Frygt

Efter at have skrevet indlægget omkring commitment, var der en masse tanker der begyndte at vælde op i mit hoved. For én ting er at jeg er blevet opmærksom på vigtigheden af at committe sig til noget og så holde fast i det, men det betyder ikke at jeg selv er blevet ekspert på det område. Jeg beslutter mig til stadighed for at NU vil jeg sådan og sådan, og så ender det med at gå i vasken.

Jeg er - som så mange andre i blogland - igang med Sofia Mannings "Hvad venter du egentlig på?", og gennem læsningen af den, står det endnu mere klart for mig, hvorfor jeg nogle gange ender med at skuffe mig selv, og ikke gøre de ting jeg ellers havde sat mig for. Det handler om frygt. Jeg bliver simpelthen bange for hvad der sker hvis tingene ikke går som de skal. Eller hvis de går over forventning. Hvad nu hvis jeg bliver verdens sejeste til meditation? Betyder det så at jeg skal gøre det hver dag for evigt? Og hvad nu hvis jeg søger et job og ikke får det? Så føler jeg mig pludselig som en failure meget hurtigt. Hvis jeg stopper helt med at spise chokolade, betyder det så at andre mennesker vil dømme mig hvis jeg en dag tager et stykke igen? Og hvordan har jeg det så med det? Nogle gange kan jeg blive bange for succes og de ting succes medfører, såsom følelsen af ikke at kunne droppe det jeg har succes med igen.

Som du nok kan høre, handler det meget om de ydre omstændigheder, så det jeg arbejder på lige nu, er at sige "fuck it!" i ENDNU højere grad end jeg har gjort indtil nu. For ja, jeg er blevet rigtig god til det, og kommer hurtigt ovenpå og finder en anden vej hvis livet går mig imod. Men jeg kan sagtens blive bedre!

Er du nogen sinde bange for succes? Eller for at commit'e dig til ting, fordi du er bange for hvad der så vil ske?