Skriv dagbog

Det gik først rigtig op for mig hvor LANGT UDE jeg var med min stress, da jeg efter nogle måneder hos psykologen gik tilbage og læste nogle af mine dagbogs skriblerier fra tiden da jeg blev "diagnosticeret". Ved mit første besøg hos psykologen blev jeg opfordret til at starte en dagbog. Jeg skulle ikke nødvendigvis skrive hver dag, men hver gang jeg blev ked af det eller havde nogle vigtige tanker, skulle de skrives ned. På den måde kunne vi arbejde rigtigt med hvordan jeg havde det fra uge til uge. Men det var som sagt først efter nogle måneder at jeg rigtig kunne bruge den, i forhold til at se hvor fucked up mit liv havde været. Og det mindede mig om at jeg ikke skulle tilbage dertil. Jeg glemmer hurtigt hvor dårligt jeg har haft det når alting kører igen, så derfor skal der hårde ord til for at minde mig om at blive på det rigtige spor.

Jeg begyndte også at kunne se et mønster i mine handlinger og tanker, og jeg kunne på den måde fange de dårlige mønstre og arbejde på at komme ud af dem igen. Så kan kun opfordre jer alle til at starte en dagbog - og måske en taknemmelighedsdagbog også, hvor I skriver hvad der har været godt ved den forløbne dag. Det hjælper til at holde fokus på de positive ting i livet, de dage hvor man føler at man intet har nået og hjertet sidder oppe i halsen. Min dagbog er en helt almindelig, men alligevel lækker, indebunden sort bog

En typisk dag i mit tidligere liv

På en dag som i dag, hvor jeg nyder at være imellem "rigtige" jobs men kun har mine småprojekter, kommer jeg til at tænke på hvordan mit liv var før jeg indså at jeg var stresset - men absolut var det! Og tænkte at I lige skulle have en lille smagsprøve på det, så here goes.

06.30 Stå op (senest, nogle gange kl. 6) og gå i bad. Læse mails på telefonen i sengen. I badet forberedes svar og tænkes over dagens opgaver.

07.00 Tænde computeren og sætte vand over til the. Lave smoothie og ind foran computeren til mailboksen, med the og smoothie i hånden. Svare på mails, sende nye idéer og tanker ud til mine ansatte, gennemgå dagens plan for læsning på studiet og forberede møder. Husker nogle gange at drikke smoothien inden den bliver varm og theen inden den bliver kold.

07.40 Tøj på, børste tænder og pakke taske. Løbe 800 gange rundt om mig selv fordi jeg ikke kan finde halvdelen. Måske lave frokost.

08.00 Afsted til DTU/specialested/job/møde. Glemmer oftest cykelhjelmen eller vanterne, så må tilbage igen - husker dem tit midt på Nørrebrogade. Hjertet banker og jeg er kronisk for sent på den. Nogle gange arbejder jeg hjemmefra, så da er det "bare" tilbage til skrivebordet eller bordet i stuen hvor computeren stadig kører.

08.20 Hov, kan da lige skrive et par mails mere fra telefonen mens jeg cykler...

08.45 Ankommer til DTU, specialestedet eller jobbet. Har gerne et møde fra morgenstunden. Jeg går ikke til forelæsninger, da jeg efter to år på studiet fandt ud af at jeg fik mere ud af bare at læse pensum og lave opgaver/afleveringer. Bruger formiddagen på arbejde og konstant at svare på mails så snart de popper ind i mailboksen. Den seneste tid stod jeg gerne i laboratoriet hele formiddagen, afbrudt af mails, telefonsamtaler og andet arbejde i naturlige pauser i forsøgene.

12.00 Hvis jeg var på specialestedet spiste jeg gerne frokost med afdelingen eller havde et frokostmøde. På DTU, derhjemme eller andetsteds var frokost sjældent kl. 12.

12.30 Arbejde videre, enten i laboratoriet eller med mine jobs. Skriver lidt opgave til studiet. Glemme at spise og drikke vand. Taler i telefon og skriver flere mails. Prøver at læse dagens pensum, men opgiver halvvejs da jeg konstant bliver forstyrret.

18.00 Tager hjemad med arbejdet kværnende i hovedet. Har ikke nået halvdelen af det jeg havde planlagt, fordi jeg er overambitiøs og skriver alt for lange lister. Til gengæld har jeg nået haste-opgaverne og har sikret mig at der ikke er nogen der venter på noget fra min hånd - tænk hvis andre synes at jeg er en dårlig chef/ansat/studerende!?

18.45 Er hjemme. Enten står den på yoga ellers laver jeg aftensmad og spiser med kæresten.

20.00 Sætter mig i sofaen med mine bøger. Læser resten af dagens kapitler, laver nogle afleveringer og arbejder gerne lidt. Hygger lidt med kæresten imens, omend mit fokus sjældent er helt på ham.

22.00 Checker mailen en sidste gang og falder i søvn i sofaen over bøgerne

01.00 Kravler ind i seng når kæresten får i seng. Har mareridt de fleste nætter. Bliver forfulgt, kan ikke slippe væk fra tingene i mine drømme og vågner badet i sved. Kæresten trøster og får mig til at falde i søvn igen.

06.30 OP IGEN!

Får det nærmest helt dårligt af at skrive om det... Efter jeg blev syg, begyndte jeg at holde fri om aftenen. Arbejde var simpelthen forbudt! Og tænk sig, da jeg kom mere ned på jorden nåede jeg alt det jeg skulle i løbet af dagen, og nød at sidde med en hygge-bog i sofaen, gå til foredrag, se film med kæresten eller bare sidde og tale. Men shit et liv jeg levede før!

Sko-reoler, krea-projekt og mere fridag

Igår var en fuldstændig fantastisk fridag! Jeg har i mange år haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle lave når jeg holdt fri. En fridag var helvede for mig, hvis ikke der var muligheden for lige at kunne snige et par mails ind eller en enkelt telefonsamtale. Jeg blev nærmest deprimeret af at gå rundt derhjemme en hel dag. Så jeg er nu på en mission for at ændre det! Jeg skal lære hvordan jeg kan lave ting i min fritid der gør mig glad, som ikke involverer mit arbejde og som får mig til at slappe af. Og nok det mest vigtige - ting der ikke er en deadline på! Så hvis jeg får lyst til at smide det hele på gulvet og tage en tur i Dyrehaven, så gør jeg det!

Hvordan lærer man så lige det? Tja, for mit vedkommende handler det bl.a. om at have min (efterhånden lange) liste med ting der gør mig glad, og som jeg har lyst til at lave. Jeg satte mig ned imorges, tog listen frem og så på hvilke ting jeg kunne have lyst til i dag. Der er både generelle ting på, såsom "gå en tur", "krøl dig op i sofaen med en bog" og "tag en fantastisk yogatime", men også specifikke ting som "sy legetæpper", "organiser klædeskabet" og "strik tørklæde færdigt" som jeg har tilføjet de seneste dage. Så kan jeg vælge hvad jeg vil, men der er ingen deadlines eller krav om at jeg SKAL nå tingene. De hjælper mig bare til at erkende at der godt kan være et formål med en dag, der ikke involverer arbejde.

Jeg fik endelig organiseret vores sko og støvler i entreen, hvilket giver mig en helt anden ro når jeg træder ind i lejligheden, end 14 par fodtøj smidt hen af entrégulvet. Og fint ser det jo ud

I øvelsen på at holde fri sådan rigtigt, har jeg også fået gang i et nyt krea-projekt som jeg købte ind til igår

Vendbare legetæpper til familiens nyankomne børn (der er mange) - glæder mig helt vildt til de er færdige! Med det her projekt var jeg lige ved at falde i, og sætte en deadline for projektet. Jeg fik lige hurtigt planlagt at de da alle sammen skal være færdige til weekenden hvor jeg ser modtagerne. Men hvorfor? Fandme nej om jeg skal få stresset mig selv over en deadline på LEGETÆPPER! Så nu bliver de færdige når de gør, og jeg kan hygge mig med dem præcis ligeså meget jeg vil.

Har besluttet at holde mere fri i dag, i anledning af solskinnet. Har en hel dag uden aftaler og det er skønt! Jeg nyder virkelig nu, at vide at jeg har en masse ting i baghånden jeg kan tage mig til hvis jeg vil (legetæpper, bryllupsinvitationer, rengøring, fotosortering og meget andet) men jeg kan også bare sige nåh og sætte mig på en bænk i gården. Vidunderligt!

Så er det nu!!

Tag en pause LIGE NU! Og gå ud i solskinnet bare 3 minutter. Det dufter af forår...

(Hvis du har dårlig samvittighed over at tage en pause for at slikke sol, så lad som om du skal på toilettet :-D )

Fridag!

Kan I se det? Der var faktisk lidt blå himmel da jeg vågnede imorges - skønt.

Jeg har besluttet at holde en fridag i dag! En ting er, at jeg har en række projekter jeg arbejder på i disse dage, men jeg huske på at jeg ikke lige umiddelbart får en chance som denne igen, for bare at slappe af og holde fri når jeg vil. Så dagen står på hyggelige krea-projekter, pleje af min (stadig) lidt ømme hals, blog-læsning (og skrivning) og så har jeg faktisk en massage booket i eftermiddag, hos Athene! Helt vidunderligt...

Og så lytter jeg til denne sang, der altid gør mig i dejligt sommer humør

Det tegner til at blive en helt skøn dag, også selvom den blå himmel har valgt at begrave sig i skyer igen.

Om prioriteter

Hvad er vigtigst i dit liv? Tør du skrive det ned og sige det højt? Tør du være ligeglad med de ting der ikke er rigtig vigtige? Og kan du?

Forventningsafstemning til ens eget liv kan nogle gange være noget af det sværeste i verden. En af grundene til at jeg blev stresset var, at jeg syntes at jeg skulle alting, ville være god til alting og med til alting. Men hvorfor er det, at vi mennesker bruger så uendeligt mange kræfter på ting der i bund og grund ikke rigtig betyder noget for os?

• Hvis du synes at et fag på studiet er hamrende kedeligt, og du inderst inde godt ved at du aldrig skal bruge det til noget bagefter - hvorfor er det så så vigtigt at få det 10-tal i stedet for 7-tallet? 
• Hvis du godt ved at du ikke får noget ud af forelæsningerne, men at det er nok at læse stoffet - hvorfor sidder du så i auditoriet hver uge og lytter til ham professoren? 
• Hvis du faktisk ikke synes du får noget ud af at mødes med hende den gamle veninde - hvorfor ser du hende så stadig? 

Jeg har ikke noget endegyldigt svar på nogle af de spørgsmål, men jeg synes det hjælper at få styr på hvor man egentlig gerne vil have at fokus i ens liv ligger. Man kan hurtigt blive "Jack of all trades, master of none", hvis ikke man sætter sig ned og tænker over hvad der er vigtigst og hvad der skal prioriteres højest. Og hvis der er noget der stresser, så er det konstant at skulle sammenligne med andre, skulle være med alle steder og kunne svare på alting, for hvis man skal være den bedste til alt, så er der ikke noget at sige til at stressen banker på døren. Så hvis du ikke får noget ud af de forelæsninger så bliv væk! Hul i hvad andre tænker, tror og mener... Hvad er du bange for at der går galt hvis du følger dit instinkt og din mavefornemmelse for prioriteter?

Som jeg snakkede om i et af mine tidligere indlæg, hjalp det i hvert fald mig at få lavet en prioriteringsliste over mit liv. Det vigtigste i mit liv er min kæreste. Dernæst kommer resten af min familie, mit helbred og mit job. Og JA, jeg bliver stadig høj af arbejde og det er helt ok... Men pointen her er, at det kan godt være at jeg får tilbudt et virkelig fedt job, der kræver en arbejdsuge på 80 timer og indeholder alle de ting jeg elsker. Og jeg kan sagtens arbejde 80 timer om ugen og elske det! Det betyder jo bare at jeg ikke kan være sammen med min kæreste og min familie så meget som jeg gerne vil. Derfor må jeg - efter at have konsulteret min prioritetsliste - sige nej til jobbet, fordi det er vigtigere at jeg har tid med min kæreste. Den tankegang hjælper mig til at tage de rette valg, og til at huske på at der altså kun er 24 timer i døgnet, uanset hvordan du vender og drejer det. (P.S. Hvis nogle har fundet flere timer, så sig til! Jeg kunne godt bruge et par ekstra...)

På prioritetslisten står ikke bare "kæreste". Det er vigtigt at have defineret hvad der er et godt forhold der kan dække begge vores behov for kæreste-tid, nærvær og kærlighed. Derfor skal der opstilles nogle kriterier for hvad jeg forstår ved at prioritere min kæreste højest i mit liv. Det kan f.eks. være at vi skal spise aftensmad sammen senest kl. 19 minimum 5 dage hver uge. Eller at jeg hver dag når jeg kommer fra arbejde har ½ time hvor vi sidder i sofaen og taler. Eller at vi går en tur hver anden dag. Eller... Eller... Og hvis det kan lade sig gøre at gøre de ting med en 80 timers arbejdsuge - jamen så kan jeg godt arbejde 80 timer! Samme princip kan overføres til alle tingene på prioritetslisten, hvad enten det er motion, arbejde, akvarelmaling eller madlavning.

Hvad skal der til, før at de ting du synes er mest vigtige i dit liv, har den plads som DU er tilfreds med?

Hvad er jeg for en?

Sad lige og så tilbage på et par gamle indlæg, og tænker at der nok er nogle af jer derude (som jeg kan se på Google Analytics er der, selvom I ikke kommenterer :-) ) der er blevet lidt forvirrede over hvad jeg egentlig er for en... Så her kommer en lille smule om mig.

Jeg fik konstateret stress i juli 2009, midt i mit speciale og en masse andre spændende projekter og opgaver. Med hjælp fra min psykolog, min kæreste og en bunke kloge mennesker, gode øvelser og tid til eftertænksomhed, kom jeg ovenpå igen og fik færdiggjort mit speciale.
Jeg er derfor uddannet civilingeniør pr. 8 februar i år, og gik - grundet min tidligere stress - på ferie (pænere ord for frivilligt arbejdsløs) direkte efter mit specialeforsvar. Jeg har brugt den seneste tid, faktisk 3 uger i dag, på at finde ud af præcis hvad jeg vil jobmæssigt, så jeg sikrer mig at starte i den rette boldgade med det samme, og det har været virkelig rart!
Udover at holde noget ferie og hygge mig herhjemme, har jeg nogle forskellige småprojekter hist og her, som jeg er i gang med. Nogle er gamle projekter der skal afvikles, og andre er nye og spændende idéer som har inspireret mig og som jeg nu bruger tid på. Når jeg derfor siger at jeg arbejder, betyder det ikke et fuldtidsjob, men derimod en række forskellige ting som min energi går til.

Jeg er igang med at starte op med foredrag omkring stress hos studerende, baseret på min egen oplevelse med stress. Jeg er af den mening, at der er stort behov for at debatten omkring stress bliver taget op på universiteter landet over, samt at de studerende føler sig trygge i at være åbne omkring tilstanden. Man skal turde spørge hinanden om alt er ok, man skal føle at det er i orden at melde fra til ting fordi verden bliver for meget, og ikke mindst håber jeg at det konstante fokus på sammenligning med andre studerende kan formindskes. Det var i hvert fald hvad jeg savnede da jeg blev syg, og hvad de artikler der publiceres om emnet, taler om. Så derfor tilbyder jeg nu universiteter, studerende og virksomheder at jeg kommer ud med mit foredrag, hvor jeg fortæller min historie med alt hvad den indebærer af snotpapirer, tudeture, frygt og sammenbrud. Og jeg håber at jeg kan få vendt begyndende stress til en tilstand hvor studerende vil stoppe op og sige fra, i stedet for at køre sig selv i sænk. For hvor er det dog unødvendigt at skulle bryde sammen som 25 årig fordi de opgaver skulle afleveres og studiejobbet krævede 25 timers arbejde om ugen... Igen må man spørge sig selv hvad der er vigtigst her i livet.

Så dyrker jeg yoga, laver en masse mad (og spiser det) og prøver at lære noget nyt hver eneste dag, omkring hvordan jeg holder stressen fra livet og kan hjælpe andre til at gøre det samme.