Er du klar til at tage ansvar for dit eget liv?

Hvis skyld er det at du er stresset eller ikke lever et liv du er rigtig glad for? Det spørgsmål må du stille dig selv, før du kan starte processen med at komme ovenpå igen.

Det er MIN skyld at jeg blev stresset. MIN skyld at jeg tog for meget arbejde på mine skuldre og ikke sagde stop i tide. Ja der er mange ting der ligger til grund for, at jeg havde en opfattelse af, at jeg kun var god nok, hvis jeg knoklede r**** ud af bukserne, til jeg ikke kunne mere. Og ja de ting er på sin vis skyld i min stress. Men ultimativt er det min egen skyld. Det er ting jeg har gjort og valgt, der gjorde at jeg endte hvor jeg var.

Da jeg gik ned, var det vanvittigt hårdt og jeg tudede meget. Tudede over hvordan jeg havde det, hvorfor jeg var endt hvor jeg var, tudede over hvor dårligt jeg havde behandlet mig selv. Men i den sidste ende var det op til mig at komme videre. Det er nemlig op til mig at skabe mig det bedst mulige liv, som jeg kan skabe for mig selv. Jeg bestemmer ikke hvornår jeg får et job, eller om andre mennesker kan lide mig, men jeg bestemmer hvordan jeg tager de oplevelser jeg bliver mødt med. Jeg bestemmer selv hvad jeg spiser, hvor meget jeg motionerer, hvor meget jeg slapper af, hvor meget jeg sidder ved computeren og hvem jeg omgås i min hverdag. Det er en hamrende provokerende tanke!
Jeg havde brug for hjælp fra min psykolog, før jeg kunne ændre mine gamle mønstre til mønstre der er gode for mig. Det er sindssygt hårdt at være stresset, og alligevel skulle nå dertil hvor der er overskud til at få det bedre. Men det er mig, og kun mig, der kan gøre det arbejde der skal til. Kun mig der kan ændre på tingene. Det er kun mig der kan beslutte at jeg vil have det godt, og derfor må jeg tage ansvar for mit eget liv og min egen lykke, hvis jeg vil have det godt. Sådan er det også for dig.

Føler du dig provokeret af udsagnet? Prikket til? Sur måske? Tænker "Det kan hun sagtens sige, nu hvor hun har det godt". Hvis du gør det, er det måske fordi jeg rammer noget indeni dig. Og det er godt! For det betyder, at du kan begynde at finde ud af hvad det er du vil have, i stedet for det du har nu.

Jeg satte mig ned og skrev en liste. En liste over ting jeg gerne ville have i mit liv, måder jeg gerne ville reagere på, måden jeg ville leve på. I stedet for en liste kan du også lave tegninger, kollager eller noget helt fjerde. Gør det gerne sammen med en du holder af, og en der kan holde dig i hånden, for det bliver en kamp-hård tur denne her!!!! Fortæl den person hvad du gerne vil have. Lad være at fokusere på alt det du ikke vil have, men kun det du VIL. Og bed så om hjælp. Bed om hjælp til at finde ud af hvordan du når derhen. For når du beder om hjælp tager du ansvar for dit eget liv. Du erkender at du har brug for at ændre på hvordan tingene er, og at du er klar til at finde en vej ud. Og husk at tænke i løsninger. Mange mennesker tænker først på alle de grunde der er, til hvorfor en ting ikke kan lade sig gøre. Men prøv at lade som om der ikke er nogle regler, bare for de 30 minutter det her tager. For livet er fandme for kort til at have det dårligt!!!