Stress og mad

Som Annika kommenterede på mit tidligere indlæg, så slår det aldrig fejl at når jeg spiser for meget sukker, så sover jeg dårligt om natten. Og den dårlige nattesøvn bidrager altså til, at jeg lettere bliver stresset og går ned over småting. Det er en forbandelse og en gave på samme tid, for på den ene side gør det det svært at skeje ud og spise lige hvad jeg har lyst til, og på den anden side er det jo skønt at min krop fortæller mig hvad den vil have.

Jeg er på en rejse i øjeblikket, hvor jeg prøver at forstå mine mønstre, og prøver at finde balance i livet. Specielt i forhold til livskvalitet. Mad betyder meget for mig, og jeg elsker god, veltillavet mad - og det involverer altså nogle gange både riiiiigeligt smør, fløde og sukker. På den anden side elsker jeg også når min krop bare sprudler af energi og styrke, og jeg kan mærke hver eneste lille ting den fortæller mig. Men for at mit liv har den kvalitet jeg gerne vil have, så må jeg finde en mellemvej, en balancegang hvor jeg kan få begge dele.
Derfor spiser jeg kvalitetschokolade (helst en blød schweizisk én af ren kakao, rørsukker og kakaosmør, uden alle mulige underlige olier og tilsætningsstoffer). Jeg laver lækre desserter når jeg har lyst, af økologiske råvarer og skønne kvaliteter. Men jeg sætter også begrænsninger, for med et mad-hjerte som mit kan jeg ikke altid styre mig. Jeg spiser konsekvent for meget og bryder med kroppens signaler, hvis ikke jeg tænker over det. Jeg ved ikke noget værre end at have dårlig samvittighed over hvad jeg har spist, derfor handler det om commitment og at opsætte nogle rammer indenfor hvilke jeg kan opnå den livskvalitet jeg gerne vil have. Jeg straffer mig selv for at spise chokolade, hvis ikke jeg har gjort det klart overfor mig selv hvornår det er ok. Sygt? Måske, men sådan nogle forholdsregler må man tage, når man både elsker at spise og at have det fuldstændig fantastisk!

Hvad har al denne her madsnak så med stress at gøre? Jo, den er et godt eksempel på, hvordan jeg må arbejde på at finde balancen, og den balance jeg finder med mad, søger jeg også at få på alle andre punkter af mit liv. Balancen mellem det "gode" og det "dårlige", det punkt hvor jeg tilgiver mig selv, elsker mig selv og tillader mig selv at få både i pose og i sæk - for det kan godt lade sig gøre! Jeg skal føle at jeg har plads til at give mig hen til mit arbejde, plads til at få det kick jeg får ud af et job, men også have plads til at slappe af og nære mig selv på andre måder. For når jeg kommer ud af balance - så bliver jeg stresset.