Morgen-vækning

Jeg har i mange år brugt min telefon som vækkeur. Da jeg var hårdest ramt af stress, var det første jeg gjorde om morgenen - mens jeg stadig lå med hovedet på puden - at slukke alarmen og så ellers åbne telefonens browser og læse mails. Klokken 6.30 om morgenen!!! Og med manden i dyb søvn ved siden af. Fra det øjeblik jeg vågnede kørte min hjerne afsted med 300 km/t, og jeg blev nærmest helt trist hvis ikke der lå et par mails i inbox'en hver morgen - nogen der kan sige bekræftelseshungrende og arbejdsnarkoman? Efter mit totale sammenbrud og erkendelse af at have brug for hjælp, har jeg brugt mange timer på at græde over den besættelse af mit arbejde og studie jeg havde... Og når jeg vågner op i dag er det dette her der kan ses på mit natbord

En god bog (de sidste måneder har Anna Skyggebjergs "Zen for mødre" været fast inventar, også selvom jeg ikke er mor), en notesbog til de tanker der måtte melde sig mens jeg ligger i sengen, brilleetui og en kop the. Og så lidt smukt i form af vaser fra normann COPENHAGEN. Notesbogen hjælper i tider som nu, hvor idéer til specialeforsvaret popper op i mit hoved på de underligste tidspunkter og kan forhindre mig i at sove. Jeg har også altid en notesbog i tasken, så hvis jeg får en ny projektidé eller andre tanker jeg skal huske på, så kan jeg skrive dem ned der, og vide at jeg godt kan give slip på dem og være i nuet - for de står jo stadig i bogen! Og the hjælper jo på alting ligefra stress og tankemylder til tristhed, kulde og træthed :-)

Billedet ovenfor lyver en smule, for jeg bruger faktisk (desværre) stadig min telefon som vækkeur. Men jeg tror den skal skiftes ud med nogen lignende dette fra IKEA

så min nattesøvn kan blive endnu mere uforstyrret.

Risotto og våde tæer

Når man kommer hjem med våde sokker, efter at have kæmpet sig gennem Nørrebrogades kæmpe sjap-pytter, er der ikke noget bedre end at blive mødt af synet af disse:

Og forkælelsen kommer i højsædet, når der om lidt bliver lavet cremet risotto med rosmarin og citron. Når man, som jeg, har været nede med stress i lang tid, kan det være svært at komme langt nok ned i gear. Da jeg havde det værst, kunne jeg ikke spise aftensmad alene uden at sidde med mails eller et andet input - for der er jo hele tiden noget man liiiige kan ordne, og verden falder nok sammen hvis man ikke svarer med det samme!! Meget fjollet tanke når jeg ser det på skrift... Men på en aften som i dag, hvor jeg er alene hjemme og ved at jeg har præsentationen der skal arbejdes på, er det ekstra vigtigt at huske på at tage tid til at spise i ro. For verden kan nok godt fungere selvom jeg tager en time alene med min fantastiske risotto! (Selvom mobilen er tændt, hvis nu Obama skulle ringe og bede om idéer til sin næste tale... En vane jeg skal arbejde på!)

Mens jeg forbereder mit speciale-forsvar...

... glemmer jeg nogle gange at lægge mærke til de smukke ting i hverdagen. Og så er det godt at der er små ting rundt omkring i lejligheden der kan få mit hoved tilbage hvor det skal være. Som f.eks. de her prints fra Helen Dardik fra Orangeyoulucky

Og kan jeg altid drømme mig tilbage til sidste forår i Paris, mens powerpoint-præsentationen tager form.