Det der med motion

Ok, nu har jeg lige skrevet et fint indlæg omkring hvor god jeg er til at få dyrket yoga, og hvor meget det hjælper på min stress. Og ja jeg har dyrket det i snart 3 år og ja det betyder at jeg også gjorde det mens jeg havde stress. Men nu skal jeg heller ikke være for hellig, for der var godt nok mange dage jeg ikke kom afsted i den første periode!
Ingen tvivl om at motion virkelig hjælper på stress. Både det at få tankerne på noget andet, men også det at udfordre kroppen fysisk giver den bedre betingelser for at slappe af bagefter. Men nogle dage havde jeg det så dårligt at jeg ikke kunne andet end at sidde i sofaen og tude - og så er der altså ikke energi til at komme afsted for at lave noget som helst! (Og ja jeg ved godt at man får mere energi af at bruge sin krop - men det hjælper ikke når man ikke kan åbne hoveddøren uden at bryde sammen i gråd.)

Jeg anbefaler andre der føler sig pressede, til at holde fast i vanen med sport/motion så længe de overhovedet kan. Men på den anden side opfordrer jeg dem også til at lytte til kroppen og til deres følelser, og respektere hvor meget de selv kan klare. Hvis spinningtimerne skal blive til en gåtur i en periode, for at man kan komme igennem dagene, så er det sådan det skal være! For mig handlede vejen ud af stress om at få opbygget nye vaner, og også om at komme ind i yoga-rytmen igen, men hvis der skal 2 ugers (eller mere) stilstand til før man kan overskue at vende tilbage til den oprindelige motion so be it. Så længe det ikke er "jeg-begraver-mig-under-dynen-og-laver-intet-stilstand" for det fører tristhed og depression med sig... Så kom ud og lav noget, men hvis du har ondt i maven over at skulle til pilates, så gå en tur rundt om blokken i stedet!

Vær blid og overbærende med dig selv - det er nok det vigtigste jeg lærte af at have stress...