Skriv dagbog

Det gik først rigtig op for mig hvor LANGT UDE jeg var med min stress, da jeg efter nogle måneder hos psykologen gik tilbage og læste nogle af mine dagbogs skriblerier fra tiden da jeg blev "diagnosticeret". Ved mit første besøg hos psykologen blev jeg opfordret til at starte en dagbog. Jeg skulle ikke nødvendigvis skrive hver dag, men hver gang jeg blev ked af det eller havde nogle vigtige tanker, skulle de skrives ned. På den måde kunne vi arbejde rigtigt med hvordan jeg havde det fra uge til uge. Men det var som sagt først efter nogle måneder at jeg rigtig kunne bruge den, i forhold til at se hvor fucked up mit liv havde været. Og det mindede mig om at jeg ikke skulle tilbage dertil. Jeg glemmer hurtigt hvor dårligt jeg har haft det når alting kører igen, så derfor skal der hårde ord til for at minde mig om at blive på det rigtige spor.

Jeg begyndte også at kunne se et mønster i mine handlinger og tanker, og jeg kunne på den måde fange de dårlige mønstre og arbejde på at komme ud af dem igen. Så kan kun opfordre jer alle til at starte en dagbog - og måske en taknemmelighedsdagbog også, hvor I skriver hvad der har været godt ved den forløbne dag. Det hjælper til at holde fokus på de positive ting i livet, de dage hvor man føler at man intet har nået og hjertet sidder oppe i halsen. Min dagbog er en helt almindelig, men alligevel lækker, indebunden sort bog