Syg

Jeg er syg... Og mit nære familiemedlem er sygt... I dag er en svær dag, hvilket forklarer de manglende indlæg. Vender forhåbentlig stærkt tilbage imorgen!

Fridag

Jeg har holdt fri i dag. Som i HELT fri! Godt nok tilsat sygdom, både lidt egen og familiemedlems, men regardless har jeg ikke lavet en eneste tiny-tiny smule arbejde! Er stolt... At imorgen så byder på nogle timer foran computeren, tilbragt med alt andet end hygge, det må jeg så overleve. Og nu tænker I nok: Arbejde på en søndag! Kan man det hvis man skal være no-stress-zen-agtig? Ja, for jeg holdt tidlig fri fredag og nød eftermiddagen og aftenen med familien, og engang imellem handler det om at tage fri når man har brug for det. Og det havde jeg i fredags. Så derfor bruger jeg nu 2-3 timer imorgen på at samle op på alting inden mandag rammer. Heldigvis er 2-3 timer ud af en hel dag ikke så meget, og tænk al den tid jeg har til mig selv!

Tricket er så ikke at tænke på arbejdet når man ikke arbejder. Og der har jeg noget vej igen... Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde i sofaen med en skønlitterær bog eller TV'et tændt eller en dejlig mand eller veninde ved jeres side. Og så alligevel komme til at tænke på det der kapitel der skal læses til imorgen, eller om I nu også kan huske aminosyrerne eller aftalelovens §10, eller hvordan den vigtige email skal formuleres?

Med tiden er jeg heldigvis blevet god til at fange mig selv i det, og sige "Nej! Det tager jeg imorgen!". Og det er præcis sådan det er. Arbejdet tager jeg imorgen, og lige nu har jeg fri. Derfor vil jeg gå i seng med en god bog, og hygge mig! Skidt for sig og snot for sig... Sov godt!

Adskille arbejde og fritid

Når man er studerende foregår rigtig meget af ens arbejde ofte hjemme. Der skal læses, regnes opgaver og skrives rapporter, og for mit vedkommende var det svært at skelne mellem hvornår der var arbejdstid og fritid - og det stresser! Som så mange andre studerende bor vi ikke på vanvittigt meget plads, og derfor har vi ikke et separat kontor, hvilket dels gør at vi indtil for nyligt har haft skrivebord i soveværelset. Vi har derfor enten arbejdet i soveværelset eller i stuen ved spisebordet, og jeg kunne mærke at det gjorde og gør det svært at få følelsen af fritid og afslapning i lejligheden.

Nu da manden er i USA har jeg flyttet skrivebordet ud af lejligheden og ned i et kontorfællesskab i nærheden og det fungerer rigtig fint, men når han kommer hjem skal der findes en skrivebordsløsning igen, da han skal kunne sidde hjemme med computeren. Jeg laver også stadigvæk noget arbejde derhjemme, og synes faktisk det er rigtig dejligt at være i lejligheden og arbejde. Men jeg kan mærke at der er brug for noget struktur omkring arbejdet og de ting jeg benytter, så det første af de oprydningsprojekter jeg tidligere har snakket om at skulle igang med, må være at få skabt en kontorløsning der fungerer på meget lidt plads, og uden andet end køkken, stue, soveværelse, gang og badeværelse til rådighed.

Dorthe snakkede igår omkring hjemmekontorer hvilket inspirerede mig, og Martha Stewarts desk-projects er også svært fine... Uanset hvordan det bliver, ved jeg at det skal være en løsning der kan give mig følelsen af ro og orden derhjemme, uden at blive konfronteret med arbejde hver gang jeg åbner en skuffe eller træder ind i soveværelset. Ellers ender jeg bare med stress igen...

En udfordring

Jeg har en udfordring til dig! I aften slukker du mobiltelefonen i en time. Ikke sætter den på lydløs, ikke lægger den ind i soveværelset mens du sidder i stuen. Du SLUKKER den! Heldigvis er det lørdag, tænk hvis det havde været en hverdag hvor chefen kunne ringe? Hiv også gerne stikket til fastnettelefonen ud... Hvem vil være med?

Sæt dig lige ned

Prøv lige at stille computeren fra dig (når du har læst det her indlæg altså)... Sluk bare musik og fjernsyn. Sæt dig lige ned i sofaen eller på gulvet eller hvor du vil. Luk gerne øjnene. Prøv så at trække vejret langsomt. Heeelt ned i maven! Og ja maven buler ud - og hvad så? Pust ud laaangsomt. Prøv så lige at gentage det ti gange. Instant stress relief...

(Og JO du har tid til at trække vejret dybt 10 gange, uanset hvor meget du tror at vasketøjet dør hvis ikke det kommer i maskinen nu. Og JA det vil få dig til at være mere afslappet. Også selvom du troede du var helt afslappet. Og NEJ der er ingen undskyldning for ikke at gøre det :-) )

Eftertænksomhed og valg i livet

Et nært familiemedlem er blevet sygt, og i tider som denne bliver jeg altid mere eftertænksom. Jeg bliver mindet om hvor vigtigt det er at leve hver eneste dag, og gøre de ting der gør én glad og lykkelig. Før jeg fik stress, gik jeg nærmest kun op i hvilke karakterer jeg fik, om jeg scorede det bedste studiejob og om andre mennesker syntes at jeg havde et godt liv og var en succes. Og ikke om jeg selv egentlig syntes at det var fedt det jeg lavede. Heldigvis lavede jeg så en masse som jeg faktisk syntes var rigtig spændende, men det var som om jeg ikke stoppede op og spurgte mig selv om det nu også var det jeg ville. Jeg sagde ja uden forbehold. Det var den tankegang der førte til at jeg en dag midt i Søborg måtte stå af cyklen efter at have tudet hele vejen fra Nørrebro, og erkende at jeg bare ikke kunne mere. I dag spørger jeg rent faktisk mig selv om det jeg gør, er noget jeg VIRKELIG vil, eller om jeg tror jeg vil det, fordi det fører anerkendelse, penge eller andet med sig.

Som studerende er det selvfølgelig svært kun at gøre ting man har lyst til, for nogle ting er obligatoriske og sådan er det.

Det samme gælder på jobbet, hvor der altid vil være nogle elementer der ikke er de fedeste i verden, men jeg mener egentlig også at det mest er i situationer hvor man rent faktisk har et valg, at man skal mærke efter i maven.
Tager du med til arrangementer du ikke har lyst til at gå til? Siger du ja til en kop kaffe med den der gamle veninde, fordi du føler at du bør? Er du bange for hvad de andre siger, hvis du ikke gider gå med i byen lørdag aften?
Eller endnu vigtigere: Gør du tingene fordi du er bange for at gå glip af noget? En meget stor grund til at jeg sagde ja til nærmest alt, var at jeg var sindssygt bange for at gå glip af noget. Bange for at gå glip af muligheden for en kontakt i forretningsverdenen hvis ikke jeg tog med til alle netværksarrangementer, bange for at få dårlige karakterer hvis jeg ikke kom til forelæsningerne, bange for hvad der ville ske hvis jeg nedprioriterede et fag og måske - oh skræk oh gru - kun fik et 7-tal! Og bange for om alle de andre nu fik bedre venskaber, federe jobs og flere kontakter hvis jeg sagde nej til bare en enkelt ting. Håbløs tanke når jeg hører den i dag, for selvfølgelig kan man ikke være med til det hele...

For mig handler det i dag om at vælge et fokus, vælge hvem det er jeg gerne vil være i mit liv, og hvilke ting der er vigtige for mig at jeg har i livet. Hvis min vision og mit mål er at være et menneske der hviler i mig selv, har et udfordrende job, i et hurtigt udviklende muljø, med en løn på XX.000 kr. og tid til at dyrke yoga og være sammen med min mand, jamen så skal jeg sige ja til de ting der hjælper mig derhen. Og resten kan sådan set være hamrende ligegyldigt! Der er ingen grund til at sidde til foredrag omkring skibsbranchen, hvis du ved at du ALDRIG vil arbejde i den branche, men bare er der fordi "tænk hvis nu der skete noget spændende alligevel!". What are the odds? På den måde har jeg fået skåret en masse overflødige ting væk, og det er meget nemmere dels at holde stressen fra døren og dels at vide hvad jeg skal sige ja og nej til. Jeg ville ønske at jeg havde tænkt sådan før det gik galt.

Indrømmet, jeg er ikke 100% derhenne hvor jeg gerne vil være, og fra tid til anden lader jeg mig forføre af opgaver og arrangementer, og pludselig har jeg glemt både at spise aftensmad og at mærke om jeg er træt, sulten, skal på toilettet eller trænger til 1½ liter vand. Men I'm getting there, og det er et af de bedste råd jeg kan give i jagten på et mere fokuseret og roligt liv. Find ud af hvad du helt præcis vil, og lad så dine handlinger følge dit mål! Så længe du husker at stoppe op og dufte til blomsterne, og har plads til lidt spontanitet også :-)

Jeg har fået zen...

Se hvad der er kommet ind af døren hos mig i dag

Indtil videre har Annas bog været på besøg hos mig fra biblioteket, men nu har jeg min helt egen! Og Love letters from great men glæder jeg mig til at høre.

Pure zen...

Are you fine?

Fra http://www.learnsomethingeveryday.co.uk/

Tankevækkende... Hvis din medstuderende eller kollega svarer "I'm fine" når du spørger hvordan vedkommende har det, tager du det så for gode varer hvis personen ikke ser ud som om han har det "fine"? 

Da jeg var stresset brugte jeg også al mulig energi på at fortælle mine medstuderende, venner og kollegaer at jeg havde det fint (det meste af tiden i hvert  fald). Jeg havde det af helvede til! Og jeg ønskede mest af alt at nogen ville spørge mere ind til mig, åbne op og bare give mig følelsen af at det var helt i orden at jeg ikke havde det fint. At det var i orden at jeg sad og græd over eksamenslæsningen og rapportskrivningen, og slet ikke kunne overskue noget som helst. Og jeg var fuldstændig latterlig at jeg brugte så mange kræfter på at opretholde en facade, for at skulle virke åååhh så overskudsagtig, altimens jeg brød sammen indeni og måtte gå på toilettet for at få ro til at tude. Jeg var bange for at udstille mig, bange for at nedbryde facaden og bange for at belemre andre med min elendighed. Igen... Tankevækkende...

Fremgang!

Der sker en smule på lejlighedsfronten! Det går langsommere end jeg havde troet, da jeg blev mødt af en bunke vasketøj fra ferien og andre uforudsete forhindringer, men lidt har jeg nået - og det er vanvittigt rart! Der er pludselig mere fokus på de ting jeg holder af, frem for de seneste år hvor lejligheden har været studie-sted såvel som bopæl. Her er et par billeder (af varierende kvalitet, da lyset ikke er så godt)

I entreen bliver jeg nu mødt af dette fine syn som gør mig vidunderligt glad!

Blomster fra Sia og det fine billede jeg viste tidligere (bare rolig HH, har ikke sømmet i væggen :-) )

Soveværelset er beriget med ny blomst og wallsticker

Kuglepenne-opbevaringen i køkkenet er blevet fin med et lilla silkebånd

Og i stuen er der fine små konkylier og skaller fra min ferie, samt SuperSpace ornamentet

Det er dejligt afslappende at gå og hygge med at få hjemmet gjort personligt, og jeg er virkelig tilfreds indtil videre! Det er blevet en fin lille oase, og specielt nu hvor jeg bor alene i noget tid, er det vigtigt for mig at her er lige sådan som jeg vil have det. Og til de af jer der sidder og tænker "Hvad med alle kærestens ting? Har hun nu leget kontrol-kvinde og lavet et rigtigt pysse-nysse hjem uden ham?" kan jeg sige at der stadig er omkring 100 kuglepenne og samme mængde batterier i husholdningen, antallet af ledningsdimser vil jeg slet ikke tælle og der hænger stadig et billede af en kaffekop i køkkenet (jeg drikker kun the!) - så bare rolig. Der er stadig masser af mand.

Kan varmt anbefale jer alle at gå igang med noget lignende! Skøn torsdagshygge...

Faldt lige over dette

På All things lovely. Smukt...

A change of plans

Kom til min yogatime her til aften, blot for at opdage at læreren ikke var der, og ikke var til at få fat på. Ærgerligt, da jeg virkelig havde glædet mig til den time! Hvad gør man så? Man laver 20 minutters asanas alligevel og går så hjem til sin dejlige lejlighed.

Der går man ind på www.yogaisyummy.net hvor den vidunderlige Polly residerer, og laver en af hendes sessions (Peace, joy, love yoga i dag). Så har man det helt vidunderligt, og er klar til hvad aftenen bringer. Instant stress relief...

Elsker du din lejlighed?

Noget af det aller vigtigste for mig er, at jeg kan føle mig godt tilpas og tryg når jeg kommer hjem i min lejlighed. Hvis der er for rodet eller der ikke lige ser ud som jeg gerne vil have det, så er det meget nemmere for mig at falde i stress-fælden og fare rundt. Jeg skal kunne falde ned og slappe af det øjeblik jeg kommer til min hoveddør! Jeg tror at både Lotte Lova og Dorthe Mey vil være enige i det...

De seneste uger har jeg gået og været irriteret over lejligheden. Der har været et eller andet der ikke var som det skulle være, og jeg kunne ligesom ikke rigtig sige "aaahhhh, her er skønt". Men så kom jeg til at huske på et foredrag jeg var til med den skønne Lotte Lova, der lavede en visualisering hvor jeg kunne se hvilke ting i lejligheden jeg ikke var glad for. Så NU er jagten gået ind på at få den lejlighed jeg gerne vil have!

Skrivebordet er kommet ud af soveværelset, hvilket der i øvrigt er flere hundrede gode grunde til at gøre. For hvem kan sove godt når papirbunkerne ligge og stirrer på én? Ikke mig! Derudover har jeg købt blomster og hængt det ornament jeg vandt hos Anna op, og er gået igang med oprydning. Jeg mangler at finde ud af præcis hvordan entreen skal være, men det kommer nok senere. Det er en ongoing process, men i aften efter yoga skal den have alt hvad den kan trække! Det er i virkeligheden ikke dyrt eller særlig besværligt, og det skaber den lækreste stemning i lejligheden - allerede nu kan jeg mærke forskel!

Se bl.a. disse kunstige blomster fra Sia

Det er helt utroligt hvad sådan nogle småting kan gøre, og hvor meget mere afslappet jeg allerede føler mig. 

Billeder af min home-makeover følger engang i aften!

Bedekranse

Jeg har købt Nepalesiske bedekranse i dag, fra Lotus Gallery i Jægersborggade på Nørrebro (de har udsalg). Jeg har villet have nogle lige siden november 2008, hvor jeg mediterede med zen buddhister i et kloster i Japan. De ligner disse to (begge billeder fra http://caretrade.dk/)

De skal inspirere mig i min meditation. Både min yoga og meditationspraksis røg sig en tur i ferien, til fordel for strandbesøg og gåture, men jeg kan mærke at jeg savner det allerede. Så derfor har jeg nu en yogatime imorgen aften og en hel dag uden møder eller andre forpligtelser, hvor jeg kan arbejde når jeg vil, meditere når jeg vil og slappe af når jeg vil. Prøver at tillægge mig gode rutiner inden jeg starter i job, så jeg aldrig igen skal være stresset sådan for alvor! Glæder mig...

Lyt til folk omkring dig!

Jeg fik konstateret stress i juli 2009, og var vanvittigt chokeret over hvor langt jeg var kommet ud! To gange inden havde jeg oplevet voldsomme stresssymptomer, men uden at reagere på det, og havde gået med hjertesmerter i lang tid. Det vildeste er, at alle omkring mig sagde at de havde set det komme, men at jeg jo ikke havde lyttet når de spurgte mig om jeg måske skulle sænke overliggeren lidt og slappe lidt mere af. Og shit et wake-up-call!

Tænk at jeg kunne have undgået at gå ned med stress, hvis "bare" jeg havde lyttet til min familie, venner og kæreste. Men det var svært, når stress inde i mit hoved var forbundet med svaghed og ikke at have det der skal til. Jeg var nok ikke klar til at lytte, men kan ikke lade være at tænke, at jeg måske havde kunnet lytte lidt alligevel hvis der havde været mere snak omkring stress på mit studie og blandt mine venner. Hvis jeg havde haft følelsen af at det var ok at sige fra, havde jeg måske turdet sige at det var ved at blive lidt for hårdt... Men kombinationen af mit eget sindssyge ambitionsniveau, og det at det ambitionsniveau blev fodret af at folk var imponerede over alt det jeg kunne overkomme og hvor effektiv jeg var, efterlod ikke noget rum i mig til at reflektere over min tilstand, og slet ikke til at indrømme at jeg måske ikke var så meget på toppen som jeg troede!

Det der også snød mig, var at jeg stadig var virkelig god til mit job og klarede mig rigtig godt på studiet. Om morgenen lå jeg i sengen og græd, jeg græd når jeg kom hjem om aftenen, men i løbet af dagen når jeg arbejdede var jeg udadtil på toppen. Så én ting er at andre mennesker opdagede at jeg var anerledes end før, og lidt presset, noget andet er at jeg ikke gav udtryk for at der var noget galt. Og det er som bekendt svært at hjælpe en person der ikke vil hjælpes...

Så hvis jeg kan give ét råd, så er det at sige til hvis du oplever at en ven eller studiekammerat pludselig begynder at virke udkørt og negativ omkring sit studie. Sæt jer ned over en kop kaffe, og spørg stille og roligt ind til hvordan det går med travlheden. For hvor er det rart at der er nogen der spørger og tager sig tid til én! Og det er nemmere at tage imod hjælp der dumper ned i ens arme, end at bede om det selv...

Ferie: Den ultimative stress-buster... Eller hvad?

Jeg har været på ferie! Den seneste uge har jeg ligget på en vidunderlig strand på Tenerife og nydt alt fra solskin og orkan til pølse-turister og "Rolex" sælgere. I får lige lidt stemningsbilleder

Den vidunderlige kyst (og solskin)

Den smukke bevoksning (og solskin)

Og den spændende natur

Det har været en fantastisk uge! Og for mit vedkommende har det også hjulpet til at komme helt ned på jorden efter specialestresset. Men de første dage må jeg indrømme at ferien faktisk ikke gjorde helt så meget for at forhindre stress som jeg havde håbet. Det var som om min e-mail mani var vendt tilbage, og jeg kunne slet ikke slippe min telefon - for tænk hvis der var nogle derhjemme der havde brug for mig! Og hvorfor havde jeg det sådan? Fordi jeg var en klovn og ikke havde sat auto-reply på, og derfor ikke kunne slippe mailen helt. Så lesson learnt - glem ALDRIG at sætte auto-reply på når du tager på ferie! 

De sidste par dage på ferien kunne jeg for alvor slappe af. Det var vidunderligt at ligge på stranden, læse bøger og bare hygge mig. Har faktisk læst 5 bøger på denne her ferie! Bøger er min get-away fra virkelighedens hektiske tempo, og gerne nogle useriøse, lav-litterære af slagsen når jeg virkelig skal slappe af - skønt!

Så alt i alt har jeg lært - ikke kun af denne ferie, men af mange tidligere også - at for at ferien virkelig skal hjælpe med at forhindre stress, bliver jeg nødt til at have sørget for at jeg ingen forpligtelser har herhjemme imens, og at der ikke er nogen tvivl om at jeg holder fri. Det der med liiige at få svaret på en mail eller sidde på stranden og lige få læst det sidste kapitel til forelæsningen endnu engang fungerer bare ikke hvis man har tendens til stress. Men det hjælper heller ikke hvis man hele tiden tænker på alle de ting man burde gøre, så derfor hjælper det i hvert fald mig at få lavet en plan god tid i forvejen for en ferie, og få afsluttet alting inden jeg tager afsted. Og så ellers acceptere at man som studerende altid er bagud... 

Mit næste syndige projekt

skal være en lettere modificeret version af disse Chocolate Caramello Cookies 

Fra den skønne Kylie fra Allthingslovely bloggen. Jeg tror jeg kender nogle stykker der med glæde vil spise dem...

Visualisering

En af de allerbedste ting jeg kan gøre når jeg føler mig stresset, er at lave en visualisering. Det største problem for mig, har været at jeg ikke kunne føle hverken ro eller tryghed i mig selv, men konstant var afhængig af andre mennesker til at skabe den ro eller tryghed omkring mig. Men med denne visualisering som jeg har lært af min psykolog, kan jeg rimelig hurtigt komme helt ned i tempo, og faktisk føle at jeg kan finde tryghed indeni mig selv. Den er både god at bruge efter en lang dag hvor hovedet kører rundt, og lige inden man skal præstere og har brug for at dulme nervøsiteten (f.eks. inden en eksamen). Få evt. en anden til at læse den op for dig med behagelig stemme, mens du ligger ned. Og det er helt forståeligt hvis det virker lidt tåbeligt til at starte med :)

Læg dig ned et behageligt sted (eller sid, men jeg synes det er bedre at ligge). Slap af så godt du kan... Træk vejret heeelt ned i maven fem gange, eller flere hvis du har brug for det. Hver gang du puster ud, kan du mærke hvordan du giver mere og mere slip i alle kroppens spændinger. Lad dine ben falde helt ned, lad ansigtet slappe af, slip spændingen i kæberne og i skuldrene og slap bare af. Forestil dig at du står foran en trappe. Bliv ved at trække vejret dybt. Hver gang du trækker vejret, går du nu et skridt ned af trappen... Gå nedad af alle de ti trin trappen har. 

For enden af trappen kommer du til et rum med en masse døre. Vælg den der tiltrækker dig mest, og gå så hen til den. Fortsæt med at trække vejret dybt. Ved siden af den dør du har valgt, står et lille bord med en æske. Du åbner æsken... Så lader du alle dine bekymringer og unyttige tanker glide ud af hovedet og samle sig på din ene skulder. Lad dem samle sig i en stor bold, og mærk hvordan den tynger din skulder ned... Når det hele er samlet, lader du det glide ned af din arm, og ned i æsken. Mærk hvordan du føler dig lettere. Luk æsken godt i, og træd så hen til døren. 

Tag fat i håndtaget og åbn døren. Gå indenfor og luk døren bag dig. Det er dig og kun dig der kan komme ind i dette rum. Det er lyst og behageligt, og ser ud fuldstændig som du helst vil have det... Der er trygt. Der står en seng i hjørnet. Træk vejret dybt og tag rummet ind. Mærk hvordan sollyset der strømmer ind af vinduerne for enden, fylder dig op, gør dig varm, tryg og glad. Gå hen til sengen og læg dig ned. Lad dig falde heeeelt ned i madrassen, og træk vejret dybt. Lig her og nyd den afslappede følelse, indtil du føler dig helt rolig. 

Når du er klar, så rejser du dig op fra sengen i rummet og går hen til endevæggen hvor der er en glasdør. Gennem den kan du se solskinnet og udkanten af en skov. Gå ud gennem døren og følg den sti du finder, gennem skoven... Stien går højere og højere op, som på vej op af et bjerg. For hver dybe vejrtrækning du tager, kommer du tættere og tættere på himlen, og tættere og tættere på bevidstheden. Gå op af stien, indtil du er klar til at vågne op. Når du er det, begynder du stille og roligt at bevæge fødder og hænder. Langsomt rører du på dig, og åbner dine øjne.

Visualiseringen er nu slut, men husk på, at du kan komme tilbage til dit rum nårsomhelst du har lyst. 

Min dør er i øjeblikket lavendelfarvet, med aftryk af blomstrende kirsebærgrene, faktisk lidt á la denne kage

Og inde i rummet er der billeder som disse (fra http://princesshapa.blogspot.com)

Dørens udseende ændrer sig fra tid til anden. Men uanset hvordan døren ser ud, kan jeg være helt sikker på, at når jeg har været en tur inde i mit rum, så er jeg så rolig som jeg aldrig havde troet jeg kunne blive...

Garden party

Hvis der er noget der kan få mig i godt humør her om vinteren, så er det at tænke på foråret og på alle de skønne ting jeg skal lave. Bare at KIGGE på forårsbilleder, skønne prints på stoffer og blomster kan få mig i garden party stemning. Og det er netop hvad jeg blev af dette billede fra Lululand.

Når foråret kommer skal jeg holde garden party med alt hvad dertil hører af små-bitte hjemmelavede kager, og the, efterfulgt af champagne-cocktails og lækker jazz i baggrunden. Er der noget mere beroligende og skønt? Anti-stress for alle pengene...

(P.S. Prøv at Google "English tea party" og se de billeder der kommer frem!)

Skønhed

I dag har disse to dejlige ting krydset min vej. De betyder begge tryghed og glæde i mit liv.

Garn til de nye strikkeprojekter - har planer om en lilla og beige hue, hvis jeg kommer igang inden vinteren er borte. Og hvis ikke, ja så er selve idéen om et strikkeprojekt nok til at gøre mig glad. Afstresnings-effekten er dog størst når jeg rent faktisk strikker.

Flowers = life... Og især så smukke af slagsen!

Kontrol og køleskabe

Når jeg er i tvivl om det min mavefornemmelse fortæller mig, nu også er det rigtige, prøver jeg at huske på dette citat fra "When I loved myself enough" af Alison McMillen:

When I loved myself enough I began to see I didn’t have to chase after life. If I am quiet and hold still, life comes to me.

Jeg kan efterhånden tælle på mere end to hænder, de tidspunkter hvor jeg har givet slip på mit kontrol-gen og bare har været i livet, og derefter set at tingene ordnede sig og blev endnu bedre end jeg med mine lister, planer og worst-case/best-case-scenario opstillinger kunne have kommet frem til. Engang imellem føles det som at springe ud fra en klippe og være i frit fald over både lava og høballer på samme tid, men det er den fedeste følelse i verden, når tingene så ender med at flaske sig!

Jeg blev jo færdiguddannet d. 8 februar 2010, og gik faktisk hele efteråret 2009 og overvejede hvad jeg ville lave når jeg blev færdig. Men efterhånden som tiden skred frem, gik det op for mig at jeg faktisk havde brug for lige at tage et skridt tilbage fra ræset og holde fri, inden jeg kastede mig ud i et job. Jeg har ikke holdt rigtig ferie i meget, meget lang tid, hvilket bl.a. var årsagen til at  jeg fik stress, så det var ret angstprovokerende pludselig at skulle stå af ræset og være "nok" i mig selv. Ikke at kunne identificere sig med et job er svært for en arbejdsnarkoman som mig, men det stod klart, at det her netop er en af de situationer hvor jeg bare må træde tilbage, "be quiet and hold still" og så lade det komme til mig, hvilket job jeg vil have. Og ikke mindst hvordan prioriteterne skal være i mit liv. Jo flere jobannoncer jeg læste dengang i efteråret, jo mere forvirret blev jeg, og nu her hvor jeg har holdt en smule fri - selvom det kun er 1½ uge - føler jeg ligeså stille båndene løsne sig omkring mig, og der er pludselig luft til at kunne mærke efter. Og et billede af det job jeg gerne vil have, er begyndt at forme sig inde i mig.&

Budskabet? Lad være at tænke så hulens meget, men find ro indeni, og følg så den lille stemme der sidder nede i maven. (med mindre den siger du skal sætte dig ind i køleskabet - så er den gal!)

Eftermiddagslur

Jeg har gjort noget i dag som jeg ellers ikke har gjort siden jeg var... 13 måske? Jeg har sovet eftermiddagslur! Det startede som en meditation, men jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde bedre af at sove lidt. Og hvorfor så ikke gøre det? Og når jeg så læser Julias seneste indlæg, kan jeg ikke lade være at blive ualmindeligt taknemmelig for at kunne lægge mig til at sove når jeg vil. Så det gjorde jeg! 20 minutter i en dyb, dyb søvn og jeg havde det fuldstændig fantastisk da jeg vågnede. Normalt kan jeg ikke falde i søvn midt på dagen, fordi tankerne flyver rundt i hovedet på mig, og jeg hele tiden ligger og tænker at jeg jo alligevel skal op om 15...14...13...12 minutter.

Men jeg er for alvor gået i ferie-mode, og havde intet problem med at falde i søvn. Og kan nu se at det er en evne jeg skal have optrænet, den der med liiige at kunne snuppe en power-nap når der er brug for det. For shit det kunne have reddet mig for mange usammenhængende mails, uforståelige sætninger og underlige omveje taget i træthed og stress-ramte tilstande, hvis jeg lige havde kunnet lade op i løbet af eftermiddagen. Som f.eks. dengang jeg bad min kæreste om at komme ind og sætte sig i køleskabet, og slet ikke kunne forstå at jeg havde sagt noget underlig. Indtil det gik op for mig, at det jeg selv sad i var en sofa...

Nu kalder sengen snart igen, og jeg glæææder mig!

Idag...

er den smukke ting jeg har set, denne

og ca. en million mere i forskellige farver. Livet er skønt!!

Jeg er gået igang med Sofia Mannings efterhånden omtalte bog "Hvad venter du egentlig på?", og er inspireret til at gøre hvad JEG vil her til aften, og krølle op i sengen med bogen og en kop the, skrive lidt i dagbog og falde i en dyb søvn. Og tage endnu et skridt på vejen i at udleve mit fulde potentiale. Det står mig efterhånden mere og mere klart, at jeg bliver nødt til at leve mit liv udfra mine præmisser, samt at det der gjorde at jeg blev stresset, var at jeg definerede min succes udfra andre  menneskers formodede reaktion på mig. Så nu handler det om mig selv, og min mavefornemmelse siger seng og bog... Så vi ses imorgen! Sov godt :-)

Officielt ferie

Jeg har besluttet at denne uge officielt set er ferie. Dvs. ingen jobsøgning, ingen arbejdsrelaterede mails og intet stress over at jeg ikke laver noget. Jeg skal prøve på at komme heeelt ned i gear, og lære hvad man laver når man holder fri. Og hvordan man er alene med sig selv. Nogle der sagde udfordring?? Det er altså skræmmende at jeg er afhængig af at arbejde, men heldigvis kan jeg trække mig tilbage til mit rum når jeg lokkes af computeren, og minde mig selv om at jeg skal holde mig væk! Jeg skal have det sjovt og hygge mig i denne uge.

Til at minde mig om at have det sjovt, og om at jeg jo stadig er mine forældres datter (og dermed kan trække børne-kortet engang imellem og bare smide mig i sofaen hos dem, uden at behøve tænke på madlavning, vasketøj eller oprydning), har jeg fået dette af min mor:

et lille fint fastelavnsris! Glæder mig helt til at få børn, så jeg kan lave kostumer til dem... Ville lave et til mig selv, men det kan godt være at der bliver kigget lidt på Nørrebrogade hvis jeg kommer gående udklædt som en kæmpe blomst, ballerina eller Askepot. Eller måske ville jeg blende fint ind... Hvem ved :-)

Ferie-tanker til blogland!

Jeg har vundet!

Jeg har vundet en give-away ovre hos den skønne Anna. Har nemlig været så heldig at skulle modtage denne

og jeg kan love jer for at den får et godt hjem! Det er så vigtigt at trække vejret, og ikke bare trække vejret, men trække det sådan rigtigt! Jeg husker oftere og oftere at stoppe op og lige få luften helt ned i bunden af lungerne. Og heldigvis gør min yoga-praksis at jeg også er blevet bedre til at trække vejret dybt, ubevidst...

I dag skal stå i det smukkes tegn, og jeg opfordrer jer alle til at lægge mærke til bare én rigtig smuk ting i dag. Jeg har allerede fundet dette

som er en nyopsat wall sticker (door sticker) i min lejlighed :-) Den gjorde mig så glad her til morgen...

Snevejr og en sulten Julie

Sneen falder så fint og roligt udenfor mit vindue lige nu - meget afslappende. Jeg har en fuld arbejdsdag i dag, og det er dejligt at være igang. Men jeg skal også huske, at aftenen står på afslapning!! Til gengæld må jeg indrømme at jeg er faldet lidt i de gamle mønstre i dag, hvor jeg faktisk ikke fik spist noget mad før her kl. 14.20. Og det er bare ikke i orden!! Det er den gamle Julie der synes at det er ok at lade hjernen overrule kroppen, og glemme alt om mad og ro fordi der skal sendes mails. Men så er det op på hesten, og nu sidder jeg og nyder en skøn frokost... Det er utroligt så dybt i kroppen alting ligger...

En fantastisk ting

Blev lige nødt til at fortælle jer om en fantastisk ting jeg har. Jeg har en lille fin notesbog der står inde i min reol i stuen. I den notesbog er der masser af smukke billeder der vækker gode følelser hos mig, men der er også en anden ting... Der er nemlig en nydelses-liste. En liste over alle de ting jeg synes det er fantastisk at lave og ting der gør mig glad, og som jeg savner at lave når jeg har for travlt. Det er ting som at købe blomster, tage fodbad, se min ynglingsserie i sengen, lave kort osv. 


Så hvis du har tid en dag, så prøv at lave din egen liste - og tag den frem på dage hvor du har tid til at forkæle dig selv. Eller bare når verden er grå og du har behov for lidt glæde og opmuntring. For selvom du kun har ti minutter, kan en frisk buket blomster redde en stresset dag... 

But I get a kick you of you

Jeg får et kick ud af at arbejde. Et kick ud af et super godt møde, en perfekt aftale, et fundat der går igennem eller en medarbejder der bare leverer et super stykke arbejde! Og for folk som mig, hvor arbejdet er mit narkotikum, er det ekstra vigtigt at lære det med at arbejde for sig selv og sit helbred. Jeg kommer nok aldrig til at være en person der kan have en arbejdsuge på 37,5 timer, for jeg elsker simpelthen arbejde for meget! Og det er også helt fint at jeg har det sådan (enhver arbejdsgivers drøm). Men forhåbentlig er jeg nu blevet en person der kan arbejde r**** ud af bukserne, men så til gengæld kan være fuldstændig til stede i nuet når jeg så holder fri. Det er den vildeste følelse i verden at kunne blive høj af arbejde, og jeg føler mig som "King (queen) of the world", however slightly less dramatic than in Titanic, når det hele bare kører! Til gengæld er det så desto sværere når det ikke kører, fordi meget af min identitet i lang tid har været mit arbejde og studie. Så hvis ikke jeg kunne gøre det godt nok der (efter min målestok - der selvfølgelig er langt mere vanvittig og krævende end samfundets), så havde jeg fejlet og måtte arbejde hårdere.

Indenfor det seneste halve år er min indstilling til det begyndt at ændre sig noget. Jeg får stadig et kick ud af at arbejde, og har virkelig lyst til at bruge tid på det - rigtig meget tid endda! Til gengæld er det ikke heeelt ligeså slemt hvis tingene engang imellem ikke går helt efter planen, for når det kommer til stykket finder jeg faktisk altid en løsning. Og tit en der er bedre end den oprindelige plan! Hvor jeg før lod mig slå ud, har jeg nu lært at jeg er så meget mere end mit arbejde, og derfor har jeg lettere ved at træde et skridt tilbage og lægge en ny plan, i stedet for at bryde sammen. Jeg har lavet en liste til mig selv, hvor jeg har listet alle de ting i mit liv der er fantastiske og som repræsenterer mig, udover mit arbejde og studie. Og in times of troubles kan jeg tage den frem, meditere lidt over den, og blive mindet om at det ikke er MIG der er en failure fordi mit forsøg ikke lige flaskede sig som oprindelig planlagt. Engang imellem handler det alt sammen om ydre omstændigheder.

Så... arbejde... I get a kick out of you! Og det er helt i orden.

1-0 til mig!

I dag skal jeg jo på date med mig selv, i stress-bekæmpelsens navn. Og shit det er svært! Jeg er ikke særlig øvet ud i selvforkælelse, og har i mange år ikke anet hvad jeg skulle tage mig til når jeg skulle holde fri og slappe af. For når man f.eks. ligger og ser film en hel formiddag, går en tur, læser en bog og spiser noget mad, så har man jo ikke udrettet noget? Min tankegang har været så præget af at skulle kunne fremvise et eller andet produkt når dagen var slut! Have svaret på 30 mails, skrevet en pressemeddelelse eller en opgave, planlagt og lavet et forsøg eller (og) holde et par møder var de typer af "produkter" der var okay at have efter en arbejdsdag. Hvorimod afslapning er et mere diffust begreb der ikke er ligeså nemt at måle - men ligeså vigtigt, har jeg fundet ud af.
Så jeg startede med at bruge aftenen igår med gode veninder, middag og rødvin i sofaen

Og i dag har jeg så ligget og nydt denne udsigt hele morgenen

I dag handler det nemlig ikke om hvad jeg bør gøre, og hvad andre mennesker mon tænker hvis jeg bruger en halv (eller en hel) formiddag i sengen. Det handler om hvad jeg har lyst til! Og selvom jeg skal grave lidt indeni mig for at overhøre stemmen der siger at jeg bør "udrette noget", så lykkes det faktisk efterhånden. Og det er en fantastisk fornemmelse, når man tænker på at jeg for ½ år siden ikke engang kunne beslutte hvad jeg havde lyst til at spise eller om jeg var så træt at jeg gerne ville i seng, fordi jeg var så stresset. Så 1-0 til mig over stress! Og thank God at jeg har fundet alle de fede øvelser og udveje der har fået mig hertil...

Et billede af min hjerne

I hvert fald inden jeg blev rask - ironisk men sandt :-)

Jeg har jo lært noget!

Jeg er jo nyuddannet civilingeniør, og har valgt at tage en pause ovenpå studierne for dels at komme mig totalt over min stress, og dels at finde ud af hvad det egentlig er jeg vil. Jeg har gået i skole uden pause i 18!! år, haft tre jobs på én gang i laaaang tid og været i et rod af opgaver, deadlines and all that jazz... Og det er altså svært at finde ud af hvad man vil! Sådan ægte. For har i de seneste år haft linet en lige karrierevej op, som virkede åh så fantastisk, og da jeg er forkælet med et godt sæt karakterer og et pænt CV, har der ikke været så meget slinger i valsen... Før nu! 

Det er gået op for mig, efter min stresssygdom, at livet er for kort til at kaste sig ud i et job fordi det virker "smart" eller "fornuftigt". Jeg skal elske det jeg laver! Og jeg ved godt at der er elementer af alle jobs der ikke er så fede - f.eks. når ens ansatte ringer fra Rådhuspladsen en aften i november, og fortæller at alle de telte Grøn Vision, som jeg er leder af, har sat op til en stor udstilling, er ved at blæse væk i efterårets værste storm. Men that's part of the deal, og så længe det store billede er vidunderligt og til at få sommerfugle i maven over, så er det sådan det skal være. Så nu går jeg altså frivilligt arbejdsløs, mens jeg prøver at finde ud af hvor jeg skal hen... Mit studieliv har heldigvis været præget af en række fantastiske jobs, og jeg føler faktisk at jeg er på rette vej med den karrierevej der lige nu brolægges i mit hoved. Jeg skal bare lige være helt sikker inden jeg tager skridtet. For det er da for ærgerligt at starte på hesteryg 200 km fra der man gerne vil være, hvis man kunne have fløjet direkte dertil. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at grunden til at jeg påtog mig så mange opgaver at jeg blev stresset, dels var at jeg var bange for at komme bagud i forhold til mine studiekammerater. Jeg ville have det bedste CV, de bedste karakterer og ikke mindst være sikker på at de rette folk i de rette virksomheder vidste hvem jeg var. Så jeg fik et hamrende godt CV, rigtig gode karakterer og har fået et stort netværk. Og har lært en af verdens mest fantastiske lektier. At lytte til min mavefornemmelse! 

Før jeg blev syg tog jeg ofte beslutninger ud fra hvad jeg ville gå glip af hvis jeg sagde nej. Hvilket betød at jeg sagde ikke sagde nej til noget! Folk der bad mig om en tjeneste, tilbød mig et job eller inviterede sig selv på middag kunne være sikre på at få et ja. Engang imellem (ok ofte...) tilbød jeg faktisk min hjælp inden folk havde spurgt. Bare for at være sikker på at de vidste præcis hvor meget ovenpå jeg var! Shit jeg var sej! Så sej at jeg havde ondt i maven over alle de aftaler og møder jeg havde fået lavet, og slet ikke havde lyst til at tage afsted - men shhhh, fortæl det ikke til nogen. 

I dag tager jeg beslutninger med maven. Jeg prøver at lære - og er ved at være god til - at sige til folk at jeg lige skal tænke over et tilbud, og at jeg vil vende tilbage når jeg har mærket efter om jeg har lyst til at sige ja. For jeg har lært at ethvert tilvalg indebærer et fravalg. Før fravalgte jeg mig selv. Nu fravælger jeg det der møde, i den der forening, med de der mennesker som ikke betyder noget for mig, og hvor dagsordenen i virkeligheden er ligegyldig. Men der hvor jeg før var taget med, for tænk nu hvis jeg gik glip af en mulighed hvis jeg blev hjemme! Jeg ved nu, at jeg højest går glip af muligheden for at ligge og tude på sengen morgenen efter. Og det kan jeg vist godt undvære...

Selvforkælelse er...

at lade det være ok når gåturen kun bliver en kort én rundt om på villavejene, fordi der er mere brug for at bage kage og boller, og ligge i sofaen med en god bog.

P.S.

Der er nostalgi i form af Peter Plys på dynebetrækket. Ens mor kan altså noget med det der tryghed... 

It's a beautiful morning

Ligger i sengen hos mine forældre og kigger ud af vinduet på solskinnet der er så smukt, så smukt. Den kridhvide sne i haven reflekterer strålerne op på træer og buske, og verden er et bedre sted... Faktisk er denne her sang fuldstændig perfekt til en dag som i dag (The Rascals, A beautiful morning), så hør den og bliv glad!

Det er vidunderligt at have overskud til at lægge mærke til det! Men det er samtidig en helt underlig følelse for mig, der ikke er vant til at holde fri. Det trækker i mig for at kaste mig over arbejdet, begrave mig i tal, statistikker, dagsordner og emails, for det er det jeg kender og det er mit mønster. Når der er noget jeg er trist over, er jeg lige lukt tilbage i de gamle vaner - andre mennesker trøstespiser, jeg trøstearbejder (og ja, det kan godt inkludere Peter Beier chokolade :-) ). Men ikke i dag! I dag skal jeg ligge her en times tid eller to mere og nyde min the, måske tage et karbad med en god bog, ud og gå en tur i skoven og nyde at have ferie for første gang i lang, lang tid!

Jeg er på usikker grund, nu hvor jeg hverken har studiet eller min mand ved mig, og det hele gynger! Heldigvis har jeg verdens bedste psykolog, der har lært mig en række øvelser og værktøjer jeg kan bruge til at komme ovenpå igen. Det er ekstra vigtigt for mig at give mig tid til at være i følelserne og acceptere at de er her, for selvfølgelig føler jeg mig lidt på dybt vand lige nu. Specielt visualiseringer er gode til at håndtere usikkerheden. At kunne finde tryghed i mig selv er det ultimative mål, og den visualisering jeg bruger allermest er, at forestille mig mit helt eget rum hvor jeg kan være tryg og have alle de ting omkring mig som jeg vil. Der er lyst og smukt, fyldt med lige de farver jeg har brug for, og de mennesker jeg har brug for. Oftest forestiller jeg mig der alene, for at kunne være tryg med mig selv, men i disse dage er min mand tit med mig. Og lige nu er der slet ikke brug for visualisering, for det er virkelig en Beautiful morning!

Hvad forestiller du dig når du skal være glad?

Falder stille og roligt ned igen

Jeg er heldigvis omgivet af mennesker der vil mig det bedste, og derfor er jeg ved at være nede på et normalt tristhedsniveau igen :) Det hele skal nok gå, og der er ikke noget som en kop the og et afsnit af 30ROCK ikke kan gøre lidt bedre. Og en snak med både kæresten (nåede det lige inden boardingtime), mor og veninder! Det kommer til at tage tid at få det helt godt igen, og jeg kommer forhåbentlig ikke til at synes at det er all fun and games at han ikke er hjemme, men jeg skal lære at klare hverdagen. Og her er det at denne blog og de smukke ting i hverdagen kommer ind i billedet. Om lidt skal jeg ned og se min nye kontorplads, og inden da har jeg en aftale med denne skønne gave som jeg modtog mandag

billede fra http://www.peterbeierchokolade.dk/

Jeg kan ikke huske...

at jeg nogensinde har grædt så meget som jeg har gjort den sidste time. Og som jeg gør lige nu... 2½ måned alene virker så uoverskueligt, og sorgen og tristheden er altopslugende lige nu. Jeg ved jo godt at 2½ måned intet er, set i det store perspektiv, men lige nu virker det som om det er for evigt. Der er intet rationelt ved at skulle skilles fra den mand man elsker, og alt inde i mig strider imod det... Jeg har det som om vrangen er blevet vendt ud på mig og mit hjerte er slået i tusinde stykker. Og samtidig ved jeg at der intet er at gøre, og at jeg bare må være stærk og få det bedste ud af det. Lige nu er jeg i et vakuum, og der er et lille håb om at han lige om lidt kommer ind af døren, og siger at det hele bare var for sjov. Men det gør han ikke, og det skal han heller ikke. Men for fanden hvor kan livet være hårdt engang imellem, og hvor kan det føles uretfærdigt når man bliver tvunget ud i ting man på ingen måde har lyst til...

Shitshitshitshitshit...

Jeg har sagt det før - I'm no superwoman! Og lige nu er det tydeligere end nogensinde før... Hvad er det for nogle kvinder der kan klare at være væk fra deres mænd i flere måneder i træk? Og vil de gerne komme ud af busken og fortælle mig hvordan tak?? For lige nu har jeg det ca. sådan her, tilsat en masse tårer:

og mens manden pakker, prøver jeg at hænge sammen...

Jeg har fundet noget godt...

Jeg har opdaget bloggen All things lovely, og med billeder som disse

kan jeg ikke helt lade være at blive glad...

Wow!

Jeg blev færdig på universitetet igår!! Er nu civilingeniør, vidunderligt lykkelig og meget træt... Dagen igår var fyldt med nervøsitet, lettelse, fantastiske mennesker, kærlighed og fest! Jeg var høj på al den gode energi der var igår aftes, da alle mine venner og min skønne familie var samlet for at fejre mig - det kan virkelig få én til at føle sig elsket.
Da jeg vågnede her til morgen var der en million følelser der vældede frem i mig. Glæde over at være færdig, forvirring over ikke at skulle noget, og tristhed fordi det er imorgen min kæreste tager turen til USA på et 2½ måneds studieophold. Jeg kæmper for at finde glæden i at skulle være alene den næste tid, og priser mig lykkelig over Skype! Så her er både glade og triste følelser i øjeblikket. Heldigvis har jeg masser af mennesker omkring mig, som jeg kan dele både glæder og sorger med, og det gør tingene lidt nemmere. Og så det faktum at jeg faktisk skal giftes med kæresten, og derfor kan se frem til et helt liv med ham - og så er 2½ måned pludselig ikke så lang tid. Men i tider med følelsesmæssige rutscheture virker det endnu vigtigere at holde fast i de daglige vaner og de dejlige ting i hverdagen. I dag blev jeg glædet med dette syn

Grene svøbt i de smukkeste istapper ved den lokale kirke. Kirken byder også på denne skønne tekst

Resten af dagen skal der snakkes, hygges, drikkes the, ligges i ske og slappes af. Nok også grædes en smule og elskes en masse...

Stress-busters

Mmmmm, brownie og the fra Perchs... Pure bliss.

Er næsten færdig med forsvaret!! Aftenen står på fodbad og læsning i sengen, mens manden ser SuperBowl. Hvilket vil sige at aftenmenuen hedder burgere = comfort food. 

En gammel ven banker på

Nu er det imorgen at specialet skal forsvares, og det ville være løgn at sige at jeg ikke er den mindste smule nervøs. Det evige problem er at holde sig indenfor tiden, specielt når man snakker så djævelsk meget som jeg gør! Så derfor står dagen på nedskæring i præsentationen (igen) og gen-læsning af rapporten, selvom jeg meget hellere ville bage brownies og læse gode bøger som de her to! 

På trods af at jeg har en fin plan for hvad jeg skal nå i dag, fik jeg desværre besøg af en gammel ven her til morgen - stressen. Heldigvis "kun" små symptomer, men når man som jeg har været helt i bund, er det vigtigt at fange sådan noget tidligt, og sørge for at det ikke løber løbsk. Jeg har stress i blodet, og lader mig meget nemt forføre af travlhed og den excitement der kommer med at have travlt og være efterspurgt! Jeg kunne mærke det ligeså stille igår aftes, og her til morgen kørte mit hoved på fulde drøn det øjeblik jeg åbnede øjnene. Jeg er vågnet flere gange i nat, og har haft svært ved at falde i søvn igen - klassikere. Og så tog jeg mig selv i ikke at trække vejret rigtigt! Prøv at lægge mærke til hvor overfladisk du egentlig trækker vejret når der bliver travlt. Og hvor hurtigt du bevæger dig rundt lige pludselig. Så her til morgen kæmpede jeg en brav kamp med computeren, og formåede at putte lidt meditation ind inden den blev tændt. Det holdt hårdt, men jeg fik 7 minutter mens theen trak, og det var nok til liiige at få mig ned på jorden igen. Og så tror jeg at jeg skal tage lidt tid ud til at bage de brownies... Jeg ELSKER at lave mad (og ikke mindst spise det). Kan gå helt i ekstase over en god risotto, lækker, saftig kylling, silkebløde smoothies, aromatiske bagte søde kartofler og ikke mindst rigtig god chokolade. Og de her brownies fra smittenkitchen som jeg faldt over igår, bliver nok genstand for kærlighed i køkkenet i dag

Og er der noget bedre til at dulme nervøsitet og stress, end en god kop the og en brownie, nydt fra sofaen med stearinlysenes flammer i vinduet? Så kan den gamle ven godt blive hjemme, for jeg tager ikke imod flere besøg i dag...

Valentine's Day

Jeg er egentlig af princip imod Valentine's Day, da jeg mener at kærligheden skal fejres hver eneste dag. Og jeg bliver hundrede gange mere glad for en gave eller en buket blomster fra kæresten, hvis den kommer på en dag hvor den ikke var forventet. Så Valentine's Day bliver ikke fejret herhjemme, og specielt i år hvor kæresten befinder sig i USA havde jeg total afskrevet konceptet! Men så begynder det at liste ind i inbox'en med mails om steder der skal spises middag på aftenen, hvordan man får den bedste Valentine's Day med kæresten og alt det andet sædvanlige halløj der hører sig til... De fleste blev slettet med et kyndigt tryk på "Delete" allerede inden de var åbnet, men én mail fik lov at slippe igennem nåleøjet. Kris Carr fra Crazy Sexy Life sendte sit månedlige nyhedsbrev ud, hvor hun opfordrede alle til at gå på date med SIG SELV på Valentine's Day. Kris skriver:

This V-day I challenge you to dedicate the day to loving yourself. Whether you have a partner or not doesn't matter, date yourself this love day. It can be as simple as taking an aromatic salt soak, writing a love note to yourself with red lipstick on the bathroom mirror, filling your eyeballs with an uplifting movie, art exhibit or play, or listening to Van Morrison records while swilling a little red wine (remember: perfection is beige).

Og jeg er hooked! Det er lige i min og StressStories' ånd at passe på sig selv på denne her måde - og netop det med at kunne være alene med sig selv, nyde sig selv og ikke mindst forkæle sig selv, er noget jeg skal arbejde på. Jeg skal være alene hjemme det meste af februar, hele marts og det meste af april, så de næste måneder er min udfordring at blive bedre til at have nok i mig selv, og nyde at være sammen med mig selv. UDEN at begrave mig i arbejde vel og mærke! Så min Valentine's Day skal fyldes med en smuk gåtur gennem København, frokost fra 42RAW, the og en god bog i sofaen, hjemmelavet sushi eller noget andet godt, lækker musik og måske en corny Hollywood-film i sofaen tilsat fodbad og rødvin. Og måske et enkelt opkald til kæresten - I'm no superwoman!

Små oaser og nøgne træer

Igår eftermiddags tog kæresten og jeg en pause i hverdagen, og gik en tur på Nørrebro i solskinnet. Rundt om på Nørrebro finder man de smukkeste oaser, på de mindst tænkelige steder, som f.eks. dette her fantastiske hus, der ligger klemt inde mellem møg-grimme lejlighedskomplekser

Turen gik til Assistens Kirkegården, som er et af mine ynglings steder i København. Man kan stå midt på kirkegården og selvom man ikke er mere end nogle hundrede meter fra Nørrebrogade, er der helt stille - og hvis jeg så husker at trække vejret i bund og gå heeeelt langsomt, så er det et af de bedste midler mod stress jeg kender. Og udsigten var det flotteste solskin på alléen (og en skøn kæreste)

På min jagt efter skønne ting, der kan minde mig om at sætte tempoet ned og lytte til mig selv (eller bare holde helt mund for en gangs skyld - også inde i hovedet!), lagde jeg mærke til hvor sindssygt flotte træerne var, med sne på grenene og solskin på toppen, i al deres nøgenhed.

Da solen var ved at gå ned, gik turen hjemad til rødvin og afslapning, og vi nåede lige at se solen på vej ned bag træerne. En helt fantastisk gåtur!!