torsdag den 18. februar 2010

Eftermiddagslur

Jeg har gjort noget i dag som jeg ellers ikke har gjort siden jeg var... 13 måske? Jeg har sovet eftermiddagslur! Det startede som en meditation, men jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde bedre af at sove lidt. Og hvorfor så ikke gøre det? Og når jeg så læser Julias seneste indlæg, kan jeg ikke lade være at blive ualmindeligt taknemmelig for at kunne lægge mig til at sove når jeg vil. Så det gjorde jeg! 20 minutter i en dyb, dyb søvn og jeg havde det fuldstændig fantastisk da jeg vågnede. Normalt kan jeg ikke falde i søvn midt på dagen, fordi tankerne flyver rundt i hovedet på mig, og jeg hele tiden ligger og tænker at jeg jo alligevel skal op om 15...14...13...12 minutter.

Men jeg er for alvor gået i ferie-mode, og havde intet problem med at falde i søvn. Og kan nu se at det er en evne jeg skal have optrænet, den der med liiige at kunne snuppe en power-nap når der er brug for det. For shit det kunne have reddet mig for mange usammenhængende mails, uforståelige sætninger og underlige omveje taget i træthed og stress-ramte tilstande, hvis jeg lige havde kunnet lade op i løbet af eftermiddagen. Som f.eks. dengang jeg bad min kæreste om at komme ind og sætte sig i køleskabet, og slet ikke kunne forstå at jeg havde sagt noget underlig. Indtil det gik op for mig, at det jeg selv sad i var en sofa...

Nu kalder sengen snart igen, og jeg glæææder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar