Navlepilleri #1

Hvor mange af dine problemer tror du ville forsvinde, hvis du stoppede med at bekymre dig om dem? Stoppede med at give dem opmærksomhed, stoppede med at arbejde intenst med dem og stoppede med at betragte dem som problemer? I mit liv er der i hvert fald nogle stykker. Og det er netop derfor jeg mener, at man engang imellem godt kan være for navlepillende.

Eksempel
Problem: Jeg får ikke gået så mange ture. Jeg er vokset op i en familie hvor man går ture, hvor det at gå tur er en fantastisk ting og noget man SKAL gøre. Jeg tænker at jeg "bør" nyde vejret, komme ud i luften noget mere og gå raskt til!
Nye tanker: Ja, det er dejligt at gå tur. Jeg kan godt lide det. Jeg gør det med veninder og når jeg mærker lysten til at komme ud melde sig. Men hvorfor vil jeg gå flere ture? VIL jeg faktisk det? Har jeg brug for det? Svaret er nej... Men mine manglende gåture er blevet et problem, fordi jeg hele tiden tænker en forfærdeligt masse på dem. Fordi  jeg prøver at tvinge mig selv ud, prøver at omvende min hjerne til at have lyst til at gå flere ture. Hvor jeg nok ville have det rimelig meget bedre hvis jeg bare lod være at tænke mere over det. Gå tur når du har lyst. Lad være at gå tur når du ikke har lyst. Slut færdig.

Selvfølgelig findes der ting som man bare må gøre, f.eks. synes jeg ikke det er det fedeste i verden at løbe ture, men jeg ved at det er en af vejene frem for mig, hvis jeg skal kunne passe min brudekjole igen (nogle der sagde specialeskrivnings-kilo?) Og ja jeg kunne også finde andre ting at lave, men løb er nemt, og jeg elsker det når jeg kommer hjem igen. Jeg har taget et valg, og derfor fylder det meget i mit hoved. Og jeg kan ikke bruge "løb når du har lyst, lad være at løbe når du ikke har lyst" her. Det er et problem jeg ikke har lyst til forsvinder, selvom det sikkert ville, hvis jeg bare droppede det, lod være at have opmærksomheden på det, og tog til spinning i stedet. Men dette problem må jeg arbejde igennem, for jeg er også overbevist om, at jeg kommer til at kunne lide at løbe igen på et tidspunkt.

Der er mangle flere aspekter af det at være for navlepillende, derfor er dette kun indlæg 1 i en serie af indlæg der vil komme over de næste uger.

Har du nogle problemer du tror ville forsvinde hvis du stoppede med at ville fikse dem? Og bare tog livet som det kommer? Og synes du man kan være for navlepillende og selvransagende?