lørdag den 27. februar 2010

Fridag

Jeg har holdt fri i dag. Som i HELT fri! Godt nok tilsat sygdom, både lidt egen og familiemedlems, men regardless har jeg ikke lavet en eneste tiny-tiny smule arbejde! Er stolt... At imorgen så byder på nogle timer foran computeren, tilbragt med alt andet end hygge, det må jeg så overleve. Og nu tænker I nok: Arbejde på en søndag! Kan man det hvis man skal være no-stress-zen-agtig? Ja, for jeg holdt tidlig fri fredag og nød eftermiddagen og aftenen med familien, og engang imellem handler det om at tage fri når man har brug for det. Og det havde jeg i fredags. Så derfor bruger jeg nu 2-3 timer imorgen på at samle op på alting inden mandag rammer. Heldigvis er 2-3 timer ud af en hel dag ikke så meget, og tænk al den tid jeg har til mig selv!

Tricket er så ikke at tænke på arbejdet når man ikke arbejder. Og der har jeg noget vej igen... Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde i sofaen med en skønlitterær bog eller TV'et tændt eller en dejlig mand eller veninde ved jeres side. Og så alligevel komme til at tænke på det der kapitel der skal læses til imorgen, eller om I nu også kan huske aminosyrerne eller aftalelovens §10, eller hvordan den vigtige email skal formuleres?


Med tiden er jeg heldigvis blevet god til at fange mig selv i det, og sige "Nej! Det tager jeg imorgen!". Og det er præcis sådan det er. Arbejdet tager jeg imorgen, og lige nu har jeg fri. Derfor vil jeg gå i seng med en god bog, og hygge mig! Skidt for sig og snot for sig... Sov godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar