Eftertænksomhed og valg i livet

Et nært familiemedlem er blevet sygt, og i tider som denne bliver jeg altid mere eftertænksom. Jeg bliver mindet om hvor vigtigt det er at leve hver eneste dag, og gøre de ting der gør én glad og lykkelig. Før jeg fik stress, gik jeg nærmest kun op i hvilke karakterer jeg fik, om jeg scorede det bedste studiejob og om andre mennesker syntes at jeg havde et godt liv og var en succes. Og ikke om jeg selv egentlig syntes at det var fedt det jeg lavede. Heldigvis lavede jeg så en masse som jeg faktisk syntes var rigtig spændende, men det var som om jeg ikke stoppede op og spurgte mig selv om det nu også var det jeg ville. Jeg sagde ja uden forbehold. Det var den tankegang der førte til at jeg en dag midt i Søborg måtte stå af cyklen efter at have tudet hele vejen fra Nørrebro, og erkende at jeg bare ikke kunne mere. I dag spørger jeg rent faktisk mig selv om det jeg gør, er noget jeg VIRKELIG vil, eller om jeg tror jeg vil det, fordi det fører anerkendelse, penge eller andet med sig.

Som studerende er det selvfølgelig svært kun at gøre ting man har lyst til, for nogle ting er obligatoriske og sådan er det.

Det samme gælder på jobbet, hvor der altid vil være nogle elementer der ikke er de fedeste i verden, men jeg mener egentlig også at det mest er i situationer hvor man rent faktisk har et valg, at man skal mærke efter i maven.
Tager du med til arrangementer du ikke har lyst til at gå til? Siger du ja til en kop kaffe med den der gamle veninde, fordi du føler at du bør? Er du bange for hvad de andre siger, hvis du ikke gider gå med i byen lørdag aften?
Eller endnu vigtigere: Gør du tingene fordi du er bange for at gå glip af noget? En meget stor grund til at jeg sagde ja til nærmest alt, var at jeg var sindssygt bange for at gå glip af noget. Bange for at gå glip af muligheden for en kontakt i forretningsverdenen hvis ikke jeg tog med til alle netværksarrangementer, bange for at få dårlige karakterer hvis jeg ikke kom til forelæsningerne, bange for hvad der ville ske hvis jeg nedprioriterede et fag og måske - oh skræk oh gru - kun fik et 7-tal! Og bange for om alle de andre nu fik bedre venskaber, federe jobs og flere kontakter hvis jeg sagde nej til bare en enkelt ting. Håbløs tanke når jeg hører den i dag, for selvfølgelig kan man ikke være med til det hele...

For mig handler det i dag om at vælge et fokus, vælge hvem det er jeg gerne vil være i mit liv, og hvilke ting der er vigtige for mig at jeg har i livet. Hvis min vision og mit mål er at være et menneske der hviler i mig selv, har et udfordrende job, i et hurtigt udviklende muljø, med en løn på XX.000 kr. og tid til at dyrke yoga og være sammen med min mand, jamen så skal jeg sige ja til de ting der hjælper mig derhen. Og resten kan sådan set være hamrende ligegyldigt! Der er ingen grund til at sidde til foredrag omkring skibsbranchen, hvis du ved at du ALDRIG vil arbejde i den branche, men bare er der fordi "tænk hvis nu der skete noget spændende alligevel!". What are the odds? På den måde har jeg fået skåret en masse overflødige ting væk, og det er meget nemmere dels at holde stressen fra døren og dels at vide hvad jeg skal sige ja og nej til. Jeg ville ønske at jeg havde tænkt sådan før det gik galt.

Indrømmet, jeg er ikke 100% derhenne hvor jeg gerne vil være, og fra tid til anden lader jeg mig forføre af opgaver og arrangementer, og pludselig har jeg glemt både at spise aftensmad og at mærke om jeg er træt, sulten, skal på toilettet eller trænger til 1½ liter vand. Men I'm getting there, og det er et af de bedste råd jeg kan give i jagten på et mere fokuseret og roligt liv. Find ud af hvad du helt præcis vil, og lad så dine handlinger følge dit mål! Så længe du husker at stoppe op og dufte til blomsterne, og har plads til lidt spontanitet også :-)