jeg haft anti-travlt med at kigge på solskin og spise kage



tirsdag den 16. marts 2010

Dagens skønhed

Dagen i dag startede med læsning i sengen og hygge. Så fulgte yoga, meditation, morgenmad, karbad og lidt arbejde. Så frokost og en dejlig gåtur. Og hygge... Nogle gange er det ikke helt skidt at være uden fuldtidsarbejde. Det giver en fantastisk mulighed for at fokusere på de ting der er dejlige her i livet, og for at øve mig endnu mere i de gode mønstre jeg gerne vil have i mit liv. Om lidt står den på en lille smule mere meditation, for det har jeg brug for. Skønt!

Se også hvad jeg har fået tilsendt i dag af billeder fra USA:






Man kan da ikke andet end at blive glad når man ser på de billeder.

Sov godt alle sammen :-)

Frygt

Efter at have skrevet indlægget omkring commitment, var der en masse tanker der begyndte at vælde op i mit hoved. For én ting er at jeg er blevet opmærksom på vigtigheden af at committe sig til noget og så holde fast i det, men det betyder ikke at jeg selv er blevet ekspert på det område. Jeg beslutter mig til stadighed for at NU vil jeg sådan og sådan, og så ender det med at gå i vasken.

Jeg er - som så mange andre i blogland - igang med Sofia Mannings "Hvad venter du egentlig på?", og gennem læsningen af den, står det endnu mere klart for mig, hvorfor jeg nogle gange ender med at skuffe mig selv, og ikke gøre de ting jeg ellers havde sat mig for. Det handler om frygt. Jeg bliver simpelthen bange for hvad der sker hvis tingene ikke går som de skal. Eller hvis de går over forventning. Hvad nu hvis jeg bliver verdens sejeste til meditation? Betyder det så at jeg skal gøre det hver dag for evigt? Og hvad nu hvis jeg søger et job og ikke får det? Så føler jeg mig pludselig som en failure meget hurtigt. Hvis jeg stopper helt med at spise chokolade, betyder det så at andre mennesker vil dømme mig hvis jeg en dag tager et stykke igen? Og hvordan har jeg det så med det? Nogle gange kan jeg blive bange for succes og de ting succes medfører, såsom følelsen af ikke at kunne droppe det jeg har succes med igen.

Som du nok kan høre, handler det meget om de ydre omstændigheder, så det jeg arbejder på lige nu, er at sige "fuck it!" i ENDNU højere grad end jeg har gjort indtil nu. For ja, jeg er blevet rigtig god til det, og kommer hurtigt ovenpå og finder en anden vej hvis livet går mig imod. Men jeg kan sagtens blive bedre!

Er du nogen sinde bange for succes? Eller for at commit'e dig til ting, fordi du er bange for hvad der så vil ske?

mandag den 15. marts 2010

Commitment

En mail fra en læser har inspireret mig til dette indlæg, som jeg håber at I alle kan bruge til noget. Det er blevet lidt langt, men jeg har simpelthen så mange tanker jeg vil ud med!

Da jeg skulle ud af stress, brugte jeg først lang tid på at finde ud af hvad der var vigtigt for mig. Hvad ville jeg gerne med mit liv? Hvad skulle mine dage være fyldt op af? Gennembrudet for mig kom lidt, da jeg kom til at tænke over hvilken historie jeg helst ville fortælle mine børnebørn. Historien om bedstemor der knoklede røven ud af bukserne på kontoret 12 timer om dagen, eller historierne om de hyggelige vennemiddage, cykelture langs søerne med kæresten, den yoga jeg gik til og de ferier jeg var på. Og jeg vidste pludselig godt hvad jeg helst ville. Men derfra var det stadig op af bakke! Det er så hamrende hårdt, fordi man bliver nødt til at erkende at der er nogle ting der er de vigtigste for én, og dermed må man sige nej til de andre. Livet kommer ikke tilbage igen, der er ingen viskelædre og ingen rewind-knap. Og det har du sikkert hørt en million gange, men det var den erkendelse jeg måtte forholde mig 100% til før at jeg kunne samle mig om at blive rask. Jeg måtte vælge fra for første gang i mit liv, og det er det sværeste jeg nogensinde har gjort. 


Da jeg havde fundet ud af hvad jeg ville have i mit liv og hvor meget tid jeg ville bruge på de forskellige ting, kom det svære. Nemlig at commit'e mig til de ændringer jeg ville lave i mit liv. Jeg ville f.eks. have 10 minutters afslapning og meditation med Musicure musik hver dag når jeg kom hjem, for at få hjernen ned i gear efter arbejde. Men så skulle jeg også gøre det hver dag! No excuses! Jeg lærte hurtigt, at hvis jeg satte mig mål eller forventninger om ting der ikke var realistiske at nå, så blev jeg skuffet over mig selv og så kørte de negative tanker. Jeg var også for svag at jeg ikke engang kunne finde ud af at dyrke motion hver dag, jeg var også en dårlig kæreste og person fordi jeg ikke kunne orke at lave aftensmad hver dag og shit en dårlig studerende jeg var, når jeg ikke fik læst de ambitiøse 2 kapitler dagligt jeg havde sat mig for. Det var en ond spiral, for jeg endte med at blive så skuffet over mig selv, at jeg blev deprimeret og så fik jeg ikke lavet noget som helst. Og så kom mere skuffelse og dårlige tanker... Så forventningsafstemning først, og derefter commitment til de ting jeg kunne overskue. Men så var det også om at gøre de ting, og ikke bruge dårlige undskyldninger for at lade være. Det var hele tiden en balancegang mellem at lave for lidt og for meget. 


Jeg skulle også overholde min aftale med mig selv. Hvis min aftale hed at gå hjem kl. 17.30 fra kontoret senest, og så holde fri hver aften, jamen så skulle jeg gøre det, uanset hvor godt arbejdet gik. Og sådan arbejder jeg stadig med mig selv i dag, for ellers løber det løbsk! 


Det gode ved at have lavet sådanne commitment med mig selv er, at det åbner op for muligheden for belønninger. Hvis jeg havde (har) mediteret hver dag efter arbejde i en uge, jamen så må jeg godt købe mig selv de ekstra gode laksefileter til middag.  Eller få en massage eller noget andet godt. Dermed ikke sagt at de gode ting skal være forbeholdt når jeg har overholdt planen 100%, for så bliver det et præstationsræs, men der er selvforkælelse i hverdagen, og så er der de ekstraordinære, lækre ting som f.eks. massage eller luksus-laks. Eller chokolade fra Peter Beier eller noget andet dejligt... 


Denne strategi med forventningsafstemning og commitment kan faktisk bruges rigtig mange steder i ens liv. Selvom du ikke er stresset, kan den f.eks. bruges i forhold til at få skabt et godt forhold til løbeturene, den sunde mad, læsningen, det frivillige arbejde og en million andre ting. 


Så find ud af hvad du forventer af dig selv. Og husk at være blid ved dig selv - livet er til for at nydes, og ingen nyder at slå sig selv oveni hovedet hele livet igennem.