tirsdag den 2. marts 2010

Hvad er jeg for en?

Sad lige og så tilbage på et par gamle indlæg, og tænker at der nok er nogle af jer derude (som jeg kan se på Google Analytics er der, selvom I ikke kommenterer :-) ) der er blevet lidt forvirrede over hvad jeg egentlig er for en... Så her kommer en lille smule om mig.

Jeg fik konstateret stress i juli 2009, midt i mit speciale og en masse andre spændende projekter og opgaver. Med hjælp fra min psykolog, min kæreste og en bunke kloge mennesker, gode øvelser og tid til eftertænksomhed, kom jeg ovenpå igen og fik færdiggjort mit speciale.
Jeg er derfor uddannet civilingeniør pr. 8 februar i år, og gik - grundet min tidligere stress - på ferie (pænere ord for frivilligt arbejdsløs) direkte efter mit specialeforsvar. Jeg har brugt den seneste tid, faktisk 3 uger i dag, på at finde ud af præcis hvad jeg vil jobmæssigt, så jeg sikrer mig at starte i den rette boldgade med det samme, og det har været virkelig rart!
Udover at holde noget ferie og hygge mig herhjemme, har jeg nogle forskellige småprojekter hist og her, som jeg er i gang med. Nogle er gamle projekter der skal afvikles, og andre er nye og spændende idéer som har inspireret mig og som jeg nu bruger tid på. Når jeg derfor siger at jeg arbejder, betyder det ikke et fuldtidsjob, men derimod en række forskellige ting som min energi går til.

Jeg er igang med at starte op med foredrag omkring stress hos studerende, baseret på min egen oplevelse med stress. Jeg er af den mening, at der er stort behov for at debatten omkring stress bliver taget op på universiteter landet over, samt at de studerende føler sig trygge i at være åbne omkring tilstanden. Man skal turde spørge hinanden om alt er ok, man skal føle at det er i orden at melde fra til ting fordi verden bliver for meget, og ikke mindst håber jeg at det konstante fokus på sammenligning med andre studerende kan formindskes. Det var i hvert fald hvad jeg savnede da jeg blev syg, og hvad de artikler der publiceres om emnet, taler om. Så derfor tilbyder jeg nu universiteter, studerende og virksomheder at jeg kommer ud med mit foredrag, hvor jeg fortæller min historie med alt hvad den indebærer af snotpapirer, tudeture, frygt og sammenbrud. Og jeg håber at jeg kan få vendt begyndende stress til en tilstand hvor studerende vil stoppe op og sige fra, i stedet for at køre sig selv i sænk. For hvor er det dog unødvendigt at skulle bryde sammen som 25 årig fordi de opgaver skulle afleveres og studiejobbet krævede 25 timers arbejde om ugen... Igen må man spørge sig selv hvad der er vigtigst her i livet.

Så dyrker jeg yoga, laver en masse mad (og spiser det) og prøver at lære noget nyt hver eneste dag, omkring hvordan jeg holder stressen fra livet og kan hjælpe andre til at gøre det samme.

2 kommentarer:

  1. Hej Julie
    Tak for at du deler, vi har brug for at høre det :)

    SvarSlet
  2. Jeg synes det er stort, at du har lyst til at holde foredrag for andre studrende. Og du har evig ret i, at man bør kunne tale med hinanden og spørge til hinanden.

    Hilsen Fru E

    SvarSlet