Commitment

En mail fra en læser har inspireret mig til dette indlæg, som jeg håber at I alle kan bruge til noget. Det er blevet lidt langt, men jeg har simpelthen så mange tanker jeg vil ud med!

Da jeg skulle ud af stress, brugte jeg først lang tid på at finde ud af hvad der var vigtigt for mig. Hvad ville jeg gerne med mit liv? Hvad skulle mine dage være fyldt op af? Gennembrudet for mig kom lidt, da jeg kom til at tænke over hvilken historie jeg helst ville fortælle mine børnebørn. Historien om bedstemor der knoklede røven ud af bukserne på kontoret 12 timer om dagen, eller historierne om de hyggelige vennemiddage, cykelture langs søerne med kæresten, den yoga jeg gik til og de ferier jeg var på. Og jeg vidste pludselig godt hvad jeg helst ville. Men derfra var det stadig op af bakke! Det er så hamrende hårdt, fordi man bliver nødt til at erkende at der er nogle ting der er de vigtigste for én, og dermed må man sige nej til de andre. Livet kommer ikke tilbage igen, der er ingen viskelædre og ingen rewind-knap. Og det har du sikkert hørt en million gange, men det var den erkendelse jeg måtte forholde mig 100% til før at jeg kunne samle mig om at blive rask. Jeg måtte vælge fra for første gang i mit liv, og det er det sværeste jeg nogensinde har gjort. 


Da jeg havde fundet ud af hvad jeg ville have i mit liv og hvor meget tid jeg ville bruge på de forskellige ting, kom det svære. Nemlig at commit'e mig til de ændringer jeg ville lave i mit liv. Jeg ville f.eks. have 10 minutters afslapning og meditation med Musicure musik hver dag når jeg kom hjem, for at få hjernen ned i gear efter arbejde. Men så skulle jeg også gøre det hver dag! No excuses! Jeg lærte hurtigt, at hvis jeg satte mig mål eller forventninger om ting der ikke var realistiske at nå, så blev jeg skuffet over mig selv og så kørte de negative tanker. Jeg var også for svag at jeg ikke engang kunne finde ud af at dyrke motion hver dag, jeg var også en dårlig kæreste og person fordi jeg ikke kunne orke at lave aftensmad hver dag og shit en dårlig studerende jeg var, når jeg ikke fik læst de ambitiøse 2 kapitler dagligt jeg havde sat mig for. Det var en ond spiral, for jeg endte med at blive så skuffet over mig selv, at jeg blev deprimeret og så fik jeg ikke lavet noget som helst. Og så kom mere skuffelse og dårlige tanker... Så forventningsafstemning først, og derefter commitment til de ting jeg kunne overskue. Men så var det også om at gøre de ting, og ikke bruge dårlige undskyldninger for at lade være. Det var hele tiden en balancegang mellem at lave for lidt og for meget. 


Jeg skulle også overholde min aftale med mig selv. Hvis min aftale hed at gå hjem kl. 17.30 fra kontoret senest, og så holde fri hver aften, jamen så skulle jeg gøre det, uanset hvor godt arbejdet gik. Og sådan arbejder jeg stadig med mig selv i dag, for ellers løber det løbsk! 


Det gode ved at have lavet sådanne commitment med mig selv er, at det åbner op for muligheden for belønninger. Hvis jeg havde (har) mediteret hver dag efter arbejde i en uge, jamen så må jeg godt købe mig selv de ekstra gode laksefileter til middag.  Eller få en massage eller noget andet godt. Dermed ikke sagt at de gode ting skal være forbeholdt når jeg har overholdt planen 100%, for så bliver det et præstationsræs, men der er selvforkælelse i hverdagen, og så er der de ekstraordinære, lækre ting som f.eks. massage eller luksus-laks. Eller chokolade fra Peter Beier eller noget andet dejligt... 


Denne strategi med forventningsafstemning og commitment kan faktisk bruges rigtig mange steder i ens liv. Selvom du ikke er stresset, kan den f.eks. bruges i forhold til at få skabt et godt forhold til løbeturene, den sunde mad, læsningen, det frivillige arbejde og en million andre ting. 


Så find ud af hvad du forventer af dig selv. Og husk at være blid ved dig selv - livet er til for at nydes, og ingen nyder at slå sig selv oveni hovedet hele livet igennem.