Om prioriteter

Hvad er vigtigst i dit liv? Tør du skrive det ned og sige det højt? Tør du være ligeglad med de ting der ikke er rigtig vigtige? Og kan du?

Forventningsafstemning til ens eget liv kan nogle gange være noget af det sværeste i verden. En af grundene til at jeg blev stresset var, at jeg syntes at jeg skulle alting, ville være god til alting og med til alting. Men hvorfor er det, at vi mennesker bruger så uendeligt mange kræfter på ting der i bund og grund ikke rigtig betyder noget for os?

• Hvis du synes at et fag på studiet er hamrende kedeligt, og du inderst inde godt ved at du aldrig skal bruge det til noget bagefter - hvorfor er det så så vigtigt at få det 10-tal i stedet for 7-tallet? 
• Hvis du godt ved at du ikke får noget ud af forelæsningerne, men at det er nok at læse stoffet - hvorfor sidder du så i auditoriet hver uge og lytter til ham professoren? 
• Hvis du faktisk ikke synes du får noget ud af at mødes med hende den gamle veninde - hvorfor ser du hende så stadig? 

Jeg har ikke noget endegyldigt svar på nogle af de spørgsmål, men jeg synes det hjælper at få styr på hvor man egentlig gerne vil have at fokus i ens liv ligger. Man kan hurtigt blive "Jack of all trades, master of none", hvis ikke man sætter sig ned og tænker over hvad der er vigtigst og hvad der skal prioriteres højest. Og hvis der er noget der stresser, så er det konstant at skulle sammenligne med andre, skulle være med alle steder og kunne svare på alting, for hvis man skal være den bedste til alt, så er der ikke noget at sige til at stressen banker på døren. Så hvis du ikke får noget ud af de forelæsninger så bliv væk! Hul i hvad andre tænker, tror og mener... Hvad er du bange for at der går galt hvis du følger dit instinkt og din mavefornemmelse for prioriteter?

Som jeg snakkede om i et af mine tidligere indlæg, hjalp det i hvert fald mig at få lavet en prioriteringsliste over mit liv. Det vigtigste i mit liv er min kæreste. Dernæst kommer resten af min familie, mit helbred og mit job. Og JA, jeg bliver stadig høj af arbejde og det er helt ok... Men pointen her er, at det kan godt være at jeg får tilbudt et virkelig fedt job, der kræver en arbejdsuge på 80 timer og indeholder alle de ting jeg elsker. Og jeg kan sagtens arbejde 80 timer om ugen og elske det! Det betyder jo bare at jeg ikke kan være sammen med min kæreste og min familie så meget som jeg gerne vil. Derfor må jeg - efter at have konsulteret min prioritetsliste - sige nej til jobbet, fordi det er vigtigere at jeg har tid med min kæreste. Den tankegang hjælper mig til at tage de rette valg, og til at huske på at der altså kun er 24 timer i døgnet, uanset hvordan du vender og drejer det. (P.S. Hvis nogle har fundet flere timer, så sig til! Jeg kunne godt bruge et par ekstra...)

På prioritetslisten står ikke bare "kæreste". Det er vigtigt at have defineret hvad der er et godt forhold der kan dække begge vores behov for kæreste-tid, nærvær og kærlighed. Derfor skal der opstilles nogle kriterier for hvad jeg forstår ved at prioritere min kæreste højest i mit liv. Det kan f.eks. være at vi skal spise aftensmad sammen senest kl. 19 minimum 5 dage hver uge. Eller at jeg hver dag når jeg kommer fra arbejde har ½ time hvor vi sidder i sofaen og taler. Eller at vi går en tur hver anden dag. Eller... Eller... Og hvis det kan lade sig gøre at gøre de ting med en 80 timers arbejdsuge - jamen så kan jeg godt arbejde 80 timer! Samme princip kan overføres til alle tingene på prioritetslisten, hvad enten det er motion, arbejde, akvarelmaling eller madlavning.

Hvad skal der til, før at de ting du synes er mest vigtige i dit liv, har den plads som DU er tilfreds med?