søndag den 14. februar 2010

But I get a kick you of you

Jeg får et kick ud af at arbejde. Et kick ud af et super godt møde, en perfekt aftale, et fundat der går igennem eller en medarbejder der bare leverer et super stykke arbejde! Og for folk som mig, hvor arbejdet er mit narkotikum, er det ekstra vigtigt at lære det med at arbejde for sig selv og sit helbred. Jeg kommer nok aldrig til at være en person der kan have en arbejdsuge på 37,5 timer, for jeg elsker simpelthen arbejde for meget! Og det er også helt fint at jeg har det sådan (enhver arbejdsgivers drøm). Men forhåbentlig er jeg nu blevet en person der kan arbejde r**** ud af bukserne, men så til gengæld kan være fuldstændig til stede i nuet når jeg så holder fri. Det er den vildeste følelse i verden at kunne blive høj af arbejde, og jeg føler mig som "King (queen) of the world", however slightly less dramatic than in Titanic, når det hele bare kører! Til gengæld er det så desto sværere når det ikke kører, fordi meget af min identitet i lang tid har været mit arbejde og studie. Så hvis ikke jeg kunne gøre det godt nok der (efter min målestok - der selvfølgelig er langt mere vanvittig og krævende end samfundets), så havde jeg fejlet og måtte arbejde hårdere.

Indenfor det seneste halve år er min indstilling til det begyndt at ændre sig noget. Jeg får stadig et kick ud af at arbejde, og har virkelig lyst til at bruge tid på det - rigtig meget tid endda! Til gengæld er det ikke heeelt ligeså slemt hvis tingene engang imellem ikke går helt efter planen, for når det kommer til stykket finder jeg faktisk altid en løsning. Og tit en der er bedre end den oprindelige plan! Hvor jeg før lod mig slå ud, har jeg nu lært at jeg er så meget mere end mit arbejde, og derfor har jeg lettere ved at træde et skridt tilbage og lægge en ny plan, i stedet for at bryde sammen. Jeg har lavet en liste til mig selv, hvor jeg har listet alle de ting i mit liv der er fantastiske og som repræsenterer mig, udover mit arbejde og studie. Og in times of troubles kan jeg tage den frem, meditere lidt over den, og blive mindet om at det ikke er MIG der er en failure fordi mit forsøg ikke lige flaskede sig som oprindelig planlagt. Engang imellem handler det alt sammen om ydre omstændigheder.

Så... arbejde... I get a kick out of you! Og det er helt i orden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar