Hvad vil jeg med livet? Om valg...

Watch out guys, this is a long one!

Inden jeg fik stress, var jeg ret overbevist om at jeg havde fundet min rette karrierevej og bare skulle fortsætte lige ud af motorvejen. Jeg tænkte ikke så meget over mine valg, alting gik ligesom bare slag i slag, og med den uddannelse jeg var ved at afslutte og de studiejobs jeg havde haft, lå det rimelig meget i luften hvilken virksomhed og karriere jeg skulle forfølge. Det var trygt og nemt at følge med, og jeg stillede ikke de store spørgsmålstegn ved om det nu også var det jeg HELST ville. Trygheden var nok det vigtigste, for selvom jeg egentlig følte at jeg tog ret mange chancer i forhold til de jobs jeg havde, var det altid på en eller anden måde indenfor mit tryghedsfelt. Og hvis ikke det var, jamen så havde jeg i det mindste stadig tryghed i at jeg jo skulle arbejde i den og den virksomhed, med det og det speciale, når jeg var færdig. Jeg havde overbevist mig selv om at motorvejen var den eneste rigtige måde at komme frem på. Men så faldt alting på gulvet...

Fordi jeg fik stress, blev jeg tvunget til at begynde at arbejde mere med, hvad jeg faktisk ville have ud af mit liv. Når man som 22 årig går rundt med hjertesmerter, konstant har mareridts og ikke kan huske hvad en sofa eller en gaffel hedder, er det et rimelig heftigt wake-up-call! Så selvom det på ingen måde var fedt at gå ned med stress, var det alligevel noget af det bedste der kunne ske for sådan en som mig, fordi det hev mig væk fra motorvejen og ind på rastepladsen. Jo mere jeg arbejdede med mig selv, jo mere gik det op for mig at jeg måske skulle begynde at identificere hvilke ting i mit arbejdsliv jeg aller bedst kunne lide. Og hvornår min mavefornemmelse faktisk skreg til mig om at holde mig væk! Jeg brugte meget tid på at tale med min kæreste om det, skrive i min dagbog, lave lister over hvad jeg kunne og hvad jeg kunne lide og tænke, tænke, tænke... Og til sidst fandt jeg ud af at jeg faktisk slet ikke havde lyst til at starte mit arbejdsliv i den virksomhed, som jeg indtil nu havde troet var det rigtige for mig. Jeg havde ladet mig forblænde af andre menneskers lovprisning af virksomheden, men tænkte ikke så meget over om den passede til mit temperament og mine ønsker. Og da jeg først havde sagt højt at jeg ikke ville arbejde der, åbnede der sig en række andre muligheder for mig! Jeg begyndte pludselig at se meget klarere hvad det var jeg var god til og hvor mine kompetencer kunne udnyttes bedst. Og jeg fik skabt et billede af mit ønske-job, som jeg aldrig havde haft før! Det var (og er) fuldstændig fantastisk at kunne sætte ord på hvad jeg har mest lyst til, for livet er for kort til at starte sin karriere 200 km fra hvor man egentlig gerne vil være...

Nu bruger jeg så min ferie i disse dage, på at blive helt sikker på hvad det er jeg vil. Derudover skal jeg selvfølgelig have søgt de jobs jeg gerne vil have, men det har været vigtigt for mig at være 100% sikker på at det jeg kaster mig over føles rigtigt. Og der er jeg nået til nu! Ved at bruge noget tid på rastepladsen, har jeg fundet ud af at jeg ikke skal af den første motorvej længere. Jeg skal ned af lidt små stier, måske tage en omvej eller to, og nok også en smutvej. Måske finder jeg en anden motorvej, måske bliver jeg på landevejen - who knows!?

Pointen med denne historie om mig er, at selvom du læser på et studie hvor du lærer en masse om én ting, er det ikke sikkert at det er lige præcis det du skal arbejde med når du er færdig. Se lidt bredere på hvad du har lært gennem studiet, og identificér hvilke generelle kompetencer du har tilegnet dig (projektstyring, problemløsning, forsøgsplanlægning, markedsanalyser m.v.). Se så på hvilke at disse du synes er rigtig spændende. Og prøv så at skrive det ideelle jobopslag på dit drømme-job! Mærk efter i maven undervejs og lad være at skrive ting der lyder smart men som måske ikke tænder dig helt. Der er ingen andre end dig der behøver se det dokument, så der er ingen grænser eller regler.
Selvfølgelig er det lige nu finanskrise, og man kan blive nødt til bare at tage et job for at komme igang, specielt som nyuddannet, men selvom det er tilfældet, så glem for guds skyld ikke hvad der er din virkelige passion. De fleste jobs kan formes lidt, så du kommer til at lave mest af det du godt kan lide.

Du fortjener sgu da et liv du kan holde ud at leve! Har du fulgt dine drømme??

P.S. Kom helt til at tænke på denne her sang mens jeg skrev dette indlæg