StressStories Foredrag

Kan man have stress som studerende? JA! Og specielt når karakterer, opgaver, deadlines, studiejobs, CV-snak og finanskrise skriger én i ørerne hele tiden.


I foredrag fra StressStories fortæller nyuddannede Julie Nilsson omkring hvordan det kan gå rigtig galt med studie-ambitionerne, og om hvordan man lærer at det alt sammen ikke skal være så perfekt. Og så er der lige hemmeligheden om at sige "fuck it!"... 

Føler du nogensinde det pres der kan hvile på dig som studerende? Presset for de gode karakterer, det bedste studiejob, opgavens deadline og den konstante præstation? Prioritering af ens tid kan være svært at jonglere, når man selv synes at præstationerne skal være til et 12-tal hver gang. 

Foredragene fra StressStories er bygget op omkring den personlige historie, hvor nyuddannet civilingeniør Julie Nilsson fortæller hvordan hun gik fra at være fuldstændig på toppen, til at måtte ringe til en psykolog fra en cykelsti i Søborg en morgen i juli. Der deles erfaringer og historier om lysten til at stikke af fra det hele, og Julie deler de helt konkrete værktøjer der hjalp hende ud på den anden side. 

Det er målet at der gennem foredragene bliver skabt et åbent miljø omkring stress og ens medstuderendes helbred. Det skal være i orden at sige fra, tage en pause og beslutte sig for at man ikke kan være den bedste til det hele - StressStories hjælper miljøet på vej!


Foredrag fra StressStories kan bookes via StressStories.com