torsdag den 4. februar 2010

Risotto og våde tæer

Når man kommer hjem med våde sokker, efter at have kæmpet sig gennem Nørrebrogades kæmpe sjap-pytter, er der ikke noget bedre end at blive mødt af synet af disse:


Og forkælelsen kommer i højsædet, når der om lidt bliver lavet cremet risotto med rosmarin og citron. Når man, som jeg, har været nede med stress i lang tid, kan det være svært at komme langt nok ned i gear. Da jeg havde det værst, kunne jeg ikke spise aftensmad alene uden at sidde med mails eller et andet input - for der er jo hele tiden noget man liiiige kan ordne, og verden falder nok sammen hvis man ikke svarer med det samme!! Meget fjollet tanke når jeg ser det på skrift... Men på en aften som i dag, hvor jeg er alene hjemme og ved at jeg har præsentationen der skal arbejdes på, er det ekstra vigtigt at huske på at tage tid til at spise i ro. For verden kan nok godt fungere selvom jeg tager en time alene med min fantastiske risotto! (Selvom mobilen er tændt, hvis nu Obama skulle ringe og bede om idéer til sin næste tale... En vane jeg skal arbejde på!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar