fredag den 26. februar 2010

Are you fine?


Tankevækkende... Hvis din medstuderende eller kollega svarer "I'm fine" når du spørger hvordan vedkommende har det, tager du det så for gode varer hvis personen ikke ser ud som om han har det "fine"? 

Da jeg var stresset brugte jeg også al mulig energi på at fortælle mine medstuderende, venner og kollegaer at jeg havde det fint (det meste af tiden i hvert  fald). Jeg havde det af helvede til! Og jeg ønskede mest af alt at nogen ville spørge mere ind til mig, åbne op og bare give mig følelsen af at det var helt i orden at jeg ikke havde det fint. At det var i orden at jeg sad og græd over eksamenslæsningen og rapportskrivningen, og slet ikke kunne overskue noget som helst. Og jeg var fuldstændig latterlig at jeg brugte så mange kræfter på at opretholde en facade, for at skulle virke åååhh så overskudsagtig, altimens jeg brød sammen indeni og måtte gå på toilettet for at få ro til at tude. Jeg var bange for at udstille mig, bange for at nedbryde facaden og bange for at belemre andre med min elendighed. Igen... Tankevækkende...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar