Kopper

Her er et billede min psykolog gav mig, hvor hun snakker om at alle mennesker har et vist antal kopper indeni sig, der alle skal fyldes i, før man er tilfreds og har det godt. Jeg har en arbejdskop, en yogakop, en kærestekop, en bog-læsningskop, en madlavningskop, en familiekop, en sovekop, en spisekop osv. Og jeg har kun en bestemt mængde vand at komme i de kopper. Der er en balancetilstand mellem de kopper, hvor hver kop har lige præcis det perfekte niveau vand i sig. Det er der jeg har det bedst. Men hvis jeg kommer til at komme for meget vand i arbejdskoppen f.eks. (bruger for meget energi på arbejde), så må der jo fjernes noget vand fra en anden kop. Og så kommer ubalancen... Hvilke kopper har du? Og er de i balance? 

Jeg synes det er et fantastisk billede, der virkelig giver mig en dyb forståelse for, at det altså ikke går bare at putte mere og mere energi i arbejdet, hvis man vil have balancetilstanden. Ellers må man slå kopper i stykker, så de ikke længere er der. Men det er måske heller ikke så sjovt (eller sundt)...

Stress og mad

Som Annika kommenterede på mit tidligere indlæg, så slår det aldrig fejl at når jeg spiser for meget sukker, så sover jeg dårligt om natten. Og den dårlige nattesøvn bidrager altså til, at jeg lettere bliver stresset og går ned over småting. Det er en forbandelse og en gave på samme tid, for på den ene side gør det det svært at skeje ud og spise lige hvad jeg har lyst til, og på den anden side er det jo skønt at min krop fortæller mig hvad den vil have.

Jeg er på en rejse i øjeblikket, hvor jeg prøver at forstå mine mønstre, og prøver at finde balance i livet. Specielt i forhold til livskvalitet. Mad betyder meget for mig, og jeg elsker god, veltillavet mad - og det involverer altså nogle gange både riiiiigeligt smør, fløde og sukker. På den anden side elsker jeg også når min krop bare sprudler af energi og styrke, og jeg kan mærke hver eneste lille ting den fortæller mig. Men for at mit liv har den kvalitet jeg gerne vil have, så må jeg finde en mellemvej, en balancegang hvor jeg kan få begge dele.
Derfor spiser jeg kvalitetschokolade (helst en blød schweizisk én af ren kakao, rørsukker og kakaosmør, uden alle mulige underlige olier og tilsætningsstoffer). Jeg laver lækre desserter når jeg har lyst, af økologiske råvarer og skønne kvaliteter. Men jeg sætter også begrænsninger, for med et mad-hjerte som mit kan jeg ikke altid styre mig. Jeg spiser konsekvent for meget og bryder med kroppens signaler, hvis ikke jeg tænker over det. Jeg ved ikke noget værre end at have dårlig samvittighed over hvad jeg har spist, derfor handler det om commitment og at opsætte nogle rammer indenfor hvilke jeg kan opnå den livskvalitet jeg gerne vil have. Jeg straffer mig selv for at spise chokolade, hvis ikke jeg har gjort det klart overfor mig selv hvornår det er ok. Sygt? Måske, men sådan nogle forholdsregler må man tage, når man både elsker at spise og at have det fuldstændig fantastisk!

Hvad har al denne her madsnak så med stress at gøre? Jo, den er et godt eksempel på, hvordan jeg må arbejde på at finde balancen, og den balance jeg finder med mad, søger jeg også at få på alle andre punkter af mit liv. Balancen mellem det "gode" og det "dårlige", det punkt hvor jeg tilgiver mig selv, elsker mig selv og tillader mig selv at få både i pose og i sæk - for det kan godt lade sig gøre! Jeg skal føle at jeg har plads til at give mig hen til mit arbejde, plads til at få det kick jeg får ud af et job, men også have plads til at slappe af og nære mig selv på andre måder. For når jeg kommer ud af balance - så bliver jeg stresset.

Solbrillerne i brødristeren?

Jeg har haft en underlig drøm i nat, der involverede at jeg ristede mine solbriller i brødristeren, fordi de havde fået for mange ridser. Og i min drømmeverden troede jeg åbenbart at brødristeren ville give dem så meget varme at plasticen smeltede og de blev helt glatte og fine igen :-S

+ = ????

Efter at have konstateret at - de blev ikke på nogen måde fine igen! måtte jeg jo så på jagt efter nye glas til brillerne. Og på en eller anden måde endte jeg med at blive jagtet af solbrilleforhandlere og kunne ikke slippe væk. Fra underlig drøm til mareridt!

Sådan en drøm er et dårligt tegn for mig. Jeg har også sovet dårligt, og jeg ved at det betyder følgende:
1. Jeg har ædt for meget chokolade og karamel igår da jeg lavede påskeslik, og for meget sukker giver mig dårlig søvn.
2. Jeg har udskudt forskellige opgaver til i dag, som jeg ikke har lyst til at lave. Men som SKAL laves inden påsken. Det er et klassisk mønster, det med at vente med de ting der ikke er sjove, men det duer ikke. Sådan nogle opgaver skal tackles head on, for ellers får jeg ondt i maven over dem, og de fremprovokerer stresssymptomer. Så nu er det op på hesten og igang, for jeg skal ikke holde påskeferie med dårlig samvittighed og skyer hængende over hovedet!

Jeg tacklede min meget trætte krop og stress-symptomerne med åndedrætsøvelser i badet, og kan mærke at jeg må holde fokus på vejrtrækningen resten af dagen. Men det er jo heller ikke det værste i verden!

Navlepilleri #1

Hvor mange af dine problemer tror du ville forsvinde, hvis du stoppede med at bekymre dig om dem? Stoppede med at give dem opmærksomhed, stoppede med at arbejde intenst med dem og stoppede med at betragte dem som problemer? I mit liv er der i hvert fald nogle stykker. Og det er netop derfor jeg mener, at man engang imellem godt kan være for navlepillende.

Eksempel
Problem: Jeg får ikke gået så mange ture. Jeg er vokset op i en familie hvor man går ture, hvor det at gå tur er en fantastisk ting og noget man SKAL gøre. Jeg tænker at jeg "bør" nyde vejret, komme ud i luften noget mere og gå raskt til!
Nye tanker: Ja, det er dejligt at gå tur. Jeg kan godt lide det. Jeg gør det med veninder og når jeg mærker lysten til at komme ud melde sig. Men hvorfor vil jeg gå flere ture? VIL jeg faktisk det? Har jeg brug for det? Svaret er nej... Men mine manglende gåture er blevet et problem, fordi jeg hele tiden tænker en forfærdeligt masse på dem. Fordi  jeg prøver at tvinge mig selv ud, prøver at omvende min hjerne til at have lyst til at gå flere ture. Hvor jeg nok ville have det rimelig meget bedre hvis jeg bare lod være at tænke mere over det. Gå tur når du har lyst. Lad være at gå tur når du ikke har lyst. Slut færdig.

Selvfølgelig findes der ting som man bare må gøre, f.eks. synes jeg ikke det er det fedeste i verden at løbe ture, men jeg ved at det er en af vejene frem for mig, hvis jeg skal kunne passe min brudekjole igen (nogle der sagde specialeskrivnings-kilo?) Og ja jeg kunne også finde andre ting at lave, men løb er nemt, og jeg elsker det når jeg kommer hjem igen. Jeg har taget et valg, og derfor fylder det meget i mit hoved. Og jeg kan ikke bruge "løb når du har lyst, lad være at løbe når du ikke har lyst" her. Det er et problem jeg ikke har lyst til forsvinder, selvom det sikkert ville, hvis jeg bare droppede det, lod være at have opmærksomheden på det, og tog til spinning i stedet. Men dette problem må jeg arbejde igennem, for jeg er også overbevist om, at jeg kommer til at kunne lide at løbe igen på et tidspunkt.

Der er mangle flere aspekter af det at være for navlepillende, derfor er dette kun indlæg 1 i en serie af indlæg der vil komme over de næste uger.

Har du nogle problemer du tror ville forsvinde hvis du stoppede med at ville fikse dem? Og bare tog livet som det kommer? Og synes du man kan være for navlepillende og selvransagende?

Løbeture

Nu vejret er så fantastisk, har jeg besluttet at løbeskoene skal frem igen efter aaaalt for lang tid i skabet. Jeg skal simpelthen have musik til mine løbeture, og min all time favourite er denne - Queen med "Don't stop me now". Så mega fed at løbe til! Den før mig så glad og energien pumper rundt i kroppen! Kan også redde en kedelig tur rundt med støvsugeren :-)

Taknemmelighed

Jeg er taknemmelig for, og lykkelig over at:

- jeg har sagt fra til et møde jeg ikke har overskud til at tage til. Kunne mærke at aftalen drænede mig, så satte mig selv i forreste række og bliver hjemme.

- min kæreste har overskud og lyst til at tale med mig mange gange om ugen, selvom han har virkelig travlt og sidder i et laboratorie på den anden side af jorden.

- jeg kunne tage en sen eftermiddag ud af kalenderen og bage cupcakes fordi det var dejligt.

- at jeg har fået en skøn Zumba instruktionsvideo som jeg har brugt en time på i dag. Virkelig sjovt :-)

Tre ting du vil gøre/allerede gør

Kan du nævne 3 ting du gerne vil have i dit liv, som skal være aktive tilvalg hver eneste dag/uge/måned? Ting der kan holde dig væk fra stress og give dit et liv du er lykkelig for. Et liv hvor du sætter dig selv i fokus og ikke lader dig gå ned med stress fordi andre mennesker (eller du selv) kræver for meget af dig? Kæresten, huset eller lignende ting tæller ikke her, det skal være ting du GØR, eller gerne vil gøre.

Mine ting sådan lige on the top of my head er:
- yoga/motion fire gange om ugen. Lykkes ikke altid lige nu, men jeg VIL. Og jeg vil ikke længere være bange for successen og for at lykkes med det. Jeg vil gøre det, fordi det giver mig ro og sundhed.

- Gå i seng senest kl. 22 to dage om ugen, med en god bog. Det nærer mig så meget at ligge med en skøn bog, og det får mig ned på jorden.

- Jeg vil have mine MusiCure sessioner tilbage. I disse hektiske uger uden kæresten, med rejser og jobsøgning og et helt nyt liv, har jeg negligeret flere af mine gode vaner, og en af dem er at ligge i 10 minutter på min yogamåtte, med lukkede øjne og lytte til MusiCure. Balsam for sjælen.

Der er mange flere ting, men det her var de tre første jeg tænkte på.

Hvad vil du gøre/holde fast i?

Take a break

Kender I programmet "Scirocco - Take a break" til computeren? Min kæreste introducerede mig for det da jeg skrev speciale, og det er super godt til folk som mig, der har det med at blive grebet af arbejdet. Og ikke mindst har det med at negligere sult, tissetrang, træthed og stive led.

Programmet er en simpel timer der kan sættes til X minutters arbejdstid forfulgt af Y minutters pause. Programmet tæller så ned, og når det er tid til at holde pause efter X minutter, så plinger den og fortæller dig at du skal gå væk fra computeren. Og hvis man siger "remind me later" mere end to gange, så bliver den sur og fortæller at NU skal du altså gå væk fra den skærm! Genialt :-)

Download det her http://download.cnet.com/Scirocco-Take-a-Break/3000-2350_4-10333152.html

Perfektionisme?

Navlepiller-indlægget er udskudt lidt, for den står på navlepilleri herhjemme lige nu.

Jeg har siddet og stirret på en jobansøgning i to dage... Den skal afsted imorgen og den er ikke færdig endnu. Det er ikke fordi jeg er dårlig til at skrive ansøgninger, jeg er faktisk hamrende god til det! Og jeg kan sagtens finde ud af at fortælle om hvad jeg er god til og hvorfor. Og jeg har faktisk også mange gode vinkler til de opgaver der skal løses i jobbet. Men hvorfor skriver jeg den så ikke bare færdig?

Jeg sidder og glor på den, fordi jeg er bange for at sende den afsted. For tænk hvis jeg bliver afvist af virksomheden!? Mit indre jeg og den fornuftige Julie ved godt, at der kan være en million grunde til at jeg måske ikke får et bestemt job, og at det ikke handler om at jeg er et dårligt menneske, er dum eller andre lignende skrækscenarier. Men dels er jeg perfektionist, og dels har jeg stadigvæk lidt svært ved at identificere mig selv udenom mit job, så derfor er dokumentet ikke sendt afsted endnu... Men hvor er jeg dog lykkelig for at jeg har identificeret den frygt, for nu kan jeg arbejde med den, og få mig selv på rette spor igen. Det rette spor hvor jeg sender brevet afsted, med troen på at udfaldet ikke påvirker min inderste kerne.

Nu har jeg heldigvis ikke været færdiguddannet så længe, og jeg har holdt ferie indtil denne uge hvor jeg er gået igang med jobsøgning, så følelsen af at være arbejdsløs (bortset fra mine små mindre projekter hist og her) er ikke så dyb endnu. Jeg er klar over, at jeg skal arbejde hver eneste dag, med at komme nærmere at hvile i mig selv, for ingen ved hvor længe perioden varer, og hvis ikke jeg hviler i mig selv, er der risiko for at jeg ender med at blive deprimeret af ikke at have et job. Så navlepilleri, here I come :-)

Oprydningsupdate

Glemte lige at jeg ville vise billeder af mit klædeskab der nu endelig er blevet ryddet ud! Der er stadig et problem med at have bøjleplads nok, så den side af skabet ser stadig rodet ud. Men hvis I kan huske hvordan mit tøj lå inden jeg tog til Seattle, da jeg havde taget alting ud for at organisere: 

Nu ser det således ud: 

Ikke ligeså cool som diverse oprydningseksperter kunne gøre det, men cool nok til mig. Det giver i hvert fald ro og overblik, og der er røget en masse ud som var for slidt og gammelt til nogensinde at finde vej på mig igen. Der er altså noget zen-agtigt ved at skille sig af med ejendele som ellers bare ligger og fylder op...


P.S. For at gøre en træt dag sjovere, har jeg haft grønne sokker på i støvlerne - så meget rebel er jeg nemlig :-) Det giver mig en følelse af at slippe kontrollen og det er fedt!

For at minde mig om at slippe kontrollen og have det mere sjovt, bor ham her også i vores hjem. Mit ynglingsdyr er nemlig elefanten!

Overskud

Tak for velkomsten tilbage til Danmark :-) Så blev der overskud til at skrive igen. Det seneste døgn har været plaget af jetlag og er det stadig, men prøver at komme tilbage til en normal døgnrytme igen.

Jeg har brugt en masse af tiden i Seattle på at lave absolut ingenting og bare nære mig selv og min sjæl. Læst gode bøger, hygget og ikke mindst ligget under disse fantastiske træer og kigget op i den blå, blå himmel

Det kunne jeg aldrig have slappet nok af til at gøre, for bare ½ år siden. Jeg er så lykkelig for at være kommet så langt, og en af grundende til at jeg er kommet hertil, er at jeg har lært at udfordre mine tanker. For de gamle tankemønstre kommer op igen fra tid til anden. Tanker som "Nu ligger du også bare her og laver ingenting, burde du ikke søge flere jobs, gå på museum eller LAVE noget?! Dovne, dovne Julie, du producerer jo ikke noget, du glor jo bare op i himlen. Afslapning har du vist ikke brug for, kom nu igang!".

Til forskel fra før i tiden, hvor jeg havde reageret på de tanker, fået dårlig samvittighed og være gået på museum, skrevet flere jobansøgninger eller noget andet jeg ikke havde mest lyst til, prøver jeg nu at udfordre mig selv. Jeg spørger mig selv om det nu virkelig kan passe at jeg ikke har brug for afslapning? Om jeg ikke har brug for at nære den del af mig selv, nu det er det jeg har mest lyst til at lave? Når jeg har brug for at nære arbejds-delen af mig, så kommer lysten til at arbejde helt automatisk, og da er jeg ikke præget af dårlig samvittighed. Men før lyttede jeg ikke til hvad jeg havde lyst til. Og når jeg stiller mig selv de spørgsmål, finder jeg som regel ud af at jo, jeg har brug for at slappe af, det er derfor jeg vil det. Jeg har brug for at ligge på græsset og stirre på skyer. Og så er det det jeg skal...

Jeg skriver også oftest i min dagbog når jeg får disse tanker. Det er så effektivt at skrive alle de dårlige tanker ned, fordi det er meget nemmere at udfordre dem når de er kommet på skrift. Og det at jeg kan gå tilbage og læse mine svar på tidligere problemer, se mine udfordringer af tankernes påstande stå der på siderne, det hjælper mig til hurtigere og hurtigere at komme igennem det, hver gang tankerne kommer op i hovedet igen. Det giver mig mulighed for at identificere mine mønstre, både gode og dårlige, og det hjælper, og hjalp, mig i kampen mod stress. Jeg kan tackle vante problemstillinger der dukker op i mit hoved, og med tiden bliver der længere og længere imellem at de samme tanker kommer igen. Til sidst forsvinder de nok helt :-)

Nu vil jeg faktisk gå ind og skrive i min dagbog, for i dag har været en skøn dag med god balance mellem fritid og arbejde - og de gode dage skal huskes og de skal reflekteres over. Og så vil jeg sove, så der kan komme endnu mere overskud på kontoen!

Imorgen følger et spændende indlæg omkring hvorvidt man kan være for selv-granskende og navlepillende - eller i hvert fald mine tanker omkring det! Jeg efterlader jeg med lidt flere skønne billeder fra Seattle:

Hjemme

Jeg har været i Seattle de sidste dage og er lige kommet hjem. Har haft de mest vidunderlige dage derovre med min kæreste, og nu skal jeg så vænne mig til at være alene hjemme igen den sidste måned. Jeg skal altså passe på mig selv...

Er jetlagged og sulten, så vender tilbage når der er energi igen, nok imorgen!

72%!!

Ifølge denne artikel http://politiken.dk/uddannelse/article751879.ece føler 72% af studerende i Danmark sig stressede. Godt nok er artiklen et år gammel, men tror ikke at stressniveauet er dalet med finanskrise og færre jobmuligheder... Det er skræmmende!

Dette citat...

"When I loved myself enough I began to see I didn't have to chase after life. If I am quiet and hold still, life comes to me."


Det giver mig så meget ro.


Og i tider hvor jeg synes at jeg skal nå alting, gøre alting for alle mennesker, yde mere end min krop, mit hjerte og min hjerne kan tage og ikke føler at jeg nogensinde har gjort nok, giver det mig tryghed. Jeg behøver ikke at kæmpe så meget for ikke at gå glip i noget i livet. Livet skal nok komme til mig, hvis bare jeg slapper af. 


Dog husker jeg også på denne søde - og meget meningsfyldte - historie som Elizabeth Gilbert fortæller i "Eat, Pray, Love" (ja jeg ved godt jeg skriver meget om den bog, men den er så god):


A poor man goes to church every day and prays before the statue of a great saint, begging, "Dear saint, please, please, please, give me the grace to win the lottery!!" This lament goes on for months. Finally the exasperated statue comes to life, looks down at the begging man and says in weary disgust: "My son, please, please, please, buy a ticket!"


Man kan altså ikke gøre ingenting og forvente at få alting - men man behøver måske heller ikke altid have så travlt. 


I dag har jeg haft anti-travlt med at kigge på solskin og spise kage

Dagens skønhed

Dagen i dag startede med læsning i sengen og hygge. Så fulgte yoga, meditation, morgenmad, karbad og lidt arbejde. Så frokost og en dejlig gåtur. Og hygge... Nogle gange er det ikke helt skidt at være uden fuldtidsarbejde. Det giver en fantastisk mulighed for at fokusere på de ting der er dejlige her i livet, og for at øve mig endnu mere i de gode mønstre jeg gerne vil have i mit liv. Om lidt står den på en lille smule mere meditation, for det har jeg brug for. Skønt!

Se også hvad jeg har fået tilsendt i dag af billeder fra USA:

Man kan da ikke andet end at blive glad når man ser på de billeder.

Sov godt alle sammen :-)

Frygt

Efter at have skrevet indlægget omkring commitment, var der en masse tanker der begyndte at vælde op i mit hoved. For én ting er at jeg er blevet opmærksom på vigtigheden af at committe sig til noget og så holde fast i det, men det betyder ikke at jeg selv er blevet ekspert på det område. Jeg beslutter mig til stadighed for at NU vil jeg sådan og sådan, og så ender det med at gå i vasken.

Jeg er - som så mange andre i blogland - igang med Sofia Mannings "Hvad venter du egentlig på?", og gennem læsningen af den, står det endnu mere klart for mig, hvorfor jeg nogle gange ender med at skuffe mig selv, og ikke gøre de ting jeg ellers havde sat mig for. Det handler om frygt. Jeg bliver simpelthen bange for hvad der sker hvis tingene ikke går som de skal. Eller hvis de går over forventning. Hvad nu hvis jeg bliver verdens sejeste til meditation? Betyder det så at jeg skal gøre det hver dag for evigt? Og hvad nu hvis jeg søger et job og ikke får det? Så føler jeg mig pludselig som en failure meget hurtigt. Hvis jeg stopper helt med at spise chokolade, betyder det så at andre mennesker vil dømme mig hvis jeg en dag tager et stykke igen? Og hvordan har jeg det så med det? Nogle gange kan jeg blive bange for succes og de ting succes medfører, såsom følelsen af ikke at kunne droppe det jeg har succes med igen.

Som du nok kan høre, handler det meget om de ydre omstændigheder, så det jeg arbejder på lige nu, er at sige "fuck it!" i ENDNU højere grad end jeg har gjort indtil nu. For ja, jeg er blevet rigtig god til det, og kommer hurtigt ovenpå og finder en anden vej hvis livet går mig imod. Men jeg kan sagtens blive bedre!

Er du nogen sinde bange for succes? Eller for at commit'e dig til ting, fordi du er bange for hvad der så vil ske?

Commitment

En mail fra en læser har inspireret mig til dette indlæg, som jeg håber at I alle kan bruge til noget. Det er blevet lidt langt, men jeg har simpelthen så mange tanker jeg vil ud med!

Da jeg skulle ud af stress, brugte jeg først lang tid på at finde ud af hvad der var vigtigt for mig. Hvad ville jeg gerne med mit liv? Hvad skulle mine dage være fyldt op af? Gennembrudet for mig kom lidt, da jeg kom til at tænke over hvilken historie jeg helst ville fortælle mine børnebørn. Historien om bedstemor der knoklede røven ud af bukserne på kontoret 12 timer om dagen, eller historierne om de hyggelige vennemiddage, cykelture langs søerne med kæresten, den yoga jeg gik til og de ferier jeg var på. Og jeg vidste pludselig godt hvad jeg helst ville. Men derfra var det stadig op af bakke! Det er så hamrende hårdt, fordi man bliver nødt til at erkende at der er nogle ting der er de vigtigste for én, og dermed må man sige nej til de andre. Livet kommer ikke tilbage igen, der er ingen viskelædre og ingen rewind-knap. Og det har du sikkert hørt en million gange, men det var den erkendelse jeg måtte forholde mig 100% til før at jeg kunne samle mig om at blive rask. Jeg måtte vælge fra for første gang i mit liv, og det er det sværeste jeg nogensinde har gjort. 


Da jeg havde fundet ud af hvad jeg ville have i mit liv og hvor meget tid jeg ville bruge på de forskellige ting, kom det svære. Nemlig at commit'e mig til de ændringer jeg ville lave i mit liv. Jeg ville f.eks. have 10 minutters afslapning og meditation med Musicure musik hver dag når jeg kom hjem, for at få hjernen ned i gear efter arbejde. Men så skulle jeg også gøre det hver dag! No excuses! Jeg lærte hurtigt, at hvis jeg satte mig mål eller forventninger om ting der ikke var realistiske at nå, så blev jeg skuffet over mig selv og så kørte de negative tanker. Jeg var også for svag at jeg ikke engang kunne finde ud af at dyrke motion hver dag, jeg var også en dårlig kæreste og person fordi jeg ikke kunne orke at lave aftensmad hver dag og shit en dårlig studerende jeg var, når jeg ikke fik læst de ambitiøse 2 kapitler dagligt jeg havde sat mig for. Det var en ond spiral, for jeg endte med at blive så skuffet over mig selv, at jeg blev deprimeret og så fik jeg ikke lavet noget som helst. Og så kom mere skuffelse og dårlige tanker... Så forventningsafstemning først, og derefter commitment til de ting jeg kunne overskue. Men så var det også om at gøre de ting, og ikke bruge dårlige undskyldninger for at lade være. Det var hele tiden en balancegang mellem at lave for lidt og for meget. 


Jeg skulle også overholde min aftale med mig selv. Hvis min aftale hed at gå hjem kl. 17.30 fra kontoret senest, og så holde fri hver aften, jamen så skulle jeg gøre det, uanset hvor godt arbejdet gik. Og sådan arbejder jeg stadig med mig selv i dag, for ellers løber det løbsk! 


Det gode ved at have lavet sådanne commitment med mig selv er, at det åbner op for muligheden for belønninger. Hvis jeg havde (har) mediteret hver dag efter arbejde i en uge, jamen så må jeg godt købe mig selv de ekstra gode laksefileter til middag.  Eller få en massage eller noget andet godt. Dermed ikke sagt at de gode ting skal være forbeholdt når jeg har overholdt planen 100%, for så bliver det et præstationsræs, men der er selvforkælelse i hverdagen, og så er der de ekstraordinære, lækre ting som f.eks. massage eller luksus-laks. Eller chokolade fra Peter Beier eller noget andet dejligt... 


Denne strategi med forventningsafstemning og commitment kan faktisk bruges rigtig mange steder i ens liv. Selvom du ikke er stresset, kan den f.eks. bruges i forhold til at få skabt et godt forhold til løbeturene, den sunde mad, læsningen, det frivillige arbejde og en million andre ting. 


Så find ud af hvad du forventer af dig selv. Og husk at være blid ved dig selv - livet er til for at nydes, og ingen nyder at slå sig selv oveni hovedet hele livet igennem. 

Følg dine drømme

Jeg læser lige nu Eat, Pray, Love af Elizabeth Gilbert for fjerde gang

I bogen spørger Elizabeth sig selv om, hvorfor vi ofte kun handler på vores drømme (eller hvorfor hun kun gør), hvis de er fornuftige og har et formål der virker logisk. Hvorfor skulle hun dog lære italiensk, det kan man jo ikke bruge til noget? Men JO det skal hun netop, fordi det er en af hendes drømme, og drømme behøver ikke være fornuftige. Så længe de opfylder et formål for dig og ingen andre. Det vil jeg huske på...

Stress-buster udfordring: Uddeleger én opgave i dag

Jeg har næsten altid fået påtaget mig for mange opgaver. Det var direkte årsag til min stress, og selvom jeg er blevet tusinde gange bedre til at sige nej nu end før, er det stadig noget jeg skal minde mig selv om dagligt. Ofte er det fordi, jeg går rundt med en idé om, at jeg skal gøre alting, løse alle opgaver i verden, og helst til UG med kryds og slange, for at være noget værd. Derudover bliver jeg så beæret når folk spørger om jeg ikke vil løse en opgave for dem, at jeg straks siger ja, for tænk hvis jeg siger nej, så spørger de nok ikke igen! Det samme gælder hvis jeg bliver inviteret til et arrangement. Hvis ikke jeg kommer nu, får jeg nok aldrig muligheden igen. Jeg har også længe været hamrende dårlig til at bede om hjælp, fordi jeg tænkte at det fik mig til at virke svag og utjekket. Så det der med at uddelegere opgaver har – som du nok kan høre – aldrig været min stærke side.

Da jeg fik stress blev jeg imidlertid tvunget til at begynde at uddelegere! Jeg måtte sygemelde mig i nogle uger, og så måtte andre pludselig tage sig af de opgaver jeg ellers havde haft. Folk jeg var i gruppe med på studiet blev nødt til at færdiggøre opgaver uden mig, på arbejdet måtte mine medarbejdere håndtere tingene for mig og derhjemme måtte min kæreste være ansvarlig for flere ting end tidligere. En ting var at det var virkelig svært for mig at give slip, og jeg følte mig som en kæmpe failure fordi jeg ikke kunne klare mit liv. Noget andet var at jeg simpelthen var tvunget til at foretage de ændringer, da jeg ikke kunne håndtere mit gamle liv længere. Set i retrospekt har det været en fantastisk oplevelse at lære at uddelegere noget mere, da det giver en frihed i livet som jeg ikke havde før. Derudover er det en tillidserklæring til folk omkring mig, at jeg tør bede om hjælp og tør give ansvaret for ting over til dem.

Så derfor udfordrer jeg dig i dag. Tag én opgave som du normalt er ansvarlig for, og som du er ansvarlig for fordi du i virkeligheden ikke tør overgive den til andre. Eller som du har taget fordi du er så vant til at tage imod alt hvad der kommer din vej. Og giv den så fra dig! Det kan være alt fra at lade et gruppemedlem læse korrektur på den opgave der skal afleveres, til at lade manden vaske dit undertøj eller veninden bage kage til fødselsdagen. Og nyd den afslapningstid du får serveret nu du ikke skal lave det alligevel. 

Travlt

Jeg har haft en travl dag... Har lige stået og kigget op i stjernerne i loftet mens jeg børstede tænder. Det fik mig til at tage alting lidt mere roligt. Jeg er ved at have lært min krop at kende, og ved at man ikke skal stå i vejen for den, når den gerne vil i seng. Så det vil jeg gøre! Ultimativ selv-forkælelse og kærlighed er nemlig at gøre hvad DU har brug for.

Sov godt!

Dreaming of stars

I badeværelset har jeg hængt stjerner op i loftet. De er helt magiske... Så nu tager jeg bad under stjernehimlen. Jeg tror jeg skal have endnu flere, i forskellige størrelser.

Og så har jeg rodet i stuen :-)

Men hvorfor hænger jeg balloner op på døren og stjerner i loftet? Hjælper det mod stress? Ja her gør det... For det første minder de barnlige figurer mig om at jeg ikke skal tage livet så tungt, og at jeg skal huske at smile. Og så gør de mig glad! De får mig til at stoppe op og kigge en ekstra gang og det er nok meget sundt. Det er svært at løbe fortravlet ned at trappen, når man bliver mødt af en masse hjerter og balloner. Og tandbørstningen er lidt sjovere når man kan kigge på (selvopfundne) stjernebilleder i loftet. Så klip i noget papir folkens!! Måske jeg også ender med at placere lidt sjove ting rundt om i byen. Så hvis I møder et papirhjerte på jeres vej.... Så er det bare mig :-)

In my (our) bathroom I put up beautiful stars today. They seem a bit magical... And I made a mess in the livingroom. So why do I go about putting silly paper cut-outs around the apartment? Do they cure stress? Well in my case they kinda do... They make me smile and remind me that life is not to be taken too seriously - and that I should remember to relax! And it's hard to be stressed out and run around like a crazy person, when the first thing you meet in the morning is stars showering down over you and hearts and balloons at the doorstep. So go cutting in some paper!!

I need to have more fun

Because what if I died tomorrow and hadn't laughed enough? Therefore - inspired by Katie my entryway and door now looks like this

Made simply from these

(Don't worry boyfriend, they're removable).

The best part was by far hearing someone walking by going "Oh, look at that, that just looks so cool!" (Yes, I was eavesdropping by the door...)

Lever du hurtigt?

Har du nogensinde lagt mærke til i hvilket tempo du gør ting? Jeg fanger gang på gang mig selv i at gøre alting hurtigt - så i dag vil jeg leve langsomt. Jeg går hurtigt rundt, læser hurtigt, vasker hænder i højt tempo, spiser på 5 minutter, har flere faneblade med hjemmesider åbne på én gang for at spare tid, bliver irriteret hvis folk cykler langsomt på cykelstien, synes min kæreste er for langsom til at skære løg, folk tager for lang tid om at stige på bussen, tørrer støv af i et farligt tempo, løber ned af trapperne med lynets hast og stiger sågar ud af sengen hurtigt. Har faktisk engang glemt at låse hoveddøren da jeg gik hjemmefra, fordi jeg skulle gøre alting så filans hurtigt. Ikke særlig smart, nærværende eller gennemtænkt. Men hvorfor skal det gå så hurtigt? Og hvad får jeg ud af det?

Efter lidt analysering af det, kan jeg se at det eneste jeg får ud af det, er stress og manglende nærvær. Jeg glemmer simpelthen at lægge mærke til tingene omkring mig, fordi alting går så satans hurtigt! Jeg glemmer at trække vejret rigtigt, og får pisket en stemning op indeni, der ikke er sund. Men hvorfor er det, at jeg ikke bare slapper lidt af og tænker "Ahh hvor rart at han cykler langsomt foran mig. Så behøver jeg ikke okse derud af og blive knaldrød i hovedet."?

Gør du ting hurtig? Lægger du overhovedet mærke til det? Og er der noget du kan gøre langsommere, for at være mere til stede i nuet og være mere nærværende?

Ting der gør mig glad lige nu

1) Spring-color week hos Poppytalk. Mandag var pink - se mere her

2) At jeg har sovet middagslur

3) At jeg har fundet et gavekort til Magasin på 500 kr. som jeg havde glemt

4) At min kæreste og jeg har været sammen i 4½ år i dag

5) At jeg er øm på den rare måde efter yoga igår

6) Den kop kamillethe jeg sidder med

7) At de gamle stress-mønstre der besøgte mig i morges forsvandt med det samme, fordi jeg handlede rigtigt

8) Women's International Summit for Health (WISH) http://www.wishsummit.com/blog/

Få styr på din tid

Skøn artikel omkring time management hos Nona Jordan her. Læs den!

Det er så vigtigt ikke kun at vide hvad man skal i løbet af en dag, men at holde sig til planen og få lagt tid ind til spontane opgaver. Hvis hele dagen er fyldt op med opgaver der ligger lige op af hinanden, uden pauser og uden plads til hasteting eller lystbetonede nye ting, så kan du være HELT sikker på at tidsplanen skrider. Så ja, planlæg din dag og lav lister, men husk at lave plads nok på dem.

Check også lige om du er tidsoptimist. Tager alting længere end du havde beregnet? Er du altid for sent på den? Welcome to my life... Jeg prøver at indføre "dobbelt-tid-reglen" som min kæreste kalder den. Hvis jeg tror en ting tager 5 minutter, skal jeg afsætte 10 til den. Fordi 1) jeg er optimist og den tager sikkert mere end 5 minutter og 2) hvis den kun tager 5 minutter så har jeg uventet afslapningstid - skønt!

Anti-perfektionisme

Lige om lidt ligger jeg i min seng med en kop kamillethe. Jeg vil nemlig sove 9 timer i nat! Er smadret og har brug for at mærke tyngden af dynen og varmen fra min ris-pude brede sig. Havde i et kort øjeblik lykkeligt glemt alt om HELE indholdet af mit klædeskab der ligger spredt ud over sengen, i et forsøg på at rydde op og rydde ud. Men ved I hvad? Jeg er ikke perfekt, så jeg smider det hele ind i sofaen og går i seng. Og så tager vi den derfra imorgen. Engang imellem er det bare tilladt at gå ud som et lys og sige fuck it! For det er jo mig der laver reglerne...

Sov godt alle sammen :-)

Det er jo lige til at blive stresset af!

I dag kan man jo nærmest ikke åbne en avis, læse en blog eller gå på gaden, uden at opdage at det er kvindernes internationale kampdag. Og jeg synes sådan set at ligestilling er en rigtig god ting - lige muligheder for alle fra starten. Men jeg må være ærlig at sige, at jeg engang imellem synes at debatten tager en lidt ærgerlig drejning. I stedet for at kæmpe for at kvinder bliver bedre til at stå op for hvem de er og hvad de kan, kæmpe for at kvinder tør melde ud og skrige udover hustagene at de er hamrende seje til at lave regnskaber eller styre møder, så handler det om at kvinder er hamrende seje fordi de er... kvinder?

Man bliver ikke en god chef i Mærsk bare fordi man er kvinde. Eller mand. Punktum. Man bliver en god chef fordi man har de kvalifikationer der skal til, for at bestride den stilling. Punktum igen. Så hvorfor bruger vi ikke lidt mere energi på at ruste os selv til at skrive en fantastisk ansøgning, turde gribe telefonen og ringe til ham der vi mødte til konferencen i sidste uge, og bede ham give os et job fordi vi kan det og det? Mindre energi på at nedgøre os selv, og mere energi på at dygtiggøre og fremhæve os - og på at tage de muligheder der byder sig. For det kan godt være at man blive chef i Mærsk fordi man er mand. Men så er det måske nogle gange fordi manden turde bede om jobbet?

Man skal heller ikke undervurdere at det måske ikke er alle kvinder der GIDER have de jobs mænd har flest af. Ja det er et problem hvis mænd vælger andre mænd ind i bestyrelser, bare fordi kvinder hører til i køkkenet og på sekretærstolen. Men hvor mange kvinder er der rent faktisk derude, der har lyst til at have den bestyrelsespost? Jeg tror at jeg er af den generation (eller type i hvert fald) hvor ligestillingsproblemer ikke fylder så meget i dagligdagen. Jeg knokler r**** ud af bukserne, råber op om hvorfor jeg er hamrende dygtig til det jeg laver, og så har jeg i øvrigt ikke oplevet af blive vraget til fordel for en mand - eller set ned på i jobsammenhæng eller på studiet i forhold til en mand. Og min kæreste kan godt svinge støvsugeren når han skal (indrømmet, det er mig der opdager at der er beskidt. Men det meste af tiden er det altså helt i orden.)

Jeg sidder og læser med i avisen og kan næsten ikke tænke andet end puuuha... Hvis vi alle sammen skal kunne det samme så 1) har min kæreste sindssygt travlt med at lære at vaske silkebluser, kunne erhvervsjura og lære at føde børn og 2) skal jeg virkelig oppe mig med den skruemaskine, tv-indstillingen og stiksaven. Men ved I hvad? Jeg gider sgu ikke - for det er da lige til at blive stresset af!!

Det der med motion

Ok, nu har jeg lige skrevet et fint indlæg omkring hvor god jeg er til at få dyrket yoga, og hvor meget det hjælper på min stress. Og ja jeg har dyrket det i snart 3 år og ja det betyder at jeg også gjorde det mens jeg havde stress. Men nu skal jeg heller ikke være for hellig, for der var godt nok mange dage jeg ikke kom afsted i den første periode!
Ingen tvivl om at motion virkelig hjælper på stress. Både det at få tankerne på noget andet, men også det at udfordre kroppen fysisk giver den bedre betingelser for at slappe af bagefter. Men nogle dage havde jeg det så dårligt at jeg ikke kunne andet end at sidde i sofaen og tude - og så er der altså ikke energi til at komme afsted for at lave noget som helst! (Og ja jeg ved godt at man får mere energi af at bruge sin krop - men det hjælper ikke når man ikke kan åbne hoveddøren uden at bryde sammen i gråd.)

Jeg anbefaler andre der føler sig pressede, til at holde fast i vanen med sport/motion så længe de overhovedet kan. Men på den anden side opfordrer jeg dem også til at lytte til kroppen og til deres følelser, og respektere hvor meget de selv kan klare. Hvis spinningtimerne skal blive til en gåtur i en periode, for at man kan komme igennem dagene, så er det sådan det skal være! For mig handlede vejen ud af stress om at få opbygget nye vaner, og også om at komme ind i yoga-rytmen igen, men hvis der skal 2 ugers (eller mere) stilstand til før man kan overskue at vende tilbage til den oprindelige motion so be it. Så længe det ikke er "jeg-begraver-mig-under-dynen-og-laver-intet-stilstand" for det fører tristhed og depression med sig... Så kom ud og lav noget, men hvis du har ondt i maven over at skulle til pilates, så gå en tur rundt om blokken i stedet!

Vær blid og overbærende med dig selv - det er nok det vigtigste jeg lærte af at have stress...

Yoga

Yoga har en fantastisk evne til både at give mig sved på panden og ro i hovedet. Jeg kan komme fuldstændig worked up og småstresset, og så snart jeg står i den første downward-facing-dog er jeg helt nede på jorden. Når jeg løber bliver jeg bare irriteret over hvor langt der er igen og jeg keder mig, men med yoga falder alting ligesom på plads.

Jeg har netop afsluttet en times yoga på stuegulvet, for selvom FitnessWorld tilbyder udemærkede yogatimer, er det ikke meget spiritualitet eller fred over dem - ikke dem alle sammen i hvert fald. Så jeg har mit eget lille sacred space på min måtte på stuegulvet, hvor jeg bl.a. nyder at udøve til videoer fra YogaToday der også har en gratis ugentlig session til dem der måtte ønske at prøve dem. Dave Farmar har også gratis podcasts (find dem på iTunes), til dem der er vilde med masser af chaturangas...

Jeg udøver typisk yoga flere gange om ugen og gerne om morgenen. Det giver en dejlig start på dagen, og giver mig ro på fra starten. Det kan selvfølgelig være svært at passe en hel time ind inden morgenmaden, men 20 minutter kan godt lade sig gøre. Og så tager jeg 1 time til halvanden i weekenderne eller om aftenen - eller på dage som nu hvor jeg jo ikke går på arbejde.

Hvilken slags motion får dig ned på jorden?

Solskinsvejr, legetæpper og afslapning

Vidunderligt at vågne op til solskinsvejr på en lørdag! Dagen har indtil videre stået på færdiggørelse af legetæpper, og de er blevet så fine. Der er altså noget afslappende ved symaskinens rytmiske banken, som får mig helt ned på jorden. Havde nogle møder igår der virkelig trak tænder ud, så det var skønt da aftenen bød på rødvin og pasta med vennerne, efterfulgt af en skøn morgen som denne. Her er et lille sneak-peak af tæpperne

Håber at modtagerne bliver glade... Resten af dagen står på gåtur i solskinnet, og hygge med fransk Vogue der netop er kommet ind af døren. Prøver at forbedre mine fransk-kundskaber og hvilken bedre måde end at læse om mode og skønhed på fransk??

Men NU er det tid til solskin og spinatsmoothie - mon man kan sidde i solen i gården, hvis man pakker sig ind i tæpper?

Hav en skøn lørdag!

Forventningsafstemning

Hvad forventer du af dig selv? På dit studie, på dit arbejde, i din fritid? Skal du komme til alle forelæsninger, have læst alt og helst få 12 til eksamen? Og nå til alle festerne, torsdagsbaren og møderne i studenterforeningen? Skal du være overskudsmedarbejderen der liiige fikser de sidste mails om aftenen inden sengetid, og i øvrigt får påtaget sig at hjælpe alle andre med deres opgaver fordi "Det kan du da godt lige nå at ordne. Du har jo alligevel ikke noget at lave der fredag aften mellem 20 og 21 når alle andre ser x-faktor eller danser på bordene". Og skal du nå at træne 6 gange om ugen, fordi ellers er du overbevist om at fedtet vælter frem over buksekanten så snart du kigger på en plade chokolade? Mens du lige laver 5-retters gourmetmiddag til vennerne og vasker gulvet...

Hvis du har så vilde ambitioner for dig selv er mit gæt at du 1) ofte ikke synes du har nået alt det du gerne vil, og/eller 2) bliver småstresset over dine meter-lange lister for hver eneste dag. Men hvorfor er det at vi har alle de her ambitioner? Og passer de rent faktisk med vores egne ønsker? For mig var det noget med at jeg syntes at gulvet skulle være pinligt rent hele tiden, maden skulle smage helt fantabulous hver aften og gud nåde trøste mig hvis ikke jeg nåede til alle møderne! Men faktisk er jeg ret ligeglad med om gulvet bliver vasket hver uge... Ja der skal støvsuges, men gulvvask i soveværelset behøver måske ikke ske hver søndag. Og jeg kan faktisk ret godt lide spaghetti med kødsauce. Så hvorfor skulle det være så fancy og spændende hver aften? Jeg ved det faktisk ikke... Noget med andre menneskers opfattelse af mig, og min trang til at virke perfekt udadtil tror jeg.

Men nu står den på forventningsafstemning! Og jeg kan anbefale dig at gøre det samme. Sæt dig ned og få skrevet ned hvad du egentlig forventer af dig selv på de her områder af dit liv. Og spørg hele tiden dig selv om det nu er rigtigt det du skal til at skrive... Så snart det er skrevet ned, er det som at få et fripas serveret, og pludselig er det meget mere ok ikke at have gjort rent. For det betyder jo ikke noget for dig!

På halv-deprimerede og stressede dage...

... kan man altid besøge Color Me Katie og blive i godt humør! Lidt billeder fra hende to light up your day

Biografture

Der er simpelthen så mange spændende film i biografen lige nu, og nu hvor kæresten ikke er hjemme, må jeg jo finde noget at fylde al tiden med (ellers er det bare en undskyldning for at bruge den kommende restskat på selvforkælelse). Søndag kunne jeg godt finde på at forkæle mig med en tur i Empire Bio og se A Single Man - læs mere her http://ibyen.dk/film/anmeldelser/article915471.ece.

Tirsdag tror jeg den står på Alice in Wonderland og så vil jeg jo stadig gerne se Up in the air og Coco Chanel og Igor Stravinsky og Invictus og Precious, og, og...

Hvad vil jeg med livet? Om valg...

Watch out guys, this is a long one!

Inden jeg fik stress, var jeg ret overbevist om at jeg havde fundet min rette karrierevej og bare skulle fortsætte lige ud af motorvejen. Jeg tænkte ikke så meget over mine valg, alting gik ligesom bare slag i slag, og med den uddannelse jeg var ved at afslutte og de studiejobs jeg havde haft, lå det rimelig meget i luften hvilken virksomhed og karriere jeg skulle forfølge. Det var trygt og nemt at følge med, og jeg stillede ikke de store spørgsmålstegn ved om det nu også var det jeg HELST ville. Trygheden var nok det vigtigste, for selvom jeg egentlig følte at jeg tog ret mange chancer i forhold til de jobs jeg havde, var det altid på en eller anden måde indenfor mit tryghedsfelt. Og hvis ikke det var, jamen så havde jeg i det mindste stadig tryghed i at jeg jo skulle arbejde i den og den virksomhed, med det og det speciale, når jeg var færdig. Jeg havde overbevist mig selv om at motorvejen var den eneste rigtige måde at komme frem på. Men så faldt alting på gulvet...

Fordi jeg fik stress, blev jeg tvunget til at begynde at arbejde mere med, hvad jeg faktisk ville have ud af mit liv. Når man som 22 årig går rundt med hjertesmerter, konstant har mareridts og ikke kan huske hvad en sofa eller en gaffel hedder, er det et rimelig heftigt wake-up-call! Så selvom det på ingen måde var fedt at gå ned med stress, var det alligevel noget af det bedste der kunne ske for sådan en som mig, fordi det hev mig væk fra motorvejen og ind på rastepladsen. Jo mere jeg arbejdede med mig selv, jo mere gik det op for mig at jeg måske skulle begynde at identificere hvilke ting i mit arbejdsliv jeg aller bedst kunne lide. Og hvornår min mavefornemmelse faktisk skreg til mig om at holde mig væk! Jeg brugte meget tid på at tale med min kæreste om det, skrive i min dagbog, lave lister over hvad jeg kunne og hvad jeg kunne lide og tænke, tænke, tænke... Og til sidst fandt jeg ud af at jeg faktisk slet ikke havde lyst til at starte mit arbejdsliv i den virksomhed, som jeg indtil nu havde troet var det rigtige for mig. Jeg havde ladet mig forblænde af andre menneskers lovprisning af virksomheden, men tænkte ikke så meget over om den passede til mit temperament og mine ønsker. Og da jeg først havde sagt højt at jeg ikke ville arbejde der, åbnede der sig en række andre muligheder for mig! Jeg begyndte pludselig at se meget klarere hvad det var jeg var god til og hvor mine kompetencer kunne udnyttes bedst. Og jeg fik skabt et billede af mit ønske-job, som jeg aldrig havde haft før! Det var (og er) fuldstændig fantastisk at kunne sætte ord på hvad jeg har mest lyst til, for livet er for kort til at starte sin karriere 200 km fra hvor man egentlig gerne vil være...

Nu bruger jeg så min ferie i disse dage, på at blive helt sikker på hvad det er jeg vil. Derudover skal jeg selvfølgelig have søgt de jobs jeg gerne vil have, men det har været vigtigt for mig at være 100% sikker på at det jeg kaster mig over føles rigtigt. Og der er jeg nået til nu! Ved at bruge noget tid på rastepladsen, har jeg fundet ud af at jeg ikke skal af den første motorvej længere. Jeg skal ned af lidt små stier, måske tage en omvej eller to, og nok også en smutvej. Måske finder jeg en anden motorvej, måske bliver jeg på landevejen - who knows!?

Pointen med denne historie om mig er, at selvom du læser på et studie hvor du lærer en masse om én ting, er det ikke sikkert at det er lige præcis det du skal arbejde med når du er færdig. Se lidt bredere på hvad du har lært gennem studiet, og identificér hvilke generelle kompetencer du har tilegnet dig (projektstyring, problemløsning, forsøgsplanlægning, markedsanalyser m.v.). Se så på hvilke at disse du synes er rigtig spændende. Og prøv så at skrive det ideelle jobopslag på dit drømme-job! Mærk efter i maven undervejs og lad være at skrive ting der lyder smart men som måske ikke tænder dig helt. Der er ingen andre end dig der behøver se det dokument, så der er ingen grænser eller regler.
Selvfølgelig er det lige nu finanskrise, og man kan blive nødt til bare at tage et job for at komme igang, specielt som nyuddannet, men selvom det er tilfældet, så glem for guds skyld ikke hvad der er din virkelige passion. De fleste jobs kan formes lidt, så du kommer til at lave mest af det du godt kan lide.

Du fortjener sgu da et liv du kan holde ud at leve! Har du fulgt dine drømme??

P.S. Kom helt til at tænke på denne her sang mens jeg skrev dette indlæg

Skriv dagbog

Det gik først rigtig op for mig hvor LANGT UDE jeg var med min stress, da jeg efter nogle måneder hos psykologen gik tilbage og læste nogle af mine dagbogs skriblerier fra tiden da jeg blev "diagnosticeret". Ved mit første besøg hos psykologen blev jeg opfordret til at starte en dagbog. Jeg skulle ikke nødvendigvis skrive hver dag, men hver gang jeg blev ked af det eller havde nogle vigtige tanker, skulle de skrives ned. På den måde kunne vi arbejde rigtigt med hvordan jeg havde det fra uge til uge. Men det var som sagt først efter nogle måneder at jeg rigtig kunne bruge den, i forhold til at se hvor fucked up mit liv havde været. Og det mindede mig om at jeg ikke skulle tilbage dertil. Jeg glemmer hurtigt hvor dårligt jeg har haft det når alting kører igen, så derfor skal der hårde ord til for at minde mig om at blive på det rigtige spor.

Jeg begyndte også at kunne se et mønster i mine handlinger og tanker, og jeg kunne på den måde fange de dårlige mønstre og arbejde på at komme ud af dem igen. Så kan kun opfordre jer alle til at starte en dagbog - og måske en taknemmelighedsdagbog også, hvor I skriver hvad der har været godt ved den forløbne dag. Det hjælper til at holde fokus på de positive ting i livet, de dage hvor man føler at man intet har nået og hjertet sidder oppe i halsen. Min dagbog er en helt almindelig, men alligevel lækker, indebunden sort bog

En typisk dag i mit tidligere liv

På en dag som i dag, hvor jeg nyder at være imellem "rigtige" jobs men kun har mine småprojekter, kommer jeg til at tænke på hvordan mit liv var før jeg indså at jeg var stresset - men absolut var det! Og tænkte at I lige skulle have en lille smagsprøve på det, så here goes.

06.30 Stå op (senest, nogle gange kl. 6) og gå i bad. Læse mails på telefonen i sengen. I badet forberedes svar og tænkes over dagens opgaver.

07.00 Tænde computeren og sætte vand over til the. Lave smoothie og ind foran computeren til mailboksen, med the og smoothie i hånden. Svare på mails, sende nye idéer og tanker ud til mine ansatte, gennemgå dagens plan for læsning på studiet og forberede møder. Husker nogle gange at drikke smoothien inden den bliver varm og theen inden den bliver kold.

07.40 Tøj på, børste tænder og pakke taske. Løbe 800 gange rundt om mig selv fordi jeg ikke kan finde halvdelen. Måske lave frokost.

08.00 Afsted til DTU/specialested/job/møde. Glemmer oftest cykelhjelmen eller vanterne, så må tilbage igen - husker dem tit midt på Nørrebrogade. Hjertet banker og jeg er kronisk for sent på den. Nogle gange arbejder jeg hjemmefra, så da er det "bare" tilbage til skrivebordet eller bordet i stuen hvor computeren stadig kører.

08.20 Hov, kan da lige skrive et par mails mere fra telefonen mens jeg cykler...

08.45 Ankommer til DTU, specialestedet eller jobbet. Har gerne et møde fra morgenstunden. Jeg går ikke til forelæsninger, da jeg efter to år på studiet fandt ud af at jeg fik mere ud af bare at læse pensum og lave opgaver/afleveringer. Bruger formiddagen på arbejde og konstant at svare på mails så snart de popper ind i mailboksen. Den seneste tid stod jeg gerne i laboratoriet hele formiddagen, afbrudt af mails, telefonsamtaler og andet arbejde i naturlige pauser i forsøgene.

12.00 Hvis jeg var på specialestedet spiste jeg gerne frokost med afdelingen eller havde et frokostmøde. På DTU, derhjemme eller andetsteds var frokost sjældent kl. 12.

12.30 Arbejde videre, enten i laboratoriet eller med mine jobs. Skriver lidt opgave til studiet. Glemme at spise og drikke vand. Taler i telefon og skriver flere mails. Prøver at læse dagens pensum, men opgiver halvvejs da jeg konstant bliver forstyrret.

18.00 Tager hjemad med arbejdet kværnende i hovedet. Har ikke nået halvdelen af det jeg havde planlagt, fordi jeg er overambitiøs og skriver alt for lange lister. Til gengæld har jeg nået haste-opgaverne og har sikret mig at der ikke er nogen der venter på noget fra min hånd - tænk hvis andre synes at jeg er en dårlig chef/ansat/studerende!?

18.45 Er hjemme. Enten står den på yoga ellers laver jeg aftensmad og spiser med kæresten.

20.00 Sætter mig i sofaen med mine bøger. Læser resten af dagens kapitler, laver nogle afleveringer og arbejder gerne lidt. Hygger lidt med kæresten imens, omend mit fokus sjældent er helt på ham.

22.00 Checker mailen en sidste gang og falder i søvn i sofaen over bøgerne

01.00 Kravler ind i seng når kæresten får i seng. Har mareridt de fleste nætter. Bliver forfulgt, kan ikke slippe væk fra tingene i mine drømme og vågner badet i sved. Kæresten trøster og får mig til at falde i søvn igen.

06.30 OP IGEN!

Får det nærmest helt dårligt af at skrive om det... Efter jeg blev syg, begyndte jeg at holde fri om aftenen. Arbejde var simpelthen forbudt! Og tænk sig, da jeg kom mere ned på jorden nåede jeg alt det jeg skulle i løbet af dagen, og nød at sidde med en hygge-bog i sofaen, gå til foredrag, se film med kæresten eller bare sidde og tale. Men shit et liv jeg levede før!

Sko-reoler, krea-projekt og mere fridag

Igår var en fuldstændig fantastisk fridag! Jeg har i mange år haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle lave når jeg holdt fri. En fridag var helvede for mig, hvis ikke der var muligheden for lige at kunne snige et par mails ind eller en enkelt telefonsamtale. Jeg blev nærmest deprimeret af at gå rundt derhjemme en hel dag. Så jeg er nu på en mission for at ændre det! Jeg skal lære hvordan jeg kan lave ting i min fritid der gør mig glad, som ikke involverer mit arbejde og som får mig til at slappe af. Og nok det mest vigtige - ting der ikke er en deadline på! Så hvis jeg får lyst til at smide det hele på gulvet og tage en tur i Dyrehaven, så gør jeg det!

Hvordan lærer man så lige det? Tja, for mit vedkommende handler det bl.a. om at have min (efterhånden lange) liste med ting der gør mig glad, og som jeg har lyst til at lave. Jeg satte mig ned imorges, tog listen frem og så på hvilke ting jeg kunne have lyst til i dag. Der er både generelle ting på, såsom "gå en tur", "krøl dig op i sofaen med en bog" og "tag en fantastisk yogatime", men også specifikke ting som "sy legetæpper", "organiser klædeskabet" og "strik tørklæde færdigt" som jeg har tilføjet de seneste dage. Så kan jeg vælge hvad jeg vil, men der er ingen deadlines eller krav om at jeg SKAL nå tingene. De hjælper mig bare til at erkende at der godt kan være et formål med en dag, der ikke involverer arbejde.

Jeg fik endelig organiseret vores sko og støvler i entreen, hvilket giver mig en helt anden ro når jeg træder ind i lejligheden, end 14 par fodtøj smidt hen af entrégulvet. Og fint ser det jo ud

I øvelsen på at holde fri sådan rigtigt, har jeg også fået gang i et nyt krea-projekt som jeg købte ind til igår

Vendbare legetæpper til familiens nyankomne børn (der er mange) - glæder mig helt vildt til de er færdige! Med det her projekt var jeg lige ved at falde i, og sætte en deadline for projektet. Jeg fik lige hurtigt planlagt at de da alle sammen skal være færdige til weekenden hvor jeg ser modtagerne. Men hvorfor? Fandme nej om jeg skal få stresset mig selv over en deadline på LEGETÆPPER! Så nu bliver de færdige når de gør, og jeg kan hygge mig med dem præcis ligeså meget jeg vil.

Har besluttet at holde mere fri i dag, i anledning af solskinnet. Har en hel dag uden aftaler og det er skønt! Jeg nyder virkelig nu, at vide at jeg har en masse ting i baghånden jeg kan tage mig til hvis jeg vil (legetæpper, bryllupsinvitationer, rengøring, fotosortering og meget andet) men jeg kan også bare sige nåh og sætte mig på en bænk i gården. Vidunderligt!

Så er det nu!!

Tag en pause LIGE NU! Og gå ud i solskinnet bare 3 minutter. Det dufter af forår...

(Hvis du har dårlig samvittighed over at tage en pause for at slikke sol, så lad som om du skal på toilettet :-D )

Fridag!

Kan I se det? Der var faktisk lidt blå himmel da jeg vågnede imorges - skønt.

Jeg har besluttet at holde en fridag i dag! En ting er, at jeg har en række projekter jeg arbejder på i disse dage, men jeg huske på at jeg ikke lige umiddelbart får en chance som denne igen, for bare at slappe af og holde fri når jeg vil. Så dagen står på hyggelige krea-projekter, pleje af min (stadig) lidt ømme hals, blog-læsning (og skrivning) og så har jeg faktisk en massage booket i eftermiddag, hos Athene! Helt vidunderligt...

Og så lytter jeg til denne sang, der altid gør mig i dejligt sommer humør

Det tegner til at blive en helt skøn dag, også selvom den blå himmel har valgt at begrave sig i skyer igen.

Om prioriteter

Hvad er vigtigst i dit liv? Tør du skrive det ned og sige det højt? Tør du være ligeglad med de ting der ikke er rigtig vigtige? Og kan du?

Forventningsafstemning til ens eget liv kan nogle gange være noget af det sværeste i verden. En af grundene til at jeg blev stresset var, at jeg syntes at jeg skulle alting, ville være god til alting og med til alting. Men hvorfor er det, at vi mennesker bruger så uendeligt mange kræfter på ting der i bund og grund ikke rigtig betyder noget for os?

• Hvis du synes at et fag på studiet er hamrende kedeligt, og du inderst inde godt ved at du aldrig skal bruge det til noget bagefter - hvorfor er det så så vigtigt at få det 10-tal i stedet for 7-tallet? 
• Hvis du godt ved at du ikke får noget ud af forelæsningerne, men at det er nok at læse stoffet - hvorfor sidder du så i auditoriet hver uge og lytter til ham professoren? 
• Hvis du faktisk ikke synes du får noget ud af at mødes med hende den gamle veninde - hvorfor ser du hende så stadig? 

Jeg har ikke noget endegyldigt svar på nogle af de spørgsmål, men jeg synes det hjælper at få styr på hvor man egentlig gerne vil have at fokus i ens liv ligger. Man kan hurtigt blive "Jack of all trades, master of none", hvis ikke man sætter sig ned og tænker over hvad der er vigtigst og hvad der skal prioriteres højest. Og hvis der er noget der stresser, så er det konstant at skulle sammenligne med andre, skulle være med alle steder og kunne svare på alting, for hvis man skal være den bedste til alt, så er der ikke noget at sige til at stressen banker på døren. Så hvis du ikke får noget ud af de forelæsninger så bliv væk! Hul i hvad andre tænker, tror og mener... Hvad er du bange for at der går galt hvis du følger dit instinkt og din mavefornemmelse for prioriteter?

Som jeg snakkede om i et af mine tidligere indlæg, hjalp det i hvert fald mig at få lavet en prioriteringsliste over mit liv. Det vigtigste i mit liv er min kæreste. Dernæst kommer resten af min familie, mit helbred og mit job. Og JA, jeg bliver stadig høj af arbejde og det er helt ok... Men pointen her er, at det kan godt være at jeg får tilbudt et virkelig fedt job, der kræver en arbejdsuge på 80 timer og indeholder alle de ting jeg elsker. Og jeg kan sagtens arbejde 80 timer om ugen og elske det! Det betyder jo bare at jeg ikke kan være sammen med min kæreste og min familie så meget som jeg gerne vil. Derfor må jeg - efter at have konsulteret min prioritetsliste - sige nej til jobbet, fordi det er vigtigere at jeg har tid med min kæreste. Den tankegang hjælper mig til at tage de rette valg, og til at huske på at der altså kun er 24 timer i døgnet, uanset hvordan du vender og drejer det. (P.S. Hvis nogle har fundet flere timer, så sig til! Jeg kunne godt bruge et par ekstra...)

På prioritetslisten står ikke bare "kæreste". Det er vigtigt at have defineret hvad der er et godt forhold der kan dække begge vores behov for kæreste-tid, nærvær og kærlighed. Derfor skal der opstilles nogle kriterier for hvad jeg forstår ved at prioritere min kæreste højest i mit liv. Det kan f.eks. være at vi skal spise aftensmad sammen senest kl. 19 minimum 5 dage hver uge. Eller at jeg hver dag når jeg kommer fra arbejde har ½ time hvor vi sidder i sofaen og taler. Eller at vi går en tur hver anden dag. Eller... Eller... Og hvis det kan lade sig gøre at gøre de ting med en 80 timers arbejdsuge - jamen så kan jeg godt arbejde 80 timer! Samme princip kan overføres til alle tingene på prioritetslisten, hvad enten det er motion, arbejde, akvarelmaling eller madlavning.

Hvad skal der til, før at de ting du synes er mest vigtige i dit liv, har den plads som DU er tilfreds med?

Hvad er jeg for en?

Sad lige og så tilbage på et par gamle indlæg, og tænker at der nok er nogle af jer derude (som jeg kan se på Google Analytics er der, selvom I ikke kommenterer :-) ) der er blevet lidt forvirrede over hvad jeg egentlig er for en... Så her kommer en lille smule om mig.

Jeg fik konstateret stress i juli 2009, midt i mit speciale og en masse andre spændende projekter og opgaver. Med hjælp fra min psykolog, min kæreste og en bunke kloge mennesker, gode øvelser og tid til eftertænksomhed, kom jeg ovenpå igen og fik færdiggjort mit speciale.
Jeg er derfor uddannet civilingeniør pr. 8 februar i år, og gik - grundet min tidligere stress - på ferie (pænere ord for frivilligt arbejdsløs) direkte efter mit specialeforsvar. Jeg har brugt den seneste tid, faktisk 3 uger i dag, på at finde ud af præcis hvad jeg vil jobmæssigt, så jeg sikrer mig at starte i den rette boldgade med det samme, og det har været virkelig rart!
Udover at holde noget ferie og hygge mig herhjemme, har jeg nogle forskellige småprojekter hist og her, som jeg er i gang med. Nogle er gamle projekter der skal afvikles, og andre er nye og spændende idéer som har inspireret mig og som jeg nu bruger tid på. Når jeg derfor siger at jeg arbejder, betyder det ikke et fuldtidsjob, men derimod en række forskellige ting som min energi går til.

Jeg er igang med at starte op med foredrag omkring stress hos studerende, baseret på min egen oplevelse med stress. Jeg er af den mening, at der er stort behov for at debatten omkring stress bliver taget op på universiteter landet over, samt at de studerende føler sig trygge i at være åbne omkring tilstanden. Man skal turde spørge hinanden om alt er ok, man skal føle at det er i orden at melde fra til ting fordi verden bliver for meget, og ikke mindst håber jeg at det konstante fokus på sammenligning med andre studerende kan formindskes. Det var i hvert fald hvad jeg savnede da jeg blev syg, og hvad de artikler der publiceres om emnet, taler om. Så derfor tilbyder jeg nu universiteter, studerende og virksomheder at jeg kommer ud med mit foredrag, hvor jeg fortæller min historie med alt hvad den indebærer af snotpapirer, tudeture, frygt og sammenbrud. Og jeg håber at jeg kan få vendt begyndende stress til en tilstand hvor studerende vil stoppe op og sige fra, i stedet for at køre sig selv i sænk. For hvor er det dog unødvendigt at skulle bryde sammen som 25 årig fordi de opgaver skulle afleveres og studiejobbet krævede 25 timers arbejde om ugen... Igen må man spørge sig selv hvad der er vigtigst her i livet.

Så dyrker jeg yoga, laver en masse mad (og spiser det) og prøver at lære noget nyt hver eneste dag, omkring hvordan jeg holder stressen fra livet og kan hjælpe andre til at gøre det samme.