StressStories

Bloggen flyttet

2010-04-19T13:47:00.001+02:00

Bloggen er fra i dag flyttet til wordpress. Den nye adresse er derfor:

StressStories.wordpress.com ELLER simpelthen www.stressstories.com :)

Håber at I følger med mig derhen :-)

Vinder af Give-Away!

2010-04-18T11:32:00.000+02:00

Det var noget med nogle små stykker papir og en skål. Lukkede øjne og lidt fumlen rundt. Og pludselig lå der en seddel med Dorthes navn foran mig!

Tillykke Dorthe, du har vundet "Eat, Pray, Love" af Elizabeth Gilbert. Vil du sende mig en mail på j.nilsson@stressstories.com med din adresse? Så kommer der fluks en bog din vej.

Har I i øvrigt set at "Eat, Pray, Love" kommer som film her i august? Med Julia Roberts i hovedrollen. Det har jeg lidt svært ved at forestille mig, men glæder mig til at se den. Læs mere her

Dorte won the "Eat, Pray, Love" Give-Away - congratulations!

Did you see that "Eat, Pray, Love" is made into a movie, with release in August this year? Julia Roberts is in the lead role. I find that a bit hard to imagine, but am looking forward to it.

Jeg har slækket på tingene

2010-04-18T11:20:00.000+02:00

De sidste mange dage, har jeg slækket på tingene. Jeg har ikke fået mediteret, har ikke dyrket nok yoga og er ikke gået i seng så tidligt som jeg gerne ville. For mig er meditation sådan en ting, som jeg skal holde mig fast i at gøre. Det samme gælder yoga, for selvom jeg virkelig elsker det, så har jeg en forfærdelig tendens til at lade livet tage over og ikke holde mig selv i helt kort nok snor.
Og hvorfor skal jeg så holde mig selv i snor? Skal jeg ikke bare gøre det jeg har lyst til? Jo, det meste af tiden. Men der er nogle ting, som jeg ved er fantastiske for mig, men som jeg glemmer hvor fantastiske er, når jeg ikke er lige midt i at gøre dem. Meditation er en af de ting. Jeg glemmer hvor godt jeg får det, og så kører det bare afsted med computer, telefonsamtaler, læsning og aftaler. Og pludselig er der lige gået 2 uger siden jeg sidst sad på puden. Men den går ikke, for det er alt sammen en del af at være præventiv i forhold til stress og dårlige vaner. Så nu er puden fundet frem, og yogamåtten ligger på gulvet, klar til dagens udfoldelser. Sådan!! (Og ja jeg sidder på den sejeste elg-pude når jeg mediterer! Syet af min skønne søster)

Min yogamåtte er fra Lululemon og sindssygt god! Uanset hvor svedige dine hænder bliver så sidder du bare fast - genialt!

Til gengæld har jeg været hamrende sej og løbet mere og længere end jeg har gjort i lang tid. Og det skal der klap på skulderen for! For al fysisk udfoldelse hjælper til afslapning og bedre søvn (hvis det ikke overdrives), så det er nogle af de vigtigste midler mod stress og uro i kroppen.

I dag skal der ellers løbes, vaskes tøj, gøres rent og laves skøn mad. Jeg finder det smukke og afslappende i hverdagen, for det kan faktisk være sådan helt meditativt at vaske gulv :-)

I haven't been meditating enough or doing enough yoga lately. But that will change as of today! I have a tendency of forgetting just how wonderful I feel after doing these things, because life gets in the way and I get distracted. But they help me maintain a stress-free life, and therefore I need to get back on track. I have however been running, and I applaud myself for that :-)
Today I'm going running, am doing laundry and cleaning and of course cooking! I'm trying to find the beauty in everyday life, and believe it or not - washing the floorboards can be relaxing!

Er du perfekt?

2010-04-18T11:07:00.000+02:00

Dette er faktisk (en modificeret udgave af) min kommentar til Julia Lahmes indlæg "En fælles erklæring", men synes det er sådan en vigtig debat, så måtte skrive det her også.

Kan ikke lade være at tænke over, hvad perfekt egentlig er. Min kæreste siger tit, at jeg er perfekt, fordi jeg er perfekt for ham! Med alt hvad det indbærer af skænderier over manglende oprydning, svingende vægt, tudeture over arbejdspres og så selvfølgelig alle de gode ting. Men nu er jeg også så heldig at have en mand, der er ligeglad om jeg stiller op til fødselsdage i familien eller får lavet god aftensmad hver dag.

Det jeg mener er vel egentlig, at perfekt bør være hvad man selv gør det til. Og jeg ved godt at det desværre ikke er sådan i vores verden, men i min lille idealistiske verden inde i hovedet, så er jeg perfekt fordi jeg indeholder alle de forskellige elementer af at være menneske. Også dem der betyder at jeg ikke kan klare at være en konstant str. 36 og have et hjem der altid er rent. Og hvor er det en befriende tanke!

Dog må jeg også lige sige, at det er lidt sjovt at vi er nået dertil, hvor man som kvinde ofte har behov for at finde det sted hos en anden kvinde, hvor hun ikke lever op til samfundets vanvittige standarder. Hvorfor kan vi ikke have nok i vores eget liv, og hvile så meget i os selv, at det er ligegyldigt hvad Frk. Hansen når på en søndag, hvor vi selv ligger på sofaen og æder chokolade? Men det kommer nok først den dag, hvor alle kvinder stopper med at lade som om. Stopper med at lade som om alting er som det skal være altid. For alting er aldrig som det skal være. Men man kan komme fandens tæt på, og det hjælper hvis fokus er på de positive ting!

Bekræftelse

2010-04-16T09:59:00.001+02:00

Se lige dette skønne billede min kæreste sendte i dag

[kilde]

Det er da noget der kan få én til at føle sig bedre end god nok :-)

Er du klar til at tage ansvar for dit eget liv?

2010-04-15T15:12:00.000+02:00

Hvis skyld er det at du er stresset eller ikke lever et liv du er rigtig glad for? Det spørgsmål må du stille dig selv, før du kan starte processen med at komme ovenpå igen.

Det er MIN skyld at jeg blev stresset. MIN skyld at jeg tog for meget arbejde på mine skuldre og ikke sagde stop i tide. Ja der er mange ting der ligger til grund for, at jeg havde en opfattelse af, at jeg kun var god nok, hvis jeg knoklede r**** ud af bukserne, til jeg ikke kunne mere. Og ja de ting er på sin vis skyld i min stress. Men ultimativt er det min egen skyld. Det er ting jeg har gjort og valgt, der gjorde at jeg endte hvor jeg var.

Da jeg gik ned, var det vanvittigt hårdt og jeg tudede meget. Tudede over hvordan jeg havde det, hvorfor jeg var endt hvor jeg var, tudede over hvor dårligt jeg havde behandlet mig selv. Men i den sidste ende var det op til mig at komme videre. Det er nemlig op til mig at skabe mig det bedst mulige liv, som jeg kan skabe for mig selv. Jeg bestemmer ikke hvornår jeg får et job, eller om andre mennesker kan lide mig, men jeg bestemmer hvordan jeg tager de oplevelser jeg bliver mødt med. Jeg bestemmer selv hvad jeg spiser, hvor meget jeg motionerer, hvor meget jeg slapper af, hvor meget jeg sidder ved computeren og hvem jeg omgås i min hverdag. Det er en hamrende provokerende tanke!
Jeg havde brug for hjælp fra min psykolog, før jeg kunne ændre mine gamle mønstre til mønstre der er gode for mig. Det er sindssygt hårdt at være stresset, og alligevel skulle nå dertil hvor der er overskud til at få det bedre. Men det er mig, og kun mig, der kan gøre det arbejde der skal til. Kun mig der kan ændre på tingene. Det er kun mig der kan beslutte at jeg vil have det godt, og derfor må jeg tage ansvar for mit eget liv og min egen lykke, hvis jeg vil have det godt. Sådan er det også for dig.

Føler du dig provokeret af udsagnet? Prikket til? Sur måske? Tænker "Det kan hun sagtens sige, nu hvor hun har det godt". Hvis du gør det, er det måske fordi jeg rammer noget indeni dig. Og det er godt! For det betyder, at du kan begynde at finde ud af hvad det er du vil have, i stedet for det du har nu.

Jeg satte mig ned og skrev en liste. En liste over ting jeg gerne ville have i mit liv, måder jeg gerne ville reagere på, måden jeg ville leve på. I stedet for en liste kan du også lave tegninger, kollager eller noget helt fjerde. Gør det gerne sammen med en du holder af, og en der kan holde dig i hånden, for det bliver en kamp-hård tur denne her!!!! Fortæl den person hvad du gerne vil have. Lad være at fokusere på alt det du ikke vil have, men kun det du VIL. Og bed så om hjælp. Bed om hjælp til at finde ud af hvordan du når derhen. For når du beder om hjælp tager du ansvar for dit eget liv. Du erkender at du har brug for at ændre på hvordan tingene er, og at du er klar til at finde en vej ud. Og husk at tænke i løsninger. Mange mennesker tænker først på alle de grunde der er, til hvorfor en ting ikke kan lade sig gøre. Men prøv at lade som om der ikke er nogle regler, bare for de 30 minutter det her tager. For livet er fandme for kort til at have det dårligt!!!

Er du til stede i nuet?

2010-04-15T14:51:00.002+02:00

Jeg faldt over en artikel af Elisha Goldstein der hedder "10 ways to bring meaning into your life". Den handler om, hvordan livet falder som sand mellem fingrene på os, når vi har for travlt og hele tiden tænker på alt det vi skal nå. Elisha beskriver 10 ting der kan hjælpe os til at få mere mening i livet, og nedsætte stress. Du kan finde artiklen HER, men de 10 ting er:

1. For five minutes: Whatever you are doing, just do it slightly slower.
Jeg kan virkelig anbefale det her! Du når næsten med garanti mere når du gør tingene lidt langsommere, fordi du ikke skal dreje rundt om dig selv ti gange og glemme halvdelen af hvad du skal huske. Derudover garanterer det mere nærvær i det du laver, hvilket gør at du faktisk er skarpere.

2. Take five minutes at lunch to notice what you're eating.
Kan du huske hvad du spiste til aftensmad igår? Alle elementer og hvordan det smagte? Igen handler det om nærvær og at nyde enhver oplevelse i dit liv.

3. Take three minutes to just sit and notice your breath.
Evigt vigtigt

4. Wash the dishes. If you're not used to doing dishes, there will be many benefits to this one. As you begin to wash the dishes, notice the texture of the plate and the warmth of the water on your hands. Inhale and notice if there is any scent. Listen to hear the rush of the water or any other sounds that are happening around you. Not only will you be able to practice being in the moment, but many of your family and friends will be thrilled with you.
Nærvær i hverdagen - skønt!

5. Take a bath or shower. Preferably a bath if you have one, but even with a shower, you can take your moment in the shower or bath to feel the warmth of the water or feel how your body is immersed in the water. How does your skin feel? Do you notice any smells? Is your hair wet? Just be in the moment and notice all your senses ... breathe.
Hvor tit tænker du på hvad du skal nå, mens du står i badet? Prøv at nyde bare at være der...

6. Make love slightly slower for a few moments.
Det her er en udfordring for mig, fordi jeg engang imellem har svært ved at være i nuet i en så sårbar situation. Der skal helt sikkert flere nærværsøvelser til!

7. Smell a flower for an extra breath.
Det skal jeg huske at jeg ALTID har tid til.

8. Be silly. I'm serious;).
Også en udfordring for mig.

9. Write a letter to someone close to you ... telling them how much you appreciate them.
Det er en fantastisk måde at få åbnet op for følelserne på. Og tænk på hvilken glæde det bringer!

10. Remind yourself that you are a miracle.
Denne her behøver ingen yderligere kommentarer. Gør det!!

Jeg kan virkelig godt lide at blive mindet om de her ting. Jeg har mange gange læst sådan en artikel og tænkt "Jaja... Det er fint nok, jeg ved godt alle de ting". Men jeg gjorde dem faktisk ikke. Jeg kunne hurtigt få snydt mig selv til at tro at jeg gjorde en masse for at slappe af og være til stede, uden faktisk at gøre det. Så prøv at tænk over hvor meget du rent faktisk gør. Og om du gør nok. Og hvem bestemmer så hvad nok er? Det gør du selv... Føler du at du har det godt? Er du afslappet nok? Lægger du mærke til livet omkring dig og hvordan du har det når du gør forskellige ting? Kan du være til stede i nuet? Hvis ikke du kan, så er det måske tid til at overveje om der skal ske nogle ændringer i dit liv. Og listen ovenfor er et godt sted at starte.

For mit vedkommende er den største udfordring, i forhold til at undgå stress, at være i nuet. Men denne eftermiddag skal dedikeres til nuet, med en god, lang løbetur, lækker mad og en ny buket blomster til stuen. Og så tror jeg at aftenen må være computerfri (med undtagelse af et skypeopkald til USA :-) )

I read this article by Elisha Goldstein called "10 ways to bring meaning into your life", reminding me that I have to be present in the moment and notice the small things around me, in order to prevent stress. Amazing!

Tag en pause udenfor

2010-04-14T12:47:00.000+02:00

Lyden af fuglesang er i sig selv nok, til at få mig til at slappe lidt mere af. Tag og stop op engang og kig på verden i dag. Og hold minimum én pause udenfor. En gåtur på 10 minutter i frokostpausen gør underværker!

Og se så lige hvor jeg spiste morgenmad i dag. I bare arme!

The sound of birds singing away outside, is enough to make me relax just a little bit more. So give yourself the pleasure of taking a break today, and take a look at how beautiful the world is. A 10 minute walk in your lunch hour can make the entire difference on whether you are stressed out when you go home or not. The picture above is where I ate breakfast today - wonderful!

Dagens afslapning (igår)

2010-04-14T10:51:00.001+02:00

1)
Hygge med en god bog og et tæppe i sofaen. Læser lige nu The forgotten garden af Kate Morton, efter jeg afsluttede The Notebook forleden.

Sidde og drikke the og kigge up på solskinnet

3)
Lave bryllupsinvitationer. Afslappende og hyggeligt!

Håber at jeg kan inspirere jer lidt til at hygge om jer selv i dag.

Yesterday I relaxed by reading in my sofa, staring out the window with a cup of tea in my hands and making wedding invitations. I hope that I can inspire you to take care of yourself and get cozy with something you enjoy doing today.

Stresser finanskrisen?

2010-04-13T14:23:00.001+02:00

Når man som studerende konstant bliver mindet om, at der er finanskrise og ingen ansætter, er det så stressende? Ja lidt... Det var det i hvert fald i mit tilfælde (og er det stadig). I løbet af mit sidste år på studiet, blev der erklæret ansættelsesstop i stort set alle de virksomheder som min uddannelse umiddelbart leder ud i. Og pludselig blev det, inde i mit hoved, endnu vigtigere at få gode karakterer og komme ud og markere sig i netværket. For hvis der nærmest ikke blev ansat nogle, så ansætter de vel de bedste? Og hvis ikke jeg var den bedste, jamen så fik jeg nok ikke noget job. Så til mit i forvejen travle og allerede småstressede liv, blev føjet udsigten til at være arbejdsløs. Til de af jer der ikke har prøvet det, kan jeg godt fortælle at det i den grad stresser! Jeg blev endda færdig på studiet på 4,5 år i stedet for 5, har super gode karakterer og et fedt CV, men alligevel var der hele tiden noget der skubbede til mig og sagde "mere, bedre, mere arbejde ellers bliver du aldrig til noget".

Nu er jeg så færdiguddannet, og ligesom de fleste andre fra mit studie er jeg uden job. Først gik jeg frivilligt arbejdsløs for at komme mig over stressen fuldstændig, men jeg er nu nået dertil hvor jeg gerne vil i job, og har været det i ca. 3 uger. Og stille og roligt begynder de gamle grimme følelser at komme op til overfladen. Den lille stemme der siger, at jeg ikke er god nok hvis ikke jeg har et job imorgen. På trods af at det i gennemsnit tager 3 uger for en virksomhed at gennemgå alle ansøgningerne, til de få jobs til har penge til at oprette. Meget fjollet og forfærdeligt at tænke sådan, da det skaber stressende tanker og adfærd. Heldigvis ved jeg så meget om mig selv og mine kompetencer, at jeg ikke lader mig slå ud lige med det samme, men det er stadig hårdt. Heldigvis har jeg frivillige små-opgaver at tage mig til, så jeg ikke føler mig helt uden job.

Der snakkes så meget om at studerende skal igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt. Men burde man ikke, her i finanskrisetider hvor der ikke er nogle jobs at få, melde ud fra regeringens side, at det lige nu er helt fint at blive på studiet lidt længere? Set med helt kyniske øjne, er det trods alt billigere at have folk på SU end på dagpenge. Og mindre stressende for de studerende...

Does the financial crisis contribute to students feeling more stressed out? Yes it does... At least in my case. I found that with all the talk about no one being able to get a job, I had to be the best and smartest student with the most impressive resume. And even though it might be true that companies strive to hire the best possible employees, you can never know exactly what they're going for. In Denmark the focus from our government is getting people through the educational system as fast as possible. But seeing as there are no jobs to get once you finish your education, perhaps the government should change their communication a bit, to say that it is perfectly fine to stay in school for a bit longer, as long as this crisis is underway.

Min mad-blog

2010-04-13T12:04:00.000+02:00

Fordi jeg går så vanvittigt meget op i mad, og elsker at give min krop gode, nærende råvarer, så blogger jeg også om min mad på Julies Real Kitchen. Bloggen har stået stille noget tid, men nu er den i fuld sving igen! Så hvis I vil vide hvad jeg spiser for at holde humør og krop i god stand, kan I læse med der. Der skriver jeg også mere omkring mine tanker i forhold til mad.

Her er lige et billede af dagens morgenmad, som appetizer til den anden blog

Because I simply love food, I am also blogging on Julies Real Kitchen about what food I eat, in order to keep my body and mind in great shape.

Dagens afslapning

2010-04-12T20:38:00.001+02:00

I dag har jeg gjort disse tre gode ting for mig selv (blandt mange andre, men disse står ud)

1) En to-timers gåtur med en god veninde i det skønne solskin på Esplanaden (billede fra min gård)

2) Hygge med stearinlys og en god bog

3) Spist den mest vidunderlige salat med laks, avocado, tomat, blandet salat, rå spiret byg, bredbladet persille og olie/eddike dressing - elsker at forkæle mig selv med god mad! Har desværre intet billede af maden, da jeg glemte det i min lykke over hvor lækker den var.

Today I enjoyed these three wonderful things (among others):

1) A walk in Copenhagen with a great friend in the beautiful weather

2) Getting cozy with candles and a very sweet book

3) The most wonderful salad with salmon, avocado, tomato, mixed salad, raw, sprouted barley, parsley and oil/vinegar dressing. I love to spoil myself with great food :-) Unfortunately I forgot to take a picture, as I was way too focused on the food!

Husk at sove - men sov godt!

2010-04-12T18:32:00.000+02:00

Når man er stresset, hvad enten det er en lille smule eller helt galt, så kan det være svært at sove ordentligt. Jeg selv havde mareridts nærmest hver nat, kunne enten ikke falde i søvn eller faldt om på sofaen kl. 20, vågnede flere gange om natten af ingenting, havde svedeture og vågnede med et sæt om morgenen, aldrig helt udhvilet. Efterhånden som stressen tog af, blev min søvn bedre, men da dårlig søvn også stresser, måtte jeg finde forskellig metoder der kunne hjælpe mig til at sove bedre.

1) Prøv at se om du kan holde i hvert fald ½ time computerfri lige inden sengetid. Også gerne fjernsynsfri, men den kan være sværere.

2) Ingen multitasking inden sengetid. Når du børster tænder så børster du tænder. Slut. Ikke noget med at sende mails imens eller liiige smide vasketøjet over.

3) Lav et aften-ritual. Det kan være en halv kop kamillethe, lidt læsning, lidt blid yoga eller bare sidde og glo ind i væggen i 10 minutter. Det at gøre det samme hver aften, hjælper mig til at falde ned. Det er som om min krop kan genkende at nu skal den til at sove om lidt.

4) Hav et koldt soveværelse og en varmepude. Jeg lufter ud mens jeg børster tænder, og havde faktisk vinduet på klem for første gang i nat. Til gengæld har jeg en hjemmesyet rispude som jeg har under dynen når jeg skal sove. Den giver mig ro og tryghed, samtidig med at den friske luft giver et friskt hoved når jeg vågner.

Rispuden laver du ved at tage et stykke stof der er dobbelt så bredt som du gerne vil have din rispude, og ligeså langt (min er cremefarvet og det er dumt, da den bliver nusset). Sy stoffet sammen til en lille pose med hul i den ene ende. Kom ris i indtil posen er næsten fuld, og bind da et stykke kraftigt snor/kantebånd eller lignende stramt om. Jeg har kantebånd. Nu kan posen kommes i mikroovnen eller på radiatoren og varmes igen og igen, og hvis den bliver snasket så binder du bare snoren op, tager risene ud og vasker posen, inden den bruges igen.

Er du god nok?

2010-04-12T10:10:00.000+02:00

Eller rettere: Synes du selv du er god nok? Sådan helt ægte, inderst inde? Hvis du umiddelbart svarer ja, prøv så lige at tænk en ekstra gang over, om du behandler dig selv som om du er god nok?

Jeg har brugt rigtig mange år på at slå mig selv oveni hovedet og kun fokuseret på at jeg skulle være bedre, hurtigere, klogere etc. Så fokuseret faktisk, at jeg helt glemte at sætte pris på de ting jeg allerede havde opnået. Jeg klappede sjældent mig selv på skulderen når jeg havde færdiggjort en opgave, bestået en eksamen eller noget andet fantastisk. Så selvom jeg måske umiddelbart ville svare ja til at jeg var god nok, så var det i dén grad ikke sådan jeg behandlede mig selv! Og shit det er stressende hele tiden at skulle forbedre og gøre tingene mere fantastisk. Aldrig at kunne læne sig tilbage og sige aaaaahh, det gjorde du godt Julie!

Jeg er stadig slem til at slå mig selv oveni hovedet. Men nu er jeg blevet opmærksom på mit mønster omkring at gøre det, så jeg kan fange mig i at gøre det. Og når jeg gør det, så prøver jeg at vende rundt med det samme, og være blid ved mig selv. Jeg støtter mig selv og forsøger at huske på, at efter enhver kraftanstrengelse er det nødvendigt med afslapning, dvs. at når jeg har arbejdet så er der brug for afslapning og for at rette fokus et andet sted.

Hvordan fik jeg så rettet min opmærksomhed mod problemet? Først og fremmest blev jeg gjort opmærksom på det ligesom du nu bliver gennem dette blogindlæg. Og så besluttede jeg at det var en ting jeg kunne overskue at gøre noget ved. Jeg vidste at den ændring i min tankegang ville betyde vanvittigt meget for min stress-tilstand, da jeg ville blive i stand til at sætte pris på hvad jeg havde opnået, i stedet for hele tiden at fare afsted med 100 km i timen. Jeg begyndte at skrive ned i min dagbog, og reflektere over hvordan jeg egentlig havde handlet i løbet af en dag. Hvornår havde jeg været flink ved mig selv, hvornår havde jeg været for strid? Og ligeså stille begyndte jeg at være opmærksom på det i situationen i stedet for bagefter. Og hvor er det fantastisk!

Og så huskede jeg lige det der med at finde nogle håndgribelige måder hvorpå jeg kunne vise mig selv, at nu sætter jeg pris på mig.

En opgave

2010-04-12T09:17:00.000+02:00

Er der én ting, én opgave der ligger i dit baghoved fordi du bør lave den - eller SKAL lave den - men som stadig ikke er færdiggjort? Sådanne opgaver kan være stressende, fordi de er evig tilstedeværende og giver en følelse af aldrig at være rigtig færdig. Men i dag skal du få den overstået! Også selvom det "bare" er at få sat årsopgørelsen i mappe eller komme ned og købe nyt vaskepulver. Betragt det som en udfordring!

Jeg skal lige præcis have sat en masse gamle papirer i mappe.

Hvis du har en række af sådanne opgaver, eller bare vil sørge for at de ikke fremover kommer til at genere og stresse, så lav en liste - enten bag i din kalender, på dit skrivebord eller hvor det nu passer dig - over alle de opgaver der er sådan nogle "bør"-ting, men som du af erfaring ikke får lavet. Og afsæt da 1 time om ugen, f.eks. hver mandag eftermiddag eller hver torsdag, lørdag, hvilken dag der nu passer dig bedst, til at få lavet én eller flere af opgaverne. Så kan du lægge den til side når den popper op, og sige "Det behøver jeg ikke tage mig af nu, for det ordner jeg mandag". Hvilken befrielse! Men husk at skrive opgaverne ned, ellers ligger de i hovedet og kører fordi du er bange for at glemme dem.

God fornøjelse! Glæder mig til at høre om alle de ting i skal have ordnet :-)

Hvert år dør cirka 1.400 danskere af arbejdsrelateret stress.

2010-04-12T09:03:00.000+02:00

Se denne artikel fra Politiken i dag

http://politiken.dk/indland/article944726.ece

Skræmmende og meget apropos mit seneste indlæg. Det fleksible arbejdsmarked fører både gode og dårlige ting med sig.

Fritid og arbejdstid

2010-04-10T19:32:00.000+02:00

Har du en klar opdeling mellem din fritid og arbejdstid? Eller flyder det hele sådan lidt sammen? Hvis du synes at du engang imellem har en tendens til stress, eller at du allerede er hårdt ramt, kan jeg anbefale dig

1) at opdele din dag klart og skarpt i arbejde/studie og fritid. Det er første skridt mod at komme ud af at lade arbejdet/studiet fylde alting. Og nej så når du måske ikke alt det du føler du skal nå. Men hvor meget af det er rent faktisk nødvendige ting? Og hvis der bare er for meget, så handler det her om at sige fra. Du må gøre dig klart for meget fritid du mener at have brug for. Dette er nemmere hvis man er småstresset end hvis det er helt galt.

2) at skrive ned hvad du rent faktisk bruger din tid på, i løbet af en fuld uge. Måske bliver du stresset fordi du er tidsoptimist og påtager dig for mange opgaver, måske er det fordi du overspringshandler for meget og derfor intet når, eller noget helt tredje. At skrive ned giver dig et overblik du kan bruge fremover, til at finde ud af hvor det er det går galt.

Give-away deadlinen er udskudt til på torsdag, så I kan stadig nå at deltage! Klik HER for at vinde Elizabeth Gilberts skønne bog "Eat, Pray, Love".

Det er ikke så nemt - om at finde energien

2010-04-09T12:30:00.000+02:00

Det er hamrende svært at komme ud af stress. Det kan virke fuldstændig uoverskueligt at finde energien til at arbejde med sig selv og sine vaner, når energi er det man har allermindst af i hele verden. Og når det hele falder sammen om ørene på én. Men hvordan finder man så den energi frem fra det sorte hul indeni?

For mig handlede det først om at finde ud af HVORFOR jeg ikke ville være stresset mere. Og nu hvor jeg er ude på den anden side, HVORFOR jeg aldrig vil stå i langvarigt stress igen. For mig nyttede det ikke noget at grunden til at komme ud af stress, var at det er usundt at være stresset. For det er der jo så meget der er. Det var heller ikke nok at jeg havde viljen til at komme ud. Jeg måtte finde de grunde der rørte mig dybere.

En af mine grunde var at jeg vil have nogle historier at fortælle mine børnebørn, der involverer et spændende liv, og ikke 12 timer foran skrivebordet dagligt. Nogle dage er det fedt at arbejde 10 timer, for jeg elsker at arbejde, men jeg fandt ud af at det inderst inde var vigtigt for mig at der var noget andet i livet.

En anden grund var, at jeg faktisk blev bange for at min kæreste ville forlade mig, hvis ikke jeg trappede ned på arbejdet. En ting er at jeg var meget væk, det i sig selv er hårdt for et forhold, men noget andet er at jeg slet ikke hang sammen når jeg var hjemme. Jeg var fraværende, hysterisk og ked af det, og hamrende ucharmerende. Det er der ingen der kan holde til i længden, uanset hvor stærk kærligheden er.

Den sidste virkelig vigtige ting var, at det faktisk gik op for mig at jeg kunne dø af det her. Og der er så mange ting jeg gerne vil med mit liv! Og jeg blev ikke bedre til mit arbejde af at have stress, tværtimod. Jeg vil gerne kunne huske min ungdom, og jeg så ligeså stille min hukommelse blive fyldt af sorte huller fordi alt forsvandt i stress. Jeg mærkede mit hjerte gøre så vanvittigt ondt, og da det gik op for mig hvor alvorligt det var, og hvor sygt det var at jeg ikke kunne tage mig selv alvorligt nok til at stoppe - da fandt jeg et lille lys af energi indeni.

Så frygten for at miste livet, kærligheden og minderne var de ting der rørte mig nok til at kunne finde energien til at komme ud. Jeg respekterede ikke mig selv nok, og var ikke i stand til at mærke min mavefornemmelse nok, til simpelthen bare at gøre ting der var gode for mig, til at gå hjem fra arbejde kl. 18 eller til at holde fri.

En anden ting der var en øjenåbner var, at jeg faktisk ikke havde været ærlig overfor mig selv, op til det punkt hvor jeg erkendte at jeg var så syg at jeg måtte til psykolog NU. Jeg løj konstant overfor mig selv, overbeviste mig om at jeg bare måtte tage mig sammen, snakkede grimt til mig selv og snød mig selv til at tro, at jeg også fik slappet nok af. Og det var først i det øjeblik hvor jeg så mig selv i øjnene, og virkelig for alvor spurgte mig selv hvordan jeg havde det, at jeg kunne komme videre. Der var ikke længere noget med at snyde mig selv, lyve eller have ondt af mig selv. JEG var den eneste der kunne handle på det her punkt. Og jeg kunne først handle da jeg så sandheden om min tilstand i øjnene. Og da var det at jeg kunne sige stop.

Det var vigtigt for mig at have nogle omkring mig der kunne hjælpe. Jeg ringede til psykologen med det samme, fortalte min kæreste at jeg ikke kunne kæmpe imod mig selv længere. Det var tid til at kæmpe for at jeg havde det godt. I starten gjorde jeg nærmest intet selv. Jeg gik til psykolog, og gjorde som hun sagde. Der var intet initiativ fra min side i hverdagen, for jeg havde hverken energi eller selvindsigt nok, så derfor fulgte jeg bare reglerne. Og ved at følge dem, og hver eneste dag minde mig selv om - via samtaler og dagbogsskriverier - at jeg måtte være ærlig og tage mig selv alvorligt, for ellers ville det gå så galt som jeg frygtede, på den måde nåede jeg stille og roligt dertil, hvor jeg kunne finde energi indefra til at tage ansvar for mit eget liv igen. Men først der. Og ja det er dyrt at gå til psykolog. Men det er intet imod prisen for at miste sit livs kærlighed og sin ungdom. Og så giver kommunen tilskud hvis du har en lægehenvisning, så du betaler kun ca. 300 kr. pr. gang. Ja det er mange penge hvis ikke man har nogle. Men jeg kunne ikke have gjort det uden min psykolog...

Puha, et meget langt indlæg, men jeg føler så stærkt for at få fortalt det her! Og for at minde alle jer der måtte være stressede eller på vej derud om, at det ikke er nemt. Men det er vigtigt. Hvorfor det er vigtigt, og hvor vigtigt det er for dig, det er noget DU må finde ud af med dig selv. Men se for guds skyld dig selv i øjnene og vær ærlig. Det kræver mange tudeture og jeg følte mig så ubeskriveligt rå, da jeg måtte se i øjnene hvor alvorligt det var, og hvor uærlig jeg havde været overfor mig selv, i så lang tid. Men der er intet der er det værd, at bruge hele sit liv i tristhed, depression og uden energi. Selv ikke drømmejobbet eller -studiet...

Tak!

2010-04-09T12:00:00.000+02:00

Jeg må simpelthen bare lige sige tak til jer der kommenterer på indlæg og sender mig mails! Det er fantastisk at vide at jeg kan hjælpe og røre andre mennesker, og det giver mig evig inspiration til næste indlæg og til hvor denne her blog skal hen.

Tak!

Ting der gør mig glad

2010-04-08T10:33:00.000+02:00

Og ting der holder mit fokus på det smukke i min hverdag, og gør mig nærværende. For nærvær er en af de vigtigste ting at holde fast i for mig, for at jeg ikke flyder ud i stressen igen.

Hjemmebagt rugbrød

Smukke ting i min stue. Man kan ikke andet end lige at sætte farten ned og trække vejret

Den seneste inspiration i køkkenet. Køkkentid er nemlig ren balsam for min sjæl, og jeg læser kogebøger ligesom jeg læser skønlitteratur

Vil fortsætte min dag ud i det smukke. Har nogle møder i dag, og kan mærke at min krop trænger til alene-tid og en bog i sofaen i aften. Så det gør jeg :-)

Opfølgning på gårsdagens STOP! indlæg følger senere. Og husk at deltage i min give-away, hvis du vil vinde "Eat, Pray, Love" af Elizabeth Gilbert - enten til dig selv eller som gave til en du holder af.

STOP!

2010-04-07T09:38:00.000+02:00

Hvis du føler at du er på vej ud i at være stresset, f.eks. ved at du har nogle af symptomerne jeg har beskrevet i forrige indlæg, så STOP! Sig fra! Både overfor andre mennesker, såsom arbejdsgivere eller venner og veninder, men i allerhøjeste grad overfor dig selv. Er det her det liv du vil leve? Eller er der andre og vigtigere ting end at løbe gennem dagene med stress?

Jeg vil vove at påstå, at der altid er minimum én af de ting du laver i din dagligdag som du kan skære fra. Fjerne. Måske ikke for altid, men for en tid hvor du kommer ovenpå igen. Hvis du ikke har overskud til at se dine venner og veninder, men har brug for at bruge tid alene, har brug for mere tid til afkobling, så ring til dem. Ring og sig at du tager en måned hvor du ikke kan ses, fordi du er på vej ud et sted hvor du ikke vil være, og du har brug for at stoppe det før det er for sent. Fortæl din arbejdsgiver hvordan du har det! Det er ikke et svaghedstegn. Det er tegn på at du er hamrende stærk og har sindssygt meget selvindsigt, at du kan mærke hvornår det er tid til at holde igen og springe af toget! Og det er der helt sikkert mange mennesker der misunder dig. Det er også en meget mere behagelig følelse at have sagt fra til at starte med, end den følelse du får hvis du gang på gang aflyser aftaler eller melder dig syg på jobbet, fordi du ikke orker det alligevel. Stol på mig her...

Der er ingen points i livet for at køre på når du er ved at bryde sammen. Jo minus-points måske. Det er tid til at tage dig selv alvorligt, til at gøre alvor af den selvrespekt du forhåbentlig er i besiddelse af (og som jeg vil skrive mere om i løbet af dagen eller imorgen). Tro på at du nok skal komme ovenpå, og stol på at DIN mavefornemmelse er den der ved hvad DU skal. Ikke chefens, venindens eller kærestens.

Og prøv så bare at stoppe...

Mine stress-symptomer

2010-04-07T09:26:00.000+02:00

Begynder at udskyde måltider, tissepauser og tid med kæresten og mig selv, til fordel for arbejde. Hvis jeg da overhovedet kan mærke at jeg er sulten/skal tisse/er træt
Hovedet kører rundt så snart jeg slår øjnene op om morgenen
Kalder gaflen for fjernbetjening og sofaen for køleskab, og glemmer hvor jeg har lagt alting. Kører afsted uden cykelhjelmen om morgenen, fordi jeg glemmer den, og bliver konstant i tvivl om jeg nu har låst hoveddøren/slukket for komfuret/trukket ud i toilettet
Kan ikke huske hvad jeg lavede igår
Jeg arbejder lige indtil jeg skal i seng
Der er en konstant uro i min krop
Udskyder flere og flere af mine opgaver, fordi jeg ikke har energi til at tackle dem
Laver halvdelen af en masse opgaver, men får ikke sat hak ved noget
Trækker ikke vejret i bund
Græder meget, ofte over udefinerbare ting
Bliver ubehageligt til mode når min tlf. ringer eller der kommer en sms, for "ååååh nej, mere at tage stilling til!"
Kan ikke beslutte hvad vi skal spise til aftensmad, ved ikke hvad jeg har lyst til
Har mareridt, sover dårligt og vågner med et sæt 5 minutter inden uret ringer, og farer ud af sengen
Hjertesmerter. Som jeg nu ved IKKE må ignoreres!!
Orker ikke at se folk jeg ellers holder af
Har nul sex-lyst
Har ondt i maven og tårerne ligger lige bag øjnene når jeg skal afsted om morgenen
Og da det var allerværst, havde jeg faktisk en følelse af slet ikke at vide, hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af det igen...

Gratis coaching

2010-04-06T20:13:00.001+02:00

En af mine veninder er igang med at uddanne sig til coach, og i den forbindelse søger hun folk der gerne vil coaches, som hun kan give gratis sessioner for at opbygge erfaring og referencer. Jeg er selv hos hende lige nu, og hun er skøn :-) Hun bor i Valby, og umiddelbart skal du kunne komme til hende.

Send mig en mail hvis du er interesseret, på j.nilsson@stressstories.com, så får du hendes kontaktinformation.

Give-away - "Eat, Pray, Love"

2010-04-06T00:26:00.000+02:00

Så er det tid til min første give-away! Set i lyset af hvor meget jeg har nydt at læse "Eat, Pray, Love" af Elizabeth Gilbert aaalt for mange gange, og med tanker på de emner den behandler, er det kun passende at den er emnet for give-away'en. Så hvis du vil have denne fantastiske bog, er dette din chance!

DERFOR! Skriv en kommentar til dette tidligere indlæg på bloggen (klik på ordet dette), omkring hvilke stress-situationer du gerne kunne tænke dig mine tanker, erfaringer og råd omkring.

ALTERNATIVT! Send mig en mail med kommentaren.

HUSK! At tilmelding som fast læser samtidig, giver to lodder i konkurrencen (og allerede faste læsere har selvfølgelig to lodder hvis de kommenterer).

Det er kun kommentarer der rent faktisk indeholder et emne til stress-guide indlægene eller et spørgsmål, der tages i betragtning. Deadline er på fredag d. 9 april, hvorefter rækken af Stress-Guide indlæg starter.

Glæder mig til at give denne fantastiske bog til en af jer derude!

Stress-guide indlæg?

2010-04-04T17:07:00.000+02:00

Skal jeg skrive en "guide" hvor jeg beskriver hvad jeg gør i bestemte situationer og ved bestemte sindstilstande, i forbindelse med stress? Og hvilke situationer kunne I tænke jer at høre om?

Tænker at det måske kunne være ét dagligt indlæg omkring en bestemt ting/situation, så skriv endelig til mig hvis I har spørgsmål eller ting I gerne vil vide noget om! Enten her som kommentar, eller på mail j.nilsson@stressstories.com - og bare rolig, I kan sagtens være anonyme, skriver ikke hvis spørgsmål jeg adresserer hvis det kommer pr. mail.

Påske (og verdens længste indlæg)

2010-04-04T17:05:00.000+02:00

God påske allesammen. Håber I sidder et eller andet sted langt fra en computer og slapper af. Lige nu sidder jeg foran brændeovnen og kigger ind i flammerne, mens den lækre chokolade fra Sv.Michelsen bliver fordøjet - vidunderligt!
Jeg har været i sommerhus på Sj.Odde hele ugen UDEN netadgang og med meget dårligt telefonsignal. Og da jeg tydeligvis ikke lige havde styr på det der med at få sendt planlagte posts afsted til bloggen, har der været stille siden sidste weekend. Jeg har løbet skønne ture i sommerhusområdet der er gammel skov, og derfor er fyldt med kæmpe fyrtræer, sandet jord, grankogler, birketræer, rådyr, egern, brænderøg og duften af hav - der er nemlig ikke mere end 100 meter til den ene strand og 800 m til den anden. Jeg har gået ture, lavet mad, læst en masse bøger, drukket the, hygget med familien, sovet læææænge, været på loppemarked og været stille. Og jeg har ikke taget et eneste billede, fordi jeg har prøvet at være i nuet, i stedet for at koncentrere mig om at skulle fotografere situationen for at kunne huske den om 10 år.

Når man som jeg ikke har noget fast job, kan det være svært at kende forskel på weekend og hverdag. I hvert fald for mig. Samtidig er det en stress-faktor ikke at have job, og det at jeg ikke ved hvornår jeg er i fast job igen, er virkelig svært. Jeg har i mange år identificeret mig 100% med mit job, og nu prøver jeg så at finde ud af hvem jeg er, når jeg ikke har noget job - eller hvem jeg er UDOVER mit job. For jeg vil aldrig nogensinde stå i den situation igen, hvor jeg føler at jeg udelukkende er noget i kraft af mit job. I dag har jeg svært ved at kende forskel på weekend og hverdag, og sådan var det også da jeg var studerende og arbejdede. Da handlede det bare om at jeg arbejdede konstant, i stedet for at holde fri hele tiden. Der er ingen tvivl om, at ingen af situationerne er sunde, derfor er jeg gået igang med at planlægge mine dage, ganske som jeg gjorde det da jeg skulle ud af stress i første omgang. Her i ferien har jeg dog holdt ferie som altid, og øvet mig endnu mere i at komme heeeelt ned i gear. Stress-mønstrene ligger lige under overfladen, men nu kan jeg heldigvis genkende dem og ved hvad jeg skal gøre.

Uanset om det er fritid eller arbejde der flyder ud over hele livet og alle døgnets timer, laver jeg en plan og et skema ud fra samme princip. Først skriver jeg alle de ting ned jeg gerne vil have i min uge. Og så bestemmer jeg hvornår det skal være fritid og hvornår det skal være arbejde. Før i tiden var det fritid om aftenen efter kl. 18, og arbejde fra 8.30 morgen til 17.30 eftermiddag. ½ times transport i begge ender. Nu hedder det arbejde Fra 9.30 morgen til 16 eftermiddag, og så fri herefter. Samt en times fri midt på dagen. Og så fylder jeg ellers ind i blokke dagene igennem. Mit arbejde lige nu er som sagt en række forskellige småprojekter, og så jobsøgning og planlægning af de foredrag jeg gerne vil ud og holde for andre studerende. Jeg hjælper også et par start-up virksomheder med at skrive skarpe koncepter og komme igang med at skaffe kapital til virksomheden - kort sagt er jeg den der stiller alle de rigtige og kritiske spørgsmål til at skubbe projektet videre.

Min plan for mine dage MÅ OG SKAL overholdes. Ellers flyder tingene for en tidsoptimist som mig, og jeg ender med at blive så hamrende ked af det, fordi jeg får arbejdet for meget. Jeg lader mig flyde med for nemt. Til gengæld er jeg hamrende effektiv og er ved at være ret god til at overholde planerne med mig selv, så det virker. Og det er så rart at stå i slutningen af en dag og rent faktisk kunne sætte hak ved de ting og opgaver dagen indeholdt, hvad enten det så er vasketøj og gulvvask eller at få skrevet et nyt koncept og sendt otte mails.

Lidt rodet indlæg, men har så mange tanker omkring det her med planlægning af dagens og ugens opgaver, og det har bare virkelig hjulpet mig så sindssygt meget i at komme ud af stress. At være disciplineret omkring mig selv, og have respekt for de planer jeg har lavet for mig.

Lige nu vil jeg vende tilbage til brændeovnen der skal have mere træ, og til den lasagne der snart skal i ovnen. For her er det stadig ferie.

Kopper

2010-03-27T12:26:00.003+01:00

Her er et billede min psykolog gav mig, hvor hun snakker om at alle mennesker har et vist antal kopper indeni sig, der alle skal fyldes i, før man er tilfreds og har det godt. Jeg har en arbejdskop, en yogakop, en kærestekop, en bog-læsningskop, en madlavningskop, en familiekop, en sovekop, en spisekop osv. Og jeg har kun en bestemt mængde vand at komme i de kopper. Der er en balancetilstand mellem de kopper, hvor hver kop har lige præcis det perfekte niveau vand i sig. Det er der jeg har det bedst. Men hvis jeg kommer til at komme for meget vand i arbejdskoppen f.eks. (bruger for meget energi på arbejde), så må der jo fjernes noget vand fra en anden kop. Og så kommer ubalancen... Hvilke kopper har du? Og er de i balance?

Jeg synes det er et fantastisk billede, der virkelig giver mig en dyb forståelse for, at det altså ikke går bare at putte mere og mere energi i arbejdet, hvis man vil have balancetilstanden. Ellers må man slå kopper i stykker, så de ikke længere er der. Men det er måske heller ikke så sjovt (eller sundt)...

Stress og mad

2010-03-27T12:26:00.002+01:00

Som Annika kommenterede på mit tidligere indlæg, så slår det aldrig fejl at når jeg spiser for meget sukker, så sover jeg dårligt om natten. Og den dårlige nattesøvn bidrager altså til, at jeg lettere bliver stresset og går ned over småting. Det er en forbandelse og en gave på samme tid, for på den ene side gør det det svært at skeje ud og spise lige hvad jeg har lyst til, og på den anden side er det jo skønt at min krop fortæller mig hvad den vil have.

Jeg er på en rejse i øjeblikket, hvor jeg prøver at forstå mine mønstre, og prøver at finde balance i livet. Specielt i forhold til livskvalitet. Mad betyder meget for mig, og jeg elsker god, veltillavet mad - og det involverer altså nogle gange både riiiiigeligt smør, fløde og sukker. På den anden side elsker jeg også når min krop bare sprudler af energi og styrke, og jeg kan mærke hver eneste lille ting den fortæller mig. Men for at mit liv har den kvalitet jeg gerne vil have, så må jeg finde en mellemvej, en balancegang hvor jeg kan få begge dele.
Derfor spiser jeg kvalitetschokolade (helst en blød schweizisk én af ren kakao, rørsukker og kakaosmør, uden alle mulige underlige olier og tilsætningsstoffer). Jeg laver lækre desserter når jeg har lyst, af økologiske råvarer og skønne kvaliteter. Men jeg sætter også begrænsninger, for med et mad-hjerte som mit kan jeg ikke altid styre mig. Jeg spiser konsekvent for meget og bryder med kroppens signaler, hvis ikke jeg tænker over det. Jeg ved ikke noget værre end at have dårlig samvittighed over hvad jeg har spist, derfor handler det om commitment og at opsætte nogle rammer indenfor hvilke jeg kan opnå den livskvalitet jeg gerne vil have. Jeg straffer mig selv for at spise chokolade, hvis ikke jeg har gjort det klart overfor mig selv hvornår det er ok. Sygt? Måske, men sådan nogle forholdsregler må man tage, når man både elsker at spise og at have det fuldstændig fantastisk!

Hvad har al denne her madsnak så med stress at gøre? Jo, den er et godt eksempel på, hvordan jeg må arbejde på at finde balancen, og den balance jeg finder med mad, søger jeg også at få på alle andre punkter af mit liv. Balancen mellem det "gode" og det "dårlige", det punkt hvor jeg tilgiver mig selv, elsker mig selv og tillader mig selv at få både i pose og i sæk - for det kan godt lade sig gøre! Jeg skal føle at jeg har plads til at give mig hen til mit arbejde, plads til at få det kick jeg får ud af et job, men også have plads til at slappe af og nære mig selv på andre måder. For når jeg kommer ud af balance - så bliver jeg stresset.

Solbrillerne i brødristeren?

2010-03-26T07:30:00.000+01:00

Jeg har haft en underlig drøm i nat, der involverede at jeg ristede mine solbriller i brødristeren, fordi de havde fået for mange ridser. Og i min drømmeverden troede jeg åbenbart at brødristeren ville give dem så meget varme at plasticen smeltede og de blev helt glatte og fine igen :-S

+ = ????

Efter at have konstateret at - de blev ikke på nogen måde fine igen! måtte jeg jo så på jagt efter nye glas til brillerne. Og på en eller anden måde endte jeg med at blive jagtet af solbrilleforhandlere og kunne ikke slippe væk. Fra underlig drøm til mareridt!

Sådan en drøm er et dårligt tegn for mig. Jeg har også sovet dårligt, og jeg ved at det betyder følgende:
1. Jeg har ædt for meget chokolade og karamel igår da jeg lavede påskeslik, og for meget sukker giver mig dårlig søvn.
2. Jeg har udskudt forskellige opgaver til i dag, som jeg ikke har lyst til at lave. Men som SKAL laves inden påsken. Det er et klassisk mønster, det med at vente med de ting der ikke er sjove, men det duer ikke. Sådan nogle opgaver skal tackles head on, for ellers får jeg ondt i maven over dem, og de fremprovokerer stresssymptomer. Så nu er det op på hesten og igang, for jeg skal ikke holde påskeferie med dårlig samvittighed og skyer hængende over hovedet!

Jeg tacklede min meget trætte krop og stress-symptomerne med åndedrætsøvelser i badet, og kan mærke at jeg må holde fokus på vejrtrækningen resten af dagen. Men det er jo heller ikke det værste i verden!

Navlepilleri #1

2010-03-25T21:50:00.000+01:00

Hvor mange af dine problemer tror du ville forsvinde, hvis du stoppede med at bekymre dig om dem? Stoppede med at give dem opmærksomhed, stoppede med at arbejde intenst med dem og stoppede med at betragte dem som problemer? I mit liv er der i hvert fald nogle stykker. Og det er netop derfor jeg mener, at man engang imellem godt kan være for navlepillende.

Eksempel
Problem: Jeg får ikke gået så mange ture. Jeg er vokset op i en familie hvor man går ture, hvor det at gå tur er en fantastisk ting og noget man SKAL gøre. Jeg tænker at jeg "bør" nyde vejret, komme ud i luften noget mere og gå raskt til!
Nye tanker: Ja, det er dejligt at gå tur. Jeg kan godt lide det. Jeg gør det med veninder og når jeg mærker lysten til at komme ud melde sig. Men hvorfor vil jeg gå flere ture? VIL jeg faktisk det? Har jeg brug for det? Svaret er nej... Men mine manglende gåture er blevet et problem, fordi jeg hele tiden tænker en forfærdeligt masse på dem. Fordi jeg prøver at tvinge mig selv ud, prøver at omvende min hjerne til at have lyst til at gå flere ture. Hvor jeg nok ville have det rimelig meget bedre hvis jeg bare lod være at tænke mere over det. Gå tur når du har lyst. Lad være at gå tur når du ikke har lyst. Slut færdig.

Selvfølgelig findes der ting som man bare må gøre, f.eks. synes jeg ikke det er det fedeste i verden at løbe ture, men jeg ved at det er en af vejene frem for mig, hvis jeg skal kunne passe min brudekjole igen (nogle der sagde specialeskrivnings-kilo?) Og ja jeg kunne også finde andre ting at lave, men løb er nemt, og jeg elsker det når jeg kommer hjem igen. Jeg har taget et valg, og derfor fylder det meget i mit hoved. Og jeg kan ikke bruge "løb når du har lyst, lad være at løbe når du ikke har lyst" her. Det er et problem jeg ikke har lyst til forsvinder, selvom det sikkert ville, hvis jeg bare droppede det, lod være at have opmærksomheden på det, og tog til spinning i stedet. Men dette problem må jeg arbejde igennem, for jeg er også overbevist om, at jeg kommer til at kunne lide at løbe igen på et tidspunkt.

Der er mangle flere aspekter af det at være for navlepillende, derfor er dette kun indlæg 1 i en serie af indlæg der vil komme over de næste uger.

Har du nogle problemer du tror ville forsvinde hvis du stoppede med at ville fikse dem? Og bare tog livet som det kommer? Og synes du man kan være for navlepillende og selvransagende?

Løbeture

2010-03-25T19:53:00.000+01:00

Nu vejret er så fantastisk, har jeg besluttet at løbeskoene skal frem igen efter aaaalt for lang tid i skabet. Jeg skal simpelthen have musik til mine løbeture, og min all time favourite er denne - Queen med "Don't stop me now". Så mega fed at løbe til! Den før mig så glad og energien pumper rundt i kroppen! Kan også redde en kedelig tur rundt med støvsugeren :-)

Taknemmelighed

2010-03-25T00:08:00.000+01:00

Jeg er taknemmelig for, og lykkelig over at:

- jeg har sagt fra til et møde jeg ikke har overskud til at tage til. Kunne mærke at aftalen drænede mig, så satte mig selv i forreste række og bliver hjemme.

- min kæreste har overskud og lyst til at tale med mig mange gange om ugen, selvom han har virkelig travlt og sidder i et laboratorie på den anden side af jorden.

- jeg kunne tage en sen eftermiddag ud af kalenderen og bage cupcakes fordi det var dejligt.

- at jeg har fået en skøn Zumba instruktionsvideo som jeg har brugt en time på i dag. Virkelig sjovt :-)

Tre ting du vil gøre/allerede gør

2010-03-24T23:54:00.000+01:00

Kan du nævne 3 ting du gerne vil have i dit liv, som skal være aktive tilvalg hver eneste dag/uge/måned? Ting der kan holde dig væk fra stress og give dit et liv du er lykkelig for. Et liv hvor du sætter dig selv i fokus og ikke lader dig gå ned med stress fordi andre mennesker (eller du selv) kræver for meget af dig? Kæresten, huset eller lignende ting tæller ikke her, det skal være ting du GØR, eller gerne vil gøre.

Mine ting sådan lige on the top of my head er:
- yoga/motion fire gange om ugen. Lykkes ikke altid lige nu, men jeg VIL. Og jeg vil ikke længere være bange for successen og for at lykkes med det. Jeg vil gøre det, fordi det giver mig ro og sundhed.

- Gå i seng senest kl. 22 to dage om ugen, med en god bog. Det nærer mig så meget at ligge med en skøn bog, og det får mig ned på jorden.

- Jeg vil have mine MusiCure sessioner tilbage. I disse hektiske uger uden kæresten, med rejser og jobsøgning og et helt nyt liv, har jeg negligeret flere af mine gode vaner, og en af dem er at ligge i 10 minutter på min yogamåtte, med lukkede øjne og lytte til MusiCure. Balsam for sjælen.

Der er mange flere ting, men det her var de tre første jeg tænkte på.

Hvad vil du gøre/holde fast i?

Take a break

2010-03-24T23:46:00.001+01:00

Kender I programmet "Scirocco - Take a break" til computeren? Min kæreste introducerede mig for det da jeg skrev speciale, og det er super godt til folk som mig, der har det med at blive grebet af arbejdet. Og ikke mindst har det med at negligere sult, tissetrang, træthed og stive led.

Programmet er en simpel timer der kan sættes til X minutters arbejdstid forfulgt af Y minutters pause. Programmet tæller så ned, og når det er tid til at holde pause efter X minutter, så plinger den og fortæller dig at du skal gå væk fra computeren. Og hvis man siger "remind me later" mere end to gange, så bliver den sur og fortæller at NU skal du altså gå væk fra den skærm! Genialt :-)

Download det her http://download.cnet.com/Scirocco-Take-a-Break/3000-2350_4-10333152.html

Perfektionisme?

2010-03-24T23:43:00.000+01:00

Navlepiller-indlægget er udskudt lidt, for den står på navlepilleri herhjemme lige nu.

Jeg har siddet og stirret på en jobansøgning i to dage... Den skal afsted imorgen og den er ikke færdig endnu. Det er ikke fordi jeg er dårlig til at skrive ansøgninger, jeg er faktisk hamrende god til det! Og jeg kan sagtens finde ud af at fortælle om hvad jeg er god til og hvorfor. Og jeg har faktisk også mange gode vinkler til de opgaver der skal løses i jobbet. Men hvorfor skriver jeg den så ikke bare færdig?

Jeg sidder og glor på den, fordi jeg er bange for at sende den afsted. For tænk hvis jeg bliver afvist af virksomheden!? Mit indre jeg og den fornuftige Julie ved godt, at der kan være en million grunde til at jeg måske ikke får et bestemt job, og at det ikke handler om at jeg er et dårligt menneske, er dum eller andre lignende skrækscenarier. Men dels er jeg perfektionist, og dels har jeg stadigvæk lidt svært ved at identificere mig selv udenom mit job, så derfor er dokumentet ikke sendt afsted endnu... Men hvor er jeg dog lykkelig for at jeg har identificeret den frygt, for nu kan jeg arbejde med den, og få mig selv på rette spor igen. Det rette spor hvor jeg sender brevet afsted, med troen på at udfaldet ikke påvirker min inderste kerne.

Nu har jeg heldigvis ikke været færdiguddannet så længe, og jeg har holdt ferie indtil denne uge hvor jeg er gået igang med jobsøgning, så følelsen af at være arbejdsløs (bortset fra mine små mindre projekter hist og her) er ikke så dyb endnu. Jeg er klar over, at jeg skal arbejde hver eneste dag, med at komme nærmere at hvile i mig selv, for ingen ved hvor længe perioden varer, og hvis ikke jeg hviler i mig selv, er der risiko for at jeg ender med at blive deprimeret af ikke at have et job. Så navlepilleri, here I come :-)

Oprydningsupdate

2010-03-24T01:51:00.000+01:00

Glemte lige at jeg ville vise billeder af mit klædeskab der nu endelig er blevet ryddet ud! Der er stadig et problem med at have bøjleplads nok, så den side af skabet ser stadig rodet ud. Men hvis I kan huske hvordan mit tøj lå inden jeg tog til Seattle, da jeg havde taget alting ud for at organisere:

Nu ser det således ud:

Ikke ligeså cool som diverse oprydningseksperter kunne gøre det, men cool nok til mig. Det giver i hvert fald ro og overblik, og der er røget en masse ud som var for slidt og gammelt til nogensinde at finde vej på mig igen. Der er altså noget zen-agtigt ved at skille sig af med ejendele som ellers bare ligger og fylder op...

P.S. For at gøre en træt dag sjovere, har jeg haft grønne sokker på i støvlerne - så meget rebel er jeg nemlig :-) Det giver mig en følelse af at slippe kontrollen og det er fedt!

For at minde mig om at slippe kontrollen og have det mere sjovt, bor ham her også i vores hjem. Mit ynglingsdyr er nemlig elefanten!

Overskud

2010-03-24T01:40:00.001+01:00

Tak for velkomsten tilbage til Danmark :-) Så blev der overskud til at skrive igen. Det seneste døgn har været plaget af jetlag og er det stadig, men prøver at komme tilbage til en normal døgnrytme igen.

Jeg har brugt en masse af tiden i Seattle på at lave absolut ingenting og bare nære mig selv og min sjæl. Læst gode bøger, hygget og ikke mindst ligget under disse fantastiske træer og kigget op i den blå, blå himmel

Det kunne jeg aldrig have slappet nok af til at gøre, for bare ½ år siden. Jeg er så lykkelig for at være kommet så langt, og en af grundende til at jeg er kommet hertil, er at jeg har lært at udfordre mine tanker. For de gamle tankemønstre kommer op igen fra tid til anden. Tanker som "Nu ligger du også bare her og laver ingenting, burde du ikke søge flere jobs, gå på museum eller LAVE noget?! Dovne, dovne Julie, du producerer jo ikke noget, du glor jo bare op i himlen. Afslapning har du vist ikke brug for, kom nu igang!".

Til forskel fra før i tiden, hvor jeg havde reageret på de tanker, fået dårlig samvittighed og være gået på museum, skrevet flere jobansøgninger eller noget andet jeg ikke havde mest lyst til, prøver jeg nu at udfordre mig selv. Jeg spørger mig selv om det nu virkelig kan passe at jeg ikke har brug for afslapning? Om jeg ikke har brug for at nære den del af mig selv, nu det er det jeg har mest lyst til at lave? Når jeg har brug for at nære arbejds-delen af mig, så kommer lysten til at arbejde helt automatisk, og da er jeg ikke præget af dårlig samvittighed. Men før lyttede jeg ikke til hvad jeg havde lyst til. Og når jeg stiller mig selv de spørgsmål, finder jeg som regel ud af at jo, jeg har brug for at slappe af, det er derfor jeg vil det. Jeg har brug for at ligge på græsset og stirre på skyer. Og så er det det jeg skal...

Jeg skriver også oftest i min dagbog når jeg får disse tanker. Det er så effektivt at skrive alle de dårlige tanker ned, fordi det er meget nemmere at udfordre dem når de er kommet på skrift. Og det at jeg kan gå tilbage og læse mine svar på tidligere problemer, se mine udfordringer af tankernes påstande stå der på siderne, det hjælper mig til hurtigere og hurtigere at komme igennem det, hver gang tankerne kommer op i hovedet igen. Det giver mig mulighed for at identificere mine mønstre, både gode og dårlige, og det hjælper, og hjalp, mig i kampen mod stress. Jeg kan tackle vante problemstillinger der dukker op i mit hoved, og med tiden bliver der længere og længere imellem at de samme tanker kommer igen. Til sidst forsvinder de nok helt :-)

Nu vil jeg faktisk gå ind og skrive i min dagbog, for i dag har været en skøn dag med god balance mellem fritid og arbejde - og de gode dage skal huskes og de skal reflekteres over. Og så vil jeg sove, så der kan komme endnu mere overskud på kontoen!

Imorgen følger et spændende indlæg omkring hvorvidt man kan være for selv-granskende og navlepillende - eller i hvert fald mine tanker omkring det! Jeg efterlader jeg med lidt flere skønne billeder fra Seattle:

Hjemme

2010-03-22T16:47:00.000+01:00

Jeg har været i Seattle de sidste dage og er lige kommet hjem. Har haft de mest vidunderlige dage derovre med min kæreste, og nu skal jeg så vænne mig til at være alene hjemme igen den sidste måned. Jeg skal altså passe på mig selv...

Er jetlagged og sulten, så vender tilbage når der er energi igen, nok imorgen!

72%!!

2010-03-18T02:07:00.000+01:00

Ifølge denne artikel http://politiken.dk/uddannelse/article751879.ece føler 72% af studerende i Danmark sig stressede. Godt nok er artiklen et år gammel, men tror ikke at stressniveauet er dalet med finanskrise og færre jobmuligheder... Det er skræmmende!

Dette citat...

2010-03-18T01:58:00.000+01:00

"When I loved myself enough I began to see I didn't have to chase after life. If I am quiet and hold still, life comes to me."

Det giver mig så meget ro.

Og i tider hvor jeg synes at jeg skal nå alting, gøre alting for alle mennesker, yde mere end min krop, mit hjerte og min hjerne kan tage og ikke føler at jeg nogensinde har gjort nok, giver det mig tryghed. Jeg behøver ikke at kæmpe så meget for ikke at gå glip i noget i livet. Livet skal nok komme til mig, hvis bare jeg slapper af.

Dog husker jeg også på denne søde - og meget meningsfyldte - historie som Elizabeth Gilbert fortæller i "Eat, Pray, Love" (ja jeg ved godt jeg skriver meget om den bog, men den er så god):

A poor man goes to church every day and prays before the statue of a great saint, begging, "Dear saint, please, please, please, give me the grace to win the lottery!!" This lament goes on for months. Finally the exasperated statue comes to life, looks down at the begging man and says in weary disgust: "My son, please, please, please, buy a ticket!"

Man kan altså ikke gøre ingenting og forvente at få alting - men man behøver måske heller ikke altid have så travlt.

I dag har jeg haft anti-travlt med at kigge på solskin og spise kage

Dagens skønhed

2010-03-16T23:33:00.001+01:00

Dagen i dag startede med læsning i sengen og hygge. Så fulgte yoga, meditation, morgenmad, karbad og lidt arbejde. Så frokost og en dejlig gåtur. Og hygge... Nogle gange er det ikke helt skidt at være uden fuldtidsarbejde. Det giver en fantastisk mulighed for at fokusere på de ting der er dejlige her i livet, og for at øve mig endnu mere i de gode mønstre jeg gerne vil have i mit liv. Om lidt står den på en lille smule mere meditation, for det har jeg brug for. Skønt!

Se også hvad jeg har fået tilsendt i dag af billeder fra USA:

Man kan da ikke andet end at blive glad når man ser på de billeder.

Sov godt alle sammen :-)

Frygt

2010-03-16T23:05:00.000+01:00

Efter at have skrevet indlægget omkring commitment, var der en masse tanker der begyndte at vælde op i mit hoved. For én ting er at jeg er blevet opmærksom på vigtigheden af at committe sig til noget og så holde fast i det, men det betyder ikke at jeg selv er blevet ekspert på det område. Jeg beslutter mig til stadighed for at NU vil jeg sådan og sådan, og så ender det med at gå i vasken.

Jeg er - som så mange andre i blogland - igang med Sofia Mannings "Hvad venter du egentlig på?", og gennem læsningen af den, står det endnu mere klart for mig, hvorfor jeg nogle gange ender med at skuffe mig selv, og ikke gøre de ting jeg ellers havde sat mig for. Det handler om frygt. Jeg bliver simpelthen bange for hvad der sker hvis tingene ikke går som de skal. Eller hvis de går over forventning. Hvad nu hvis jeg bliver verdens sejeste til meditation? Betyder det så at jeg skal gøre det hver dag for evigt? Og hvad nu hvis jeg søger et job og ikke får det? Så føler jeg mig pludselig som en failure meget hurtigt. Hvis jeg stopper helt med at spise chokolade, betyder det så at andre mennesker vil dømme mig hvis jeg en dag tager et stykke igen? Og hvordan har jeg det så med det? Nogle gange kan jeg blive bange for succes og de ting succes medfører, såsom følelsen af ikke at kunne droppe det jeg har succes med igen.

Som du nok kan høre, handler det meget om de ydre omstændigheder, så det jeg arbejder på lige nu, er at sige "fuck it!" i ENDNU højere grad end jeg har gjort indtil nu. For ja, jeg er blevet rigtig god til det, og kommer hurtigt ovenpå og finder en anden vej hvis livet går mig imod. Men jeg kan sagtens blive bedre!

Er du nogen sinde bange for succes? Eller for at commit'e dig til ting, fordi du er bange for hvad der så vil ske?

Commitment

2010-03-15T21:40:00.000+01:00

En mail fra en læser har inspireret mig til dette indlæg, som jeg håber at I alle kan bruge til noget. Det er blevet lidt langt, men jeg har simpelthen så mange tanker jeg vil ud med!

Da jeg skulle ud af stress, brugte jeg først lang tid på at finde ud af hvad der var vigtigt for mig. Hvad ville jeg gerne med mit liv? Hvad skulle mine dage være fyldt op af? Gennembrudet for mig kom lidt, da jeg kom til at tænke over hvilken historie jeg helst ville fortælle mine børnebørn. Historien om bedstemor der knoklede røven ud af bukserne på kontoret 12 timer om dagen, eller historierne om de hyggelige vennemiddage, cykelture langs søerne med kæresten, den yoga jeg gik til og de ferier jeg var på. Og jeg vidste pludselig godt hvad jeg helst ville. Men derfra var det stadig op af bakke! Det er så hamrende hårdt, fordi man bliver nødt til at erkende at der er nogle ting der er de vigtigste for én, og dermed må man sige nej til de andre. Livet kommer ikke tilbage igen, der er ingen viskelædre og ingen rewind-knap. Og det har du sikkert hørt en million gange, men det var den erkendelse jeg måtte forholde mig 100% til før at jeg kunne samle mig om at blive rask. Jeg måtte vælge fra for første gang i mit liv, og det er det sværeste jeg nogensinde har gjort.

Da jeg havde fundet ud af hvad jeg ville have i mit liv og hvor meget tid jeg ville bruge på de forskellige ting, kom det svære. Nemlig at commit'e mig til de ændringer jeg ville lave i mit liv. Jeg ville f.eks. have 10 minutters afslapning og meditation med Musicure musik hver dag når jeg kom hjem, for at få hjernen ned i gear efter arbejde. Men så skulle jeg også gøre det hver dag! No excuses! Jeg lærte hurtigt, at hvis jeg satte mig mål eller forventninger om ting der ikke var realistiske at nå, så blev jeg skuffet over mig selv og så kørte de negative tanker. Jeg var også for svag at jeg ikke engang kunne finde ud af at dyrke motion hver dag, jeg var også en dårlig kæreste og person fordi jeg ikke kunne orke at lave aftensmad hver dag og shit en dårlig studerende jeg var, når jeg ikke fik læst de ambitiøse 2 kapitler dagligt jeg havde sat mig for. Det var en ond spiral, for jeg endte med at blive så skuffet over mig selv, at jeg blev deprimeret og så fik jeg ikke lavet noget som helst. Og så kom mere skuffelse og dårlige tanker... Så forventningsafstemning først, og derefter commitment til de ting jeg kunne overskue. Men så var det også om at gøre de ting, og ikke bruge dårlige undskyldninger for at lade være. Det var hele tiden en balancegang mellem at lave for lidt og for meget.

Jeg skulle også overholde min aftale med mig selv. Hvis min aftale hed at gå hjem kl. 17.30 fra kontoret senest, og så holde fri hver aften, jamen så skulle jeg gøre det, uanset hvor godt arbejdet gik. Og sådan arbejder jeg stadig med mig selv i dag, for ellers løber det løbsk!

Det gode ved at have lavet sådanne commitment med mig selv er, at det åbner op for muligheden for belønninger. Hvis jeg havde (har) mediteret hver dag efter arbejde i en uge, jamen så må jeg godt købe mig selv de ekstra gode laksefileter til middag. Eller få en massage eller noget andet godt. Dermed ikke sagt at de gode ting skal være forbeholdt når jeg har overholdt planen 100%, for så bliver det et præstationsræs, men der er selvforkælelse i hverdagen, og så er der de ekstraordinære, lækre ting som f.eks. massage eller luksus-laks. Eller chokolade fra Peter Beier eller noget andet dejligt...

Denne strategi med forventningsafstemning og commitment kan faktisk bruges rigtig mange steder i ens liv. Selvom du ikke er stresset, kan den f.eks. bruges i forhold til at få skabt et godt forhold til løbeturene, den sunde mad, læsningen, det frivillige arbejde og en million andre ting.

Så find ud af hvad du forventer af dig selv. Og husk at være blid ved dig selv - livet er til for at nydes, og ingen nyder at slå sig selv oveni hovedet hele livet igennem.

Følg dine drømme

2010-03-13T18:50:00.002+01:00

Jeg læser lige nu Eat, Pray, Love af Elizabeth Gilbert for fjerde gang

I bogen spørger Elizabeth sig selv om, hvorfor vi ofte kun handler på vores drømme (eller hvorfor hun kun gør), hvis de er fornuftige og har et formål der virker logisk. Hvorfor skulle hun dog lære italiensk, det kan man jo ikke bruge til noget? Men JO det skal hun netop, fordi det er en af hendes drømme, og drømme behøver ikke være fornuftige. Så længe de opfylder et formål for dig og ingen andre. Det vil jeg huske på...

Stress-buster udfordring: Uddeleger én opgave i dag

2010-03-13T18:48:00.000+01:00

Jeg har næsten altid fået påtaget mig for mange opgaver. Det var direkte årsag til min stress, og selvom jeg er blevet tusinde gange bedre til at sige nej nu end før, er det stadig noget jeg skal minde mig selv om dagligt. Ofte er det fordi, jeg går rundt med en idé om, at jeg skal gøre alting, løse alle opgaver i verden, og helst til UG med kryds og slange, for at være noget værd. Derudover bliver jeg så beæret når folk spørger om jeg ikke vil løse en opgave for dem, at jeg straks siger ja, for tænk hvis jeg siger nej, så spørger de nok ikke igen! Det samme gælder hvis jeg bliver inviteret til et arrangement. Hvis ikke jeg kommer nu, får jeg nok aldrig muligheden igen. Jeg har også længe været hamrende dårlig til at bede om hjælp, fordi jeg tænkte at det fik mig til at virke svag og utjekket. Så det der med at uddelegere opgaver har – som du nok kan høre – aldrig været min stærke side.

Da jeg fik stress blev jeg imidlertid tvunget til at begynde at uddelegere! Jeg måtte sygemelde mig i nogle uger, og så måtte andre pludselig tage sig af de opgaver jeg ellers havde haft. Folk jeg var i gruppe med på studiet blev nødt til at færdiggøre opgaver uden mig, på arbejdet måtte mine medarbejdere håndtere tingene for mig og derhjemme måtte min kæreste være ansvarlig for flere ting end tidligere. En ting var at det var virkelig svært for mig at give slip, og jeg følte mig som en kæmpe failure fordi jeg ikke kunne klare mit liv. Noget andet var at jeg simpelthen var tvunget til at foretage de ændringer, da jeg ikke kunne håndtere mit gamle liv længere. Set i retrospekt har det været en fantastisk oplevelse at lære at uddelegere noget mere, da det giver en frihed i livet som jeg ikke havde før. Derudover er det en tillidserklæring til folk omkring mig, at jeg tør bede om hjælp og tør give ansvaret for ting over til dem.

Så derfor udfordrer jeg dig i dag. Tag én opgave som du normalt er ansvarlig for, og som du er ansvarlig for fordi du i virkeligheden ikke tør overgive den til andre. Eller som du har taget fordi du er så vant til at tage imod alt hvad der kommer din vej. Og giv den så fra dig! Det kan være alt fra at lade et gruppemedlem læse korrektur på den opgave der skal afleveres, til at lade manden vaske dit undertøj eller veninden bage kage til fødselsdagen. Og nyd den afslapningstid du får serveret nu du ikke skal lave det alligevel.

Travlt

2010-03-11T22:20:00.000+01:00

Jeg har haft en travl dag... Har lige stået og kigget op i stjernerne i loftet mens jeg børstede tænder. Det fik mig til at tage alting lidt mere roligt. Jeg er ved at have lært min krop at kende, og ved at man ikke skal stå i vejen for den, når den gerne vil i seng. Så det vil jeg gøre! Ultimativ selv-forkælelse og kærlighed er nemlig at gøre hvad DU har brug for.

Sov godt!

Dreaming of stars

2010-03-10T22:05:00.001+01:00

I badeværelset har jeg hængt stjerner op i loftet. De er helt magiske... Så nu tager jeg bad under stjernehimlen. Jeg tror jeg skal have endnu flere, i forskellige størrelser.

Og så har jeg rodet i stuen :-)

Men hvorfor hænger jeg balloner op på døren og stjerner i loftet? Hjælper det mod stress? Ja her gør det... For det første minder de barnlige figurer mig om at jeg ikke skal tage livet så tungt, og at jeg skal huske at smile. Og så gør de mig glad! De får mig til at stoppe op og kigge en ekstra gang og det er nok meget sundt. Det er svært at løbe fortravlet ned at trappen, når man bliver mødt af en masse hjerter og balloner. Og tandbørstningen er lidt sjovere når man kan kigge på (selvopfundne) stjernebilleder i loftet. Så klip i noget papir folkens!! Måske jeg også ender med at placere lidt sjove ting rundt om i byen. Så hvis I møder et papirhjerte på jeres vej.... Så er det bare mig :-)

In my (our) bathroom I put up beautiful stars today. They seem a bit magical... And I made a mess in the livingroom. So why do I go about putting silly paper cut-outs around the apartment? Do they cure stress? Well in my case they kinda do... They make me smile and remind me that life is not to be taken too seriously - and that I should remember to relax! And it's hard to be stressed out and run around like a crazy person, when the first thing you meet in the morning is stars showering down over you and hearts and balloons at the doorstep. So go cutting in some paper!!

I need to have more fun

2010-03-10T16:04:00.000+01:00

Because what if I died tomorrow and hadn't laughed enough? Therefore - inspired by Katie my entryway and door now looks like this

Made simply from these

(Don't worry boyfriend, they're removable).

The best part was by far hearing someone walking by going "Oh, look at that, that just looks so cool!" (Yes, I was eavesdropping by the door...)

Lever du hurtigt?

2010-03-10T08:38:00.001+01:00

Har du nogensinde lagt mærke til i hvilket tempo du gør ting? Jeg fanger gang på gang mig selv i at gøre alting hurtigt - så i dag vil jeg leve langsomt. Jeg går hurtigt rundt, læser hurtigt, vasker hænder i højt tempo, spiser på 5 minutter, har flere faneblade med hjemmesider åbne på én gang for at spare tid, bliver irriteret hvis folk cykler langsomt på cykelstien, synes min kæreste er for langsom til at skære løg, folk tager for lang tid om at stige på bussen, tørrer støv af i et farligt tempo, løber ned af trapperne med lynets hast og stiger sågar ud af sengen hurtigt. Har faktisk engang glemt at låse hoveddøren da jeg gik hjemmefra, fordi jeg skulle gøre alting så filans hurtigt. Ikke særlig smart, nærværende eller gennemtænkt. Men hvorfor skal det gå så hurtigt? Og hvad får jeg ud af det?

Efter lidt analysering af det, kan jeg se at det eneste jeg får ud af det, er stress og manglende nærvær. Jeg glemmer simpelthen at lægge mærke til tingene omkring mig, fordi alting går så satans hurtigt! Jeg glemmer at trække vejret rigtigt, og får pisket en stemning op indeni, der ikke er sund. Men hvorfor er det, at jeg ikke bare slapper lidt af og tænker "Ahh hvor rart at han cykler langsomt foran mig. Så behøver jeg ikke okse derud af og blive knaldrød i hovedet."?

Gør du ting hurtig? Lægger du overhovedet mærke til det? Og er der noget du kan gøre langsommere, for at være mere til stede i nuet og være mere nærværende?

Ting der gør mig glad lige nu

2010-03-09T15:13:00.000+01:00

1) Spring-color week hos Poppytalk. Mandag var pink - se mere her

2) At jeg har sovet middagslur

3) At jeg har fundet et gavekort til Magasin på 500 kr. som jeg havde glemt

4) At min kæreste og jeg har været sammen i 4½ år i dag

5) At jeg er øm på den rare måde efter yoga igår

6) Den kop kamillethe jeg sidder med

7) At de gamle stress-mønstre der besøgte mig i morges forsvandt med det samme, fordi jeg handlede rigtigt

8) Women's International Summit for Health (WISH) http://www.wishsummit.com/blog/

Få styr på din tid

2010-03-09T15:02:00.000+01:00

Skøn artikel omkring time management hos Nona Jordan her. Læs den!

Det er så vigtigt ikke kun at vide hvad man skal i løbet af en dag, men at holde sig til planen og få lagt tid ind til spontane opgaver. Hvis hele dagen er fyldt op med opgaver der ligger lige op af hinanden, uden pauser og uden plads til hasteting eller lystbetonede nye ting, så kan du være HELT sikker på at tidsplanen skrider. Så ja, planlæg din dag og lav lister, men husk at lave plads nok på dem.

Check også lige om du er tidsoptimist. Tager alting længere end du havde beregnet? Er du altid for sent på den? Welcome to my life... Jeg prøver at indføre "dobbelt-tid-reglen" som min kæreste kalder den. Hvis jeg tror en ting tager 5 minutter, skal jeg afsætte 10 til den. Fordi 1) jeg er optimist og den tager sikkert mere end 5 minutter og 2) hvis den kun tager 5 minutter så har jeg uventet afslapningstid - skønt!

Anti-perfektionisme

2010-03-08T22:10:00.000+01:00

Lige om lidt ligger jeg i min seng med en kop kamillethe. Jeg vil nemlig sove 9 timer i nat! Er smadret og har brug for at mærke tyngden af dynen og varmen fra min ris-pude brede sig. Havde i et kort øjeblik lykkeligt glemt alt om HELE indholdet af mit klædeskab der ligger spredt ud over sengen, i et forsøg på at rydde op og rydde ud. Men ved I hvad? Jeg er ikke perfekt, så jeg smider det hele ind i sofaen og går i seng. Og så tager vi den derfra imorgen. Engang imellem er det bare tilladt at gå ud som et lys og sige fuck it! For det er jo mig der laver reglerne...

Sov godt alle sammen :-)

Det er jo lige til at blive stresset af!

2010-03-08T11:01:00.000+01:00

I dag kan man jo nærmest ikke åbne en avis, læse en blog eller gå på gaden, uden at opdage at det er kvindernes internationale kampdag. Og jeg synes sådan set at ligestilling er en rigtig god ting - lige muligheder for alle fra starten. Men jeg må være ærlig at sige, at jeg engang imellem synes at debatten tager en lidt ærgerlig drejning. I stedet for at kæmpe for at kvinder bliver bedre til at stå op for hvem de er og hvad de kan, kæmpe for at kvinder tør melde ud og skrige udover hustagene at de er hamrende seje til at lave regnskaber eller styre møder, så handler det om at kvinder er hamrende seje fordi de er... kvinder?

Man bliver ikke en god chef i Mærsk bare fordi man er kvinde. Eller mand. Punktum. Man bliver en god chef fordi man har de kvalifikationer der skal til, for at bestride den stilling. Punktum igen. Så hvorfor bruger vi ikke lidt mere energi på at ruste os selv til at skrive en fantastisk ansøgning, turde gribe telefonen og ringe til ham der vi mødte til konferencen i sidste uge, og bede ham give os et job fordi vi kan det og det? Mindre energi på at nedgøre os selv, og mere energi på at dygtiggøre og fremhæve os - og på at tage de muligheder der byder sig. For det kan godt være at man blive chef i Mærsk fordi man er mand. Men så er det måske nogle gange fordi manden turde bede om jobbet?

Man skal heller ikke undervurdere at det måske ikke er alle kvinder der GIDER have de jobs mænd har flest af. Ja det er et problem hvis mænd vælger andre mænd ind i bestyrelser, bare fordi kvinder hører til i køkkenet og på sekretærstolen. Men hvor mange kvinder er der rent faktisk derude, der har lyst til at have den bestyrelsespost? Jeg tror at jeg er af den generation (eller type i hvert fald) hvor ligestillingsproblemer ikke fylder så meget i dagligdagen. Jeg knokler r**** ud af bukserne, råber op om hvorfor jeg er hamrende dygtig til det jeg laver, og så har jeg i øvrigt ikke oplevet af blive vraget til fordel for en mand - eller set ned på i jobsammenhæng eller på studiet i forhold til en mand. Og min kæreste kan godt svinge støvsugeren når han skal (indrømmet, det er mig der opdager at der er beskidt. Men det meste af tiden er det altså helt i orden.)

Jeg sidder og læser med i avisen og kan næsten ikke tænke andet end puuuha... Hvis vi alle sammen skal kunne det samme så 1) har min kæreste sindssygt travlt med at lære at vaske silkebluser, kunne erhvervsjura og lære at føde børn og 2) skal jeg virkelig oppe mig med den skruemaskine, tv-indstillingen og stiksaven. Men ved I hvad? Jeg gider sgu ikke - for det er da lige til at blive stresset af!!

Det der med motion

2010-03-08T10:37:00.000+01:00

Ok, nu har jeg lige skrevet et fint indlæg omkring hvor god jeg er til at få dyrket yoga, og hvor meget det hjælper på min stress. Og ja jeg har dyrket det i snart 3 år og ja det betyder at jeg også gjorde det mens jeg havde stress. Men nu skal jeg heller ikke være for hellig, for der var godt nok mange dage jeg ikke kom afsted i den første periode!
Ingen tvivl om at motion virkelig hjælper på stress. Både det at få tankerne på noget andet, men også det at udfordre kroppen fysisk giver den bedre betingelser for at slappe af bagefter. Men nogle dage havde jeg det så dårligt at jeg ikke kunne andet end at sidde i sofaen og tude - og så er der altså ikke energi til at komme afsted for at lave noget som helst! (Og ja jeg ved godt at man får mere energi af at bruge sin krop - men det hjælper ikke når man ikke kan åbne hoveddøren uden at bryde sammen i gråd.)

Jeg anbefaler andre der føler sig pressede, til at holde fast i vanen med sport/motion så længe de overhovedet kan. Men på den anden side opfordrer jeg dem også til at lytte til kroppen og til deres følelser, og respektere hvor meget de selv kan klare. Hvis spinningtimerne skal blive til en gåtur i en periode, for at man kan komme igennem dagene, så er det sådan det skal være! For mig handlede vejen ud af stress om at få opbygget nye vaner, og også om at komme ind i yoga-rytmen igen, men hvis der skal 2 ugers (eller mere) stilstand til før man kan overskue at vende tilbage til den oprindelige motion so be it. Så længe det ikke er "jeg-begraver-mig-under-dynen-og-laver-intet-stilstand" for det fører tristhed og depression med sig... Så kom ud og lav noget, men hvis du har ondt i maven over at skulle til pilates, så gå en tur rundt om blokken i stedet!

Vær blid og overbærende med dig selv - det er nok det vigtigste jeg lærte af at have stress...

Yoga

2010-03-08T10:11:00.000+01:00

Yoga har en fantastisk evne til både at give mig sved på panden og ro i hovedet. Jeg kan komme fuldstændig worked up og småstresset, og så snart jeg står i den første downward-facing-dog er jeg helt nede på jorden. Når jeg løber bliver jeg bare irriteret over hvor langt der er igen og jeg keder mig, men med yoga falder alting ligesom på plads.

Jeg har netop afsluttet en times yoga på stuegulvet, for selvom FitnessWorld tilbyder udemærkede yogatimer, er det ikke meget spiritualitet eller fred over dem - ikke dem alle sammen i hvert fald. Så jeg har mit eget lille sacred space på min måtte på stuegulvet, hvor jeg bl.a. nyder at udøve til videoer fra YogaToday der også har en gratis ugentlig session til dem der måtte ønske at prøve dem. Dave Farmar har også gratis podcasts (find dem på iTunes), til dem der er vilde med masser af chaturangas...

Jeg udøver typisk yoga flere gange om ugen og gerne om morgenen. Det giver en dejlig start på dagen, og giver mig ro på fra starten. Det kan selvfølgelig være svært at passe en hel time ind inden morgenmaden, men 20 minutter kan godt lade sig gøre. Og så tager jeg 1 time til halvanden i weekenderne eller om aftenen - eller på dage som nu hvor jeg jo ikke går på arbejde.

Hvilken slags motion får dig ned på jorden?

Solskinsvejr, legetæpper og afslapning

2010-03-06T14:32:00.001+01:00

Vidunderligt at vågne op til solskinsvejr på en lørdag! Dagen har indtil videre stået på færdiggørelse af legetæpper, og de er blevet så fine. Der er altså noget afslappende ved symaskinens rytmiske banken, som får mig helt ned på jorden. Havde nogle møder igår der virkelig trak tænder ud, så det var skønt da aftenen bød på rødvin og pasta med vennerne, efterfulgt af en skøn morgen som denne. Her er et lille sneak-peak af tæpperne

Håber at modtagerne bliver glade... Resten af dagen står på gåtur i solskinnet, og hygge med fransk Vogue der netop er kommet ind af døren. Prøver at forbedre mine fransk-kundskaber og hvilken bedre måde end at læse om mode og skønhed på fransk??

Men NU er det tid til solskin og spinatsmoothie - mon man kan sidde i solen i gården, hvis man pakker sig ind i tæpper?

Hav en skøn lørdag!

Forventningsafstemning

2010-03-06T08:38:00.000+01:00

Hvad forventer du af dig selv? På dit studie, på dit arbejde, i din fritid? Skal du komme til alle forelæsninger, have læst alt og helst få 12 til eksamen? Og nå til alle festerne, torsdagsbaren og møderne i studenterforeningen? Skal du være overskudsmedarbejderen der liiige fikser de sidste mails om aftenen inden sengetid, og i øvrigt får påtaget sig at hjælpe alle andre med deres opgaver fordi "Det kan du da godt lige nå at ordne. Du har jo alligevel ikke noget at lave der fredag aften mellem 20 og 21 når alle andre ser x-faktor eller danser på bordene". Og skal du nå at træne 6 gange om ugen, fordi ellers er du overbevist om at fedtet vælter frem over buksekanten så snart du kigger på en plade chokolade? Mens du lige laver 5-retters gourmetmiddag til vennerne og vasker gulvet...

Hvis du har så vilde ambitioner for dig selv er mit gæt at du 1) ofte ikke synes du har nået alt det du gerne vil, og/eller 2) bliver småstresset over dine meter-lange lister for hver eneste dag. Men hvorfor er det at vi har alle de her ambitioner? Og passer de rent faktisk med vores egne ønsker? For mig var det noget med at jeg syntes at gulvet skulle være pinligt rent hele tiden, maden skulle smage helt fantabulous hver aften og gud nåde trøste mig hvis ikke jeg nåede til alle møderne! Men faktisk er jeg ret ligeglad med om gulvet bliver vasket hver uge... Ja der skal støvsuges, men gulvvask i soveværelset behøver måske ikke ske hver søndag. Og jeg kan faktisk ret godt lide spaghetti med kødsauce. Så hvorfor skulle det være så fancy og spændende hver aften? Jeg ved det faktisk ikke... Noget med andre menneskers opfattelse af mig, og min trang til at virke perfekt udadtil tror jeg.

Men nu står den på forventningsafstemning! Og jeg kan anbefale dig at gøre det samme. Sæt dig ned og få skrevet ned hvad du egentlig forventer af dig selv på de her områder af dit liv. Og spørg hele tiden dig selv om det nu er rigtigt det du skal til at skrive... Så snart det er skrevet ned, er det som at få et fripas serveret, og pludselig er det meget mere ok ikke at have gjort rent. For det betyder jo ikke noget for dig!

På halv-deprimerede og stressede dage...

2010-03-05T12:39:00.000+01:00

... kan man altid besøge Color Me Katie og blive i godt humør! Lidt billeder fra hende to light up your day

Biografture

2010-03-05T10:50:00.000+01:00

Der er simpelthen så mange spændende film i biografen lige nu, og nu hvor kæresten ikke er hjemme, må jeg jo finde noget at fylde al tiden med (ellers er det bare en undskyldning for at bruge den kommende restskat på selvforkælelse). Søndag kunne jeg godt finde på at forkæle mig med en tur i Empire Bio og se A Single Man - læs mere her http://ibyen.dk/film/anmeldelser/article915471.ece.

Tirsdag tror jeg den står på Alice in Wonderland og så vil jeg jo stadig gerne se Up in the air og Coco Chanel og Igor Stravinsky og Invictus og Precious, og, og...

Hvad vil jeg med livet? Om valg...

2010-03-05T09:49:00.000+01:00

Watch out guys, this is a long one!

Inden jeg fik stress, var jeg ret overbevist om at jeg havde fundet min rette karrierevej og bare skulle fortsætte lige ud af motorvejen. Jeg tænkte ikke så meget over mine valg, alting gik ligesom bare slag i slag, og med den uddannelse jeg var ved at afslutte og de studiejobs jeg havde haft, lå det rimelig meget i luften hvilken virksomhed og karriere jeg skulle forfølge. Det var trygt og nemt at følge med, og jeg stillede ikke de store spørgsmålstegn ved om det nu også var det jeg HELST ville. Trygheden var nok det vigtigste, for selvom jeg egentlig følte at jeg tog ret mange chancer i forhold til de jobs jeg havde, var det altid på en eller anden måde indenfor mit tryghedsfelt. Og hvis ikke det var, jamen så havde jeg i det mindste stadig tryghed i at jeg jo skulle arbejde i den og den virksomhed, med det og det speciale, når jeg var færdig. Jeg havde overbevist mig selv om at motorvejen var den eneste rigtige måde at komme frem på. Men så faldt alting på gulvet...

Fordi jeg fik stress, blev jeg tvunget til at begynde at arbejde mere med, hvad jeg faktisk ville have ud af mit liv. Når man som 22 årig går rundt med hjertesmerter, konstant har mareridts og ikke kan huske hvad en sofa eller en gaffel hedder, er det et rimelig heftigt wake-up-call! Så selvom det på ingen måde var fedt at gå ned med stress, var det alligevel noget af det bedste der kunne ske for sådan en som mig, fordi det hev mig væk fra motorvejen og ind på rastepladsen. Jo mere jeg arbejdede med mig selv, jo mere gik det op for mig at jeg måske skulle begynde at identificere hvilke ting i mit arbejdsliv jeg aller bedst kunne lide. Og hvornår min mavefornemmelse faktisk skreg til mig om at holde mig væk! Jeg brugte meget tid på at tale med min kæreste om det, skrive i min dagbog, lave lister over hvad jeg kunne og hvad jeg kunne lide og tænke, tænke, tænke... Og til sidst fandt jeg ud af at jeg faktisk slet ikke havde lyst til at starte mit arbejdsliv i den virksomhed, som jeg indtil nu havde troet var det rigtige for mig. Jeg havde ladet mig forblænde af andre menneskers lovprisning af virksomheden, men tænkte ikke så meget over om den passede til mit temperament og mine ønsker. Og da jeg først havde sagt højt at jeg ikke ville arbejde der, åbnede der sig en række andre muligheder for mig! Jeg begyndte pludselig at se meget klarere hvad det var jeg var god til og hvor mine kompetencer kunne udnyttes bedst. Og jeg fik skabt et billede af mit ønske-job, som jeg aldrig havde haft før! Det var (og er) fuldstændig fantastisk at kunne sætte ord på hvad jeg har mest lyst til, for livet er for kort til at starte sin karriere 200 km fra hvor man egentlig gerne vil være...

Nu bruger jeg så min ferie i disse dage, på at blive helt sikker på hvad det er jeg vil. Derudover skal jeg selvfølgelig have søgt de jobs jeg gerne vil have, men det har været vigtigt for mig at være 100% sikker på at det jeg kaster mig over føles rigtigt. Og der er jeg nået til nu! Ved at bruge noget tid på rastepladsen, har jeg fundet ud af at jeg ikke skal af den første motorvej længere. Jeg skal ned af lidt små stier, måske tage en omvej eller to, og nok også en smutvej. Måske finder jeg en anden motorvej, måske bliver jeg på landevejen - who knows!?

Pointen med denne historie om mig er, at selvom du læser på et studie hvor du lærer en masse om én ting, er det ikke sikkert at det er lige præcis det du skal arbejde med når du er færdig. Se lidt bredere på hvad du har lært gennem studiet, og identificér hvilke generelle kompetencer du har tilegnet dig (projektstyring, problemløsning, forsøgsplanlægning, markedsanalyser m.v.). Se så på hvilke at disse du synes er rigtig spændende. Og prøv så at skrive det ideelle jobopslag på dit drømme-job! Mærk efter i maven undervejs og lad være at skrive ting der lyder smart men som måske ikke tænder dig helt. Der er ingen andre end dig der behøver se det dokument, så der er ingen grænser eller regler.
Selvfølgelig er det lige nu finanskrise, og man kan blive nødt til bare at tage et job for at komme igang, specielt som nyuddannet, men selvom det er tilfældet, så glem for guds skyld ikke hvad der er din virkelige passion. De fleste jobs kan formes lidt, så du kommer til at lave mest af det du godt kan lide.

Du fortjener sgu da et liv du kan holde ud at leve! Har du fulgt dine drømme??

P.S. Kom helt til at tænke på denne her sang mens jeg skrev dette indlæg

Skriv dagbog

2010-03-05T09:15:00.000+01:00

Det gik først rigtig op for mig hvor LANGT UDE jeg var med min stress, da jeg efter nogle måneder hos psykologen gik tilbage og læste nogle af mine dagbogs skriblerier fra tiden da jeg blev "diagnosticeret". Ved mit første besøg hos psykologen blev jeg opfordret til at starte en dagbog. Jeg skulle ikke nødvendigvis skrive hver dag, men hver gang jeg blev ked af det eller havde nogle vigtige tanker, skulle de skrives ned. På den måde kunne vi arbejde rigtigt med hvordan jeg havde det fra uge til uge. Men det var som sagt først efter nogle måneder at jeg rigtig kunne bruge den, i forhold til at se hvor fucked up mit liv havde været. Og det mindede mig om at jeg ikke skulle tilbage dertil. Jeg glemmer hurtigt hvor dårligt jeg har haft det når alting kører igen, så derfor skal der hårde ord til for at minde mig om at blive på det rigtige spor.

Jeg begyndte også at kunne se et mønster i mine handlinger og tanker, og jeg kunne på den måde fange de dårlige mønstre og arbejde på at komme ud af dem igen. Så kan kun opfordre jer alle til at starte en dagbog - og måske en taknemmelighedsdagbog også, hvor I skriver hvad der har været godt ved den forløbne dag. Det hjælper til at holde fokus på de positive ting i livet, de dage hvor man føler at man intet har nået og hjertet sidder oppe i halsen. Min dagbog er en helt almindelig, men alligevel lækker, indebunden sort bog

En typisk dag i mit tidligere liv

2010-03-05T09:02:00.000+01:00

På en dag som i dag, hvor jeg nyder at være imellem "rigtige" jobs men kun har mine småprojekter, kommer jeg til at tænke på hvordan mit liv var før jeg indså at jeg var stresset - men absolut var det! Og tænkte at I lige skulle have en lille smagsprøve på det, så here goes.

06.30 Stå op (senest, nogle gange kl. 6) og gå i bad. Læse mails på telefonen i sengen. I badet forberedes svar og tænkes over dagens opgaver.

07.00 Tænde computeren og sætte vand over til the. Lave smoothie og ind foran computeren til mailboksen, med the og smoothie i hånden. Svare på mails, sende nye idéer og tanker ud til mine ansatte, gennemgå dagens plan for læsning på studiet og forberede møder. Husker nogle gange at drikke smoothien inden den bliver varm og theen inden den bliver kold.

07.40 Tøj på, børste tænder og pakke taske. Løbe 800 gange rundt om mig selv fordi jeg ikke kan finde halvdelen. Måske lave frokost.

08.00 Afsted til DTU/specialested/job/møde. Glemmer oftest cykelhjelmen eller vanterne, så må tilbage igen - husker dem tit midt på Nørrebrogade. Hjertet banker og jeg er kronisk for sent på den. Nogle gange arbejder jeg hjemmefra, så da er det "bare" tilbage til skrivebordet eller bordet i stuen hvor computeren stadig kører.

08.20 Hov, kan da lige skrive et par mails mere fra telefonen mens jeg cykler...

08.45 Ankommer til DTU, specialestedet eller jobbet. Har gerne et møde fra morgenstunden. Jeg går ikke til forelæsninger, da jeg efter to år på studiet fandt ud af at jeg fik mere ud af bare at læse pensum og lave opgaver/afleveringer. Bruger formiddagen på arbejde og konstant at svare på mails så snart de popper ind i mailboksen. Den seneste tid stod jeg gerne i laboratoriet hele formiddagen, afbrudt af mails, telefonsamtaler og andet arbejde i naturlige pauser i forsøgene.

12.00 Hvis jeg var på specialestedet spiste jeg gerne frokost med afdelingen eller havde et frokostmøde. På DTU, derhjemme eller andetsteds var frokost sjældent kl. 12.

12.30 Arbejde videre, enten i laboratoriet eller med mine jobs. Skriver lidt opgave til studiet. Glemme at spise og drikke vand. Taler i telefon og skriver flere mails. Prøver at læse dagens pensum, men opgiver halvvejs da jeg konstant bliver forstyrret.

18.00 Tager hjemad med arbejdet kværnende i hovedet. Har ikke nået halvdelen af det jeg havde planlagt, fordi jeg er overambitiøs og skriver alt for lange lister. Til gengæld har jeg nået haste-opgaverne og har sikret mig at der ikke er nogen der venter på noget fra min hånd - tænk hvis andre synes at jeg er en dårlig chef/ansat/studerende!?

18.45 Er hjemme. Enten står den på yoga ellers laver jeg aftensmad og spiser med kæresten.

20.00 Sætter mig i sofaen med mine bøger. Læser resten af dagens kapitler, laver nogle afleveringer og arbejder gerne lidt. Hygger lidt med kæresten imens, omend mit fokus sjældent er helt på ham.

22.00 Checker mailen en sidste gang og falder i søvn i sofaen over bøgerne

01.00 Kravler ind i seng når kæresten får i seng. Har mareridt de fleste nætter. Bliver forfulgt, kan ikke slippe væk fra tingene i mine drømme og vågner badet i sved. Kæresten trøster og får mig til at falde i søvn igen.

06.30 OP IGEN!

Får det nærmest helt dårligt af at skrive om det... Efter jeg blev syg, begyndte jeg at holde fri om aftenen. Arbejde var simpelthen forbudt! Og tænk sig, da jeg kom mere ned på jorden nåede jeg alt det jeg skulle i løbet af dagen, og nød at sidde med en hygge-bog i sofaen, gå til foredrag, se film med kæresten eller bare sidde og tale. Men shit et liv jeg levede før!

Sko-reoler, krea-projekt og mere fridag

2010-03-03T12:19:00.000+01:00

Igår var en fuldstændig fantastisk fridag! Jeg har i mange år haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle lave når jeg holdt fri. En fridag var helvede for mig, hvis ikke der var muligheden for lige at kunne snige et par mails ind eller en enkelt telefonsamtale. Jeg blev nærmest deprimeret af at gå rundt derhjemme en hel dag. Så jeg er nu på en mission for at ændre det! Jeg skal lære hvordan jeg kan lave ting i min fritid der gør mig glad, som ikke involverer mit arbejde og som får mig til at slappe af. Og nok det mest vigtige - ting der ikke er en deadline på! Så hvis jeg får lyst til at smide det hele på gulvet og tage en tur i Dyrehaven, så gør jeg det!

Hvordan lærer man så lige det? Tja, for mit vedkommende handler det bl.a. om at have min (efterhånden lange) liste med ting der gør mig glad, og som jeg har lyst til at lave. Jeg satte mig ned imorges, tog listen frem og så på hvilke ting jeg kunne have lyst til i dag. Der er både generelle ting på, såsom "gå en tur", "krøl dig op i sofaen med en bog" og "tag en fantastisk yogatime", men også specifikke ting som "sy legetæpper", "organiser klædeskabet" og "strik tørklæde færdigt" som jeg har tilføjet de seneste dage. Så kan jeg vælge hvad jeg vil, men der er ingen deadlines eller krav om at jeg SKAL nå tingene. De hjælper mig bare til at erkende at der godt kan være et formål med en dag, der ikke involverer arbejde.

Jeg fik endelig organiseret vores sko og støvler i entreen, hvilket giver mig en helt anden ro når jeg træder ind i lejligheden, end 14 par fodtøj smidt hen af entrégulvet. Og fint ser det jo ud

I øvelsen på at holde fri sådan rigtigt, har jeg også fået gang i et nyt krea-projekt som jeg købte ind til igår

Vendbare legetæpper til familiens nyankomne børn (der er mange) - glæder mig helt vildt til de er færdige! Med det her projekt var jeg lige ved at falde i, og sætte en deadline for projektet. Jeg fik lige hurtigt planlagt at de da alle sammen skal være færdige til weekenden hvor jeg ser modtagerne. Men hvorfor? Fandme nej om jeg skal få stresset mig selv over en deadline på LEGETÆPPER! Så nu bliver de færdige når de gør, og jeg kan hygge mig med dem præcis ligeså meget jeg vil.

Har besluttet at holde mere fri i dag, i anledning af solskinnet. Har en hel dag uden aftaler og det er skønt! Jeg nyder virkelig nu, at vide at jeg har en masse ting i baghånden jeg kan tage mig til hvis jeg vil (legetæpper, bryllupsinvitationer, rengøring, fotosortering og meget andet) men jeg kan også bare sige nåh og sætte mig på en bænk i gården. Vidunderligt!

Så er det nu!!

2010-03-03T11:58:00.000+01:00

Tag en pause LIGE NU! Og gå ud i solskinnet bare 3 minutter. Det dufter af forår...

(Hvis du har dårlig samvittighed over at tage en pause for at slikke sol, så lad som om du skal på toilettet :-D )

Fridag!

2010-03-02T09:54:00.000+01:00

Kan I se det? Der var faktisk lidt blå himmel da jeg vågnede imorges - skønt.

Jeg har besluttet at holde en fridag i dag! En ting er, at jeg har en række projekter jeg arbejder på i disse dage, men jeg huske på at jeg ikke lige umiddelbart får en chance som denne igen, for bare at slappe af og holde fri når jeg vil. Så dagen står på hyggelige krea-projekter, pleje af min (stadig) lidt ømme hals, blog-læsning (og skrivning) og så har jeg faktisk en massage booket i eftermiddag, hos Athene! Helt vidunderligt...

Og så lytter jeg til denne sang, der altid gør mig i dejligt sommer humør

Det tegner til at blive en helt skøn dag, også selvom den blå himmel har valgt at begrave sig i skyer igen.

Om prioriteter

2010-03-02T00:33:00.002+01:00

Hvad er vigtigst i dit liv? Tør du skrive det ned og sige det højt? Tør du være ligeglad med de ting der ikke er rigtig vigtige? Og kan du?

Forventningsafstemning til ens eget liv kan nogle gange være noget af det sværeste i verden. En af grundene til at jeg blev stresset var, at jeg syntes at jeg skulle alting, ville være god til alting og med til alting. Men hvorfor er det, at vi mennesker bruger så uendeligt mange kræfter på ting der i bund og grund ikke rigtig betyder noget for os?

Hvis du synes at et fag på studiet er hamrende kedeligt, og du inderst inde godt ved at du aldrig skal bruge det til noget bagefter - hvorfor er det så så vigtigt at få det 10-tal i stedet for 7-tallet?
Hvis du godt ved at du ikke får noget ud af forelæsningerne, men at det er nok at læse stoffet - hvorfor sidder du så i auditoriet hver uge og lytter til ham professoren?
Hvis du faktisk ikke synes du får noget ud af at mødes med hende den gamle veninde - hvorfor ser du hende så stadig?

Jeg har ikke noget endegyldigt svar på nogle af de spørgsmål, men jeg synes det hjælper at få styr på hvor man egentlig gerne vil have at fokus i ens liv ligger. Man kan hurtigt blive "Jack of all trades, master of none", hvis ikke man sætter sig ned og tænker over hvad der er vigtigst og hvad der skal prioriteres højest. Og hvis der er noget der stresser, så er det konstant at skulle sammenligne med andre, skulle være med alle steder og kunne svare på alting, for hvis man skal være den bedste til alt, så er der ikke noget at sige til at stressen banker på døren. Så hvis du ikke får noget ud af de forelæsninger så bliv væk! Hul i hvad andre tænker, tror og mener... Hvad er du bange for at der går galt hvis du følger dit instinkt og din mavefornemmelse for prioriteter?

Som jeg snakkede om i et af mine tidligere indlæg, hjalp det i hvert fald mig at få lavet en prioriteringsliste over mit liv. Det vigtigste i mit liv er min kæreste. Dernæst kommer resten af min familie, mit helbred og mit job. Og JA, jeg bliver stadig høj af arbejde og det er helt ok... Men pointen her er, at det kan godt være at jeg får tilbudt et virkelig fedt job, der kræver en arbejdsuge på 80 timer og indeholder alle de ting jeg elsker. Og jeg kan sagtens arbejde 80 timer om ugen og elske det! Det betyder jo bare at jeg ikke kan være sammen med min kæreste og min familie så meget som jeg gerne vil. Derfor må jeg - efter at have konsulteret min prioritetsliste - sige nej til jobbet, fordi det er vigtigere at jeg har tid med min kæreste. Den tankegang hjælper mig til at tage de rette valg, og til at huske på at der altså kun er 24 timer i døgnet, uanset hvordan du vender og drejer det. (P.S. Hvis nogle har fundet flere timer, så sig til! Jeg kunne godt bruge et par ekstra...)

På prioritetslisten står ikke bare "kæreste". Det er vigtigt at have defineret hvad der er et godt forhold der kan dække begge vores behov for kæreste-tid, nærvær og kærlighed. Derfor skal der opstilles nogle kriterier for hvad jeg forstår ved at prioritere min kæreste højest i mit liv. Det kan f.eks. være at vi skal spise aftensmad sammen senest kl. 19 minimum 5 dage hver uge. Eller at jeg hver dag når jeg kommer fra arbejde har ½ time hvor vi sidder i sofaen og taler. Eller at vi går en tur hver anden dag. Eller... Eller... Og hvis det kan lade sig gøre at gøre de ting med en 80 timers arbejdsuge - jamen så kan jeg godt arbejde 80 timer! Samme princip kan overføres til alle tingene på prioritetslisten, hvad enten det er motion, arbejde, akvarelmaling eller madlavning.

Hvad skal der til, før at de ting du synes er mest vigtige i dit liv, har den plads som DU er tilfreds med?

Hvad er jeg for en?

2010-03-02T00:30:00.001+01:00

Sad lige og så tilbage på et par gamle indlæg, og tænker at der nok er nogle af jer derude (som jeg kan se på Google Analytics er der, selvom I ikke kommenterer :-) ) der er blevet lidt forvirrede over hvad jeg egentlig er for en... Så her kommer en lille smule om mig.

Jeg fik konstateret stress i juli 2009, midt i mit speciale og en masse andre spændende projekter og opgaver. Med hjælp fra min psykolog, min kæreste og en bunke kloge mennesker, gode øvelser og tid til eftertænksomhed, kom jeg ovenpå igen og fik færdiggjort mit speciale.
Jeg er derfor uddannet civilingeniør pr. 8 februar i år, og gik - grundet min tidligere stress - på ferie (pænere ord for frivilligt arbejdsløs) direkte efter mit specialeforsvar. Jeg har brugt den seneste tid, faktisk 3 uger i dag, på at finde ud af præcis hvad jeg vil jobmæssigt, så jeg sikrer mig at starte i den rette boldgade med det samme, og det har været virkelig rart!
Udover at holde noget ferie og hygge mig herhjemme, har jeg nogle forskellige småprojekter hist og her, som jeg er i gang med. Nogle er gamle projekter der skal afvikles, og andre er nye og spændende idéer som har inspireret mig og som jeg nu bruger tid på. Når jeg derfor siger at jeg arbejder, betyder det ikke et fuldtidsjob, men derimod en række forskellige ting som min energi går til.

Jeg er igang med at starte op med foredrag omkring stress hos studerende, baseret på min egen oplevelse med stress. Jeg er af den mening, at der er stort behov for at debatten omkring stress bliver taget op på universiteter landet over, samt at de studerende føler sig trygge i at være åbne omkring tilstanden. Man skal turde spørge hinanden om alt er ok, man skal føle at det er i orden at melde fra til ting fordi verden bliver for meget, og ikke mindst håber jeg at det konstante fokus på sammenligning med andre studerende kan formindskes. Det var i hvert fald hvad jeg savnede da jeg blev syg, og hvad de artikler der publiceres om emnet, taler om. Så derfor tilbyder jeg nu universiteter, studerende og virksomheder at jeg kommer ud med mit foredrag, hvor jeg fortæller min historie med alt hvad den indebærer af snotpapirer, tudeture, frygt og sammenbrud. Og jeg håber at jeg kan få vendt begyndende stress til en tilstand hvor studerende vil stoppe op og sige fra, i stedet for at køre sig selv i sænk. For hvor er det dog unødvendigt at skulle bryde sammen som 25 årig fordi de opgaver skulle afleveres og studiejobbet krævede 25 timers arbejde om ugen... Igen må man spørge sig selv hvad der er vigtigst her i livet.

Så dyrker jeg yoga, laver en masse mad (og spiser det) og prøver at lære noget nyt hver eneste dag, omkring hvordan jeg holder stressen fra livet og kan hjælpe andre til at gøre det samme.

Syg

2010-02-28T22:47:00.002+01:00

Jeg er syg... Og mit nære familiemedlem er sygt... I dag er en svær dag, hvilket forklarer de manglende indlæg. Vender forhåbentlig stærkt tilbage imorgen!

Fridag

2010-02-27T23:29:00.000+01:00

Jeg har holdt fri i dag. Som i HELT fri! Godt nok tilsat sygdom, både lidt egen og familiemedlems, men regardless har jeg ikke lavet en eneste tiny-tiny smule arbejde! Er stolt... At imorgen så byder på nogle timer foran computeren, tilbragt med alt andet end hygge, det må jeg så overleve. Og nu tænker I nok: Arbejde på en søndag! Kan man det hvis man skal være no-stress-zen-agtig? Ja, for jeg holdt tidlig fri fredag og nød eftermiddagen og aftenen med familien, og engang imellem handler det om at tage fri når man har brug for det. Og det havde jeg i fredags. Så derfor bruger jeg nu 2-3 timer imorgen på at samle op på alting inden mandag rammer. Heldigvis er 2-3 timer ud af en hel dag ikke så meget, og tænk al den tid jeg har til mig selv!

Tricket er så ikke at tænke på arbejdet når man ikke arbejder. Og der har jeg noget vej igen... Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde i sofaen med en skønlitterær bog eller TV'et tændt eller en dejlig mand eller veninde ved jeres side. Og så alligevel komme til at tænke på det der kapitel der skal læses til imorgen, eller om I nu også kan huske aminosyrerne eller aftalelovens §10, eller hvordan den vigtige email skal formuleres?

Med tiden er jeg heldigvis blevet god til at fange mig selv i det, og sige "Nej! Det tager jeg imorgen!". Og det er præcis sådan det er. Arbejdet tager jeg imorgen, og lige nu har jeg fri. Derfor vil jeg gå i seng med en god bog, og hygge mig! Skidt for sig og snot for sig... Sov godt!

Adskille arbejde og fritid

2010-02-27T17:35:00.000+01:00

Når man er studerende foregår rigtig meget af ens arbejde ofte hjemme. Der skal læses, regnes opgaver og skrives rapporter, og for mit vedkommende var det svært at skelne mellem hvornår der var arbejdstid og fritid - og det stresser! Som så mange andre studerende bor vi ikke på vanvittigt meget plads, og derfor har vi ikke et separat kontor, hvilket dels gør at vi indtil for nyligt har haft skrivebord i soveværelset. Vi har derfor enten arbejdet i soveværelset eller i stuen ved spisebordet, og jeg kunne mærke at det gjorde og gør det svært at få følelsen af fritid og afslapning i lejligheden.

Nu da manden er i USA har jeg flyttet skrivebordet ud af lejligheden og ned i et kontorfællesskab i nærheden og det fungerer rigtig fint, men når han kommer hjem skal der findes en skrivebordsløsning igen, da han skal kunne sidde hjemme med computeren. Jeg laver også stadigvæk noget arbejde derhjemme, og synes faktisk det er rigtig dejligt at være i lejligheden og arbejde. Men jeg kan mærke at der er brug for noget struktur omkring arbejdet og de ting jeg benytter, så det første af de oprydningsprojekter jeg tidligere har snakket om at skulle igang med, må være at få skabt en kontorløsning der fungerer på meget lidt plads, og uden andet end køkken, stue, soveværelse, gang og badeværelse til rådighed.

Dorthe snakkede igår omkring hjemmekontorer hvilket inspirerede mig, og Martha Stewarts desk-projects er også svært fine... Uanset hvordan det bliver, ved jeg at det skal være en løsning der kan give mig følelsen af ro og orden derhjemme, uden at blive konfronteret med arbejde hver gang jeg åbner en skuffe eller træder ind i soveværelset. Ellers ender jeg bare med stress igen...

En udfordring

2010-02-27T16:22:00.000+01:00

Jeg har en udfordring til dig! I aften slukker du mobiltelefonen i en time. Ikke sætter den på lydløs, ikke lægger den ind i soveværelset mens du sidder i stuen. Du SLUKKER den! Heldigvis er det lørdag, tænk hvis det havde været en hverdag hvor chefen kunne ringe? Hiv også gerne stikket til fastnettelefonen ud... Hvem vil være med?

Sæt dig lige ned

2010-02-27T16:20:00.000+01:00

Prøv lige at stille computeren fra dig (når du har læst det her indlæg altså)... Sluk bare musik og fjernsyn. Sæt dig lige ned i sofaen eller på gulvet eller hvor du vil. Luk gerne øjnene. Prøv så at trække vejret langsomt. Heeelt ned i maven! Og ja maven buler ud - og hvad så? Pust ud laaangsomt. Prøv så lige at gentage det ti gange. Instant stress relief...

(Og JO du har tid til at trække vejret dybt 10 gange, uanset hvor meget du tror at vasketøjet dør hvis ikke det kommer i maskinen nu. Og JA det vil få dig til at være mere afslappet. Også selvom du troede du var helt afslappet. Og NEJ der er ingen undskyldning for ikke at gøre det :-) )

Eftertænksomhed og valg i livet

2010-02-27T16:05:00.000+01:00

Et nært familiemedlem er blevet sygt, og i tider som denne bliver jeg altid mere eftertænksom. Jeg bliver mindet om hvor vigtigt det er at leve hver eneste dag, og gøre de ting der gør én glad og lykkelig. Før jeg fik stress, gik jeg nærmest kun op i hvilke karakterer jeg fik, om jeg scorede det bedste studiejob og om andre mennesker syntes at jeg havde et godt liv og var en succes. Og ikke om jeg selv egentlig syntes at det var fedt det jeg lavede. Heldigvis lavede jeg så en masse som jeg faktisk syntes var rigtig spændende, men det var som om jeg ikke stoppede op og spurgte mig selv om det nu også var det jeg ville. Jeg sagde ja uden forbehold. Det var den tankegang der førte til at jeg en dag midt i Søborg måtte stå af cyklen efter at have tudet hele vejen fra Nørrebro, og erkende at jeg bare ikke kunne mere. I dag spørger jeg rent faktisk mig selv om det jeg gør, er noget jeg VIRKELIG vil, eller om jeg tror jeg vil det, fordi det fører anerkendelse, penge eller andet med sig.

Som studerende er det selvfølgelig svært kun at gøre ting man har lyst til, for nogle ting er obligatoriske og sådan er det.

Det samme gælder på jobbet, hvor der altid vil være nogle elementer der ikke er de fedeste i verden, men jeg mener egentlig også at det mest er i situationer hvor man rent faktisk har et valg, at man skal mærke efter i maven.
Tager du med til arrangementer du ikke har lyst til at gå til? Siger du ja til en kop kaffe med den der gamle veninde, fordi du føler at du bør? Er du bange for hvad de andre siger, hvis du ikke gider gå med i byen lørdag aften?
Eller endnu vigtigere: Gør du tingene fordi du er bange for at gå glip af noget? En meget stor grund til at jeg sagde ja til nærmest alt, var at jeg var sindssygt bange for at gå glip af noget. Bange for at gå glip af muligheden for en kontakt i forretningsverdenen hvis ikke jeg tog med til alle netværksarrangementer, bange for at få dårlige karakterer hvis jeg ikke kom til forelæsningerne, bange for hvad der ville ske hvis jeg nedprioriterede et fag og måske - oh skræk oh gru - kun fik et 7-tal! Og bange for om alle de andre nu fik bedre venskaber, federe jobs og flere kontakter hvis jeg sagde nej til bare en enkelt ting. Håbløs tanke når jeg hører den i dag, for selvfølgelig kan man ikke være med til det hele...

For mig handler det i dag om at vælge et fokus, vælge hvem det er jeg gerne vil være i mit liv, og hvilke ting der er vigtige for mig at jeg har i livet. Hvis min vision og mit mål er at være et menneske der hviler i mig selv, har et udfordrende job, i et hurtigt udviklende muljø, med en løn på XX.000 kr. og tid til at dyrke yoga og være sammen med min mand, jamen så skal jeg sige ja til de ting der hjælper mig derhen. Og resten kan sådan set være hamrende ligegyldigt! Der er ingen grund til at sidde til foredrag omkring skibsbranchen, hvis du ved at du ALDRIG vil arbejde i den branche, men bare er der fordi "tænk hvis nu der skete noget spændende alligevel!". What are the odds? På den måde har jeg fået skåret en masse overflødige ting væk, og det er meget nemmere dels at holde stressen fra døren og dels at vide hvad jeg skal sige ja og nej til. Jeg ville ønske at jeg havde tænkt sådan før det gik galt.

Indrømmet, jeg er ikke 100% derhenne hvor jeg gerne vil være, og fra tid til anden lader jeg mig forføre af opgaver og arrangementer, og pludselig har jeg glemt både at spise aftensmad og at mærke om jeg er træt, sulten, skal på toilettet eller trænger til 1½ liter vand. Men I'm getting there, og det er et af de bedste råd jeg kan give i jagten på et mere fokuseret og roligt liv. Find ud af hvad du helt præcis vil, og lad så dine handlinger følge dit mål! Så længe du husker at stoppe op og dufte til blomsterne, og har plads til lidt spontanitet også :-)

Jeg har fået zen...

2010-02-26T17:59:00.000+01:00

Se hvad der er kommet ind af døren hos mig i dag

Indtil videre har Annas bog været på besøg hos mig fra biblioteket, men nu har jeg min helt egen! Og Love letters from great men glæder jeg mig til at høre.

Pure zen...

Are you fine?

2010-02-26T09:10:00.002+01:00

Fra http://www.learnsomethingeveryday.co.uk/

Tankevækkende... Hvis din medstuderende eller kollega svarer "I'm fine" når du spørger hvordan vedkommende har det, tager du det så for gode varer hvis personen ikke ser ud som om han har det "fine"?

Da jeg var stresset brugte jeg også al mulig energi på at fortælle mine medstuderende, venner og kollegaer at jeg havde det fint (det meste af tiden i hvert fald). Jeg havde det af helvede til! Og jeg ønskede mest af alt at nogen ville spørge mere ind til mig, åbne op og bare give mig følelsen af at det var helt i orden at jeg ikke havde det fint. At det var i orden at jeg sad og græd over eksamenslæsningen og rapportskrivningen, og slet ikke kunne overskue noget som helst. Og jeg var fuldstændig latterlig at jeg brugte så mange kræfter på at opretholde en facade, for at skulle virke åååhh så overskudsagtig, altimens jeg brød sammen indeni og måtte gå på toilettet for at få ro til at tude. Jeg var bange for at udstille mig, bange for at nedbryde facaden og bange for at belemre andre med min elendighed. Igen... Tankevækkende...

Fremgang!

2010-02-26T01:25:00.000+01:00

Der sker en smule på lejlighedsfronten! Det går langsommere end jeg havde troet, da jeg blev mødt af en bunke vasketøj fra ferien og andre uforudsete forhindringer, men lidt har jeg nået - og det er vanvittigt rart! Der er pludselig mere fokus på de ting jeg holder af, frem for de seneste år hvor lejligheden har været studie-sted såvel som bopæl. Her er et par billeder (af varierende kvalitet, da lyset ikke er så godt)

I entreen bliver jeg nu mødt af dette fine syn som gør mig vidunderligt glad!

Blomster fra Sia og det fine billede jeg viste tidligere (bare rolig HH, har ikke sømmet i væggen :-) )

Soveværelset er beriget med ny blomst og wallsticker

Kuglepenne-opbevaringen i køkkenet er blevet fin med et lilla silkebånd

Og i stuen er der fine små konkylier og skaller fra min ferie, samt SuperSpace ornamentet

Det er dejligt afslappende at gå og hygge med at få hjemmet gjort personligt, og jeg er virkelig tilfreds indtil videre! Det er blevet en fin lille oase, og specielt nu hvor jeg bor alene i noget tid, er det vigtigt for mig at her er lige sådan som jeg vil have det. Og til de af jer der sidder og tænker "Hvad med alle kærestens ting? Har hun nu leget kontrol-kvinde og lavet et rigtigt pysse-nysse hjem uden ham?" kan jeg sige at der stadig er omkring 100 kuglepenne og samme mængde batterier i husholdningen, antallet af ledningsdimser vil jeg slet ikke tælle og der hænger stadig et billede af en kaffekop i køkkenet (jeg drikker kun the!) - så bare rolig. Der er stadig masser af mand.

Kan varmt anbefale jer alle at gå igang med noget lignende! Skøn torsdagshygge...

Faldt lige over dette

2010-02-25T19:49:00.000+01:00

På All things lovely. Smukt...

A change of plans

2010-02-25T19:44:00.001+01:00

Kom til min yogatime her til aften, blot for at opdage at læreren ikke var der, og ikke var til at få fat på. Ærgerligt, da jeg virkelig havde glædet mig til den time! Hvad gør man så? Man laver 20 minutters asanas alligevel og går så hjem til sin dejlige lejlighed.

Der går man ind på www.yogaisyummy.net hvor den vidunderlige Polly residerer, og laver en af hendes sessions (Peace, joy, love yoga i dag). Så har man det helt vidunderligt, og er klar til hvad aftenen bringer. Instant stress relief...

Elsker du din lejlighed?

2010-02-25T13:16:00.000+01:00

Noget af det aller vigtigste for mig er, at jeg kan føle mig godt tilpas og tryg når jeg kommer hjem i min lejlighed. Hvis der er for rodet eller der ikke lige ser ud som jeg gerne vil have det, så er det meget nemmere for mig at falde i stress-fælden og fare rundt. Jeg skal kunne falde ned og slappe af det øjeblik jeg kommer til min hoveddør! Jeg tror at både Lotte Lova og Dorthe Mey vil være enige i det...

De seneste uger har jeg gået og været irriteret over lejligheden. Der har været et eller andet der ikke var som det skulle være, og jeg kunne ligesom ikke rigtig sige "aaahhhh, her er skønt". Men så kom jeg til at huske på et foredrag jeg var til med den skønne Lotte Lova, der lavede en visualisering hvor jeg kunne se hvilke ting i lejligheden jeg ikke var glad for. Så NU er jagten gået ind på at få den lejlighed jeg gerne vil have!

Skrivebordet er kommet ud af soveværelset, hvilket der i øvrigt er flere hundrede gode grunde til at gøre. For hvem kan sove godt når papirbunkerne ligge og stirrer på én? Ikke mig! Derudover har jeg købt blomster og hængt det ornament jeg vandt hos Anna op, og er gået igang med oprydning. Jeg mangler at finde ud af præcis hvordan entreen skal være, men det kommer nok senere. Det er en ongoing process, men i aften efter yoga skal den have alt hvad den kan trække! Det er i virkeligheden ikke dyrt eller særlig besværligt, og det skaber den lækreste stemning i lejligheden - allerede nu kan jeg mærke forskel!

Se bl.a. disse kunstige blomster fra Sia

Det er helt utroligt hvad sådan nogle småting kan gøre, og hvor meget mere afslappet jeg allerede føler mig.

Billeder af min home-makeover følger engang i aften!

Bedekranse

2010-02-25T02:17:00.001+01:00

Jeg har købt Nepalesiske bedekranse i dag, fra Lotus Gallery i Jægersborggade på Nørrebro (de har udsalg). Jeg har villet have nogle lige siden november 2008, hvor jeg mediterede med zen buddhister i et kloster i Japan. De ligner disse to (begge billeder fra http://caretrade.dk/)

De skal inspirere mig i min meditation. Både min yoga og meditationspraksis røg sig en tur i ferien, til fordel for strandbesøg og gåture, men jeg kan mærke at jeg savner det allerede. Så derfor har jeg nu en yogatime imorgen aften og en hel dag uden møder eller andre forpligtelser, hvor jeg kan arbejde når jeg vil, meditere når jeg vil og slappe af når jeg vil. Prøver at tillægge mig gode rutiner inden jeg starter i job, så jeg aldrig igen skal være stresset sådan for alvor! Glæder mig...

Lyt til folk omkring dig!

2010-02-25T01:32:00.000+01:00

Jeg fik konstateret stress i juli 2009, og var vanvittigt chokeret over hvor langt jeg var kommet ud! To gange inden havde jeg oplevet voldsomme stresssymptomer, men uden at reagere på det, og havde gået med hjertesmerter i lang tid. Det vildeste er, at alle omkring mig sagde at de havde set det komme, men at jeg jo ikke havde lyttet når de spurgte mig om jeg måske skulle sænke overliggeren lidt og slappe lidt mere af. Og shit et wake-up-call!

Tænk at jeg kunne have undgået at gå ned med stress, hvis "bare" jeg havde lyttet til min familie, venner og kæreste. Men det var svært, når stress inde i mit hoved var forbundet med svaghed og ikke at have det der skal til. Jeg var nok ikke klar til at lytte, men kan ikke lade være at tænke, at jeg måske havde kunnet lytte lidt alligevel hvis der havde været mere snak omkring stress på mit studie og blandt mine venner. Hvis jeg havde haft følelsen af at det var ok at sige fra, havde jeg måske turdet sige at det var ved at blive lidt for hårdt... Men kombinationen af mit eget sindssyge ambitionsniveau, og det at det ambitionsniveau blev fodret af at folk var imponerede over alt det jeg kunne overkomme og hvor effektiv jeg var, efterlod ikke noget rum i mig til at reflektere over min tilstand, og slet ikke til at indrømme at jeg måske ikke var så meget på toppen som jeg troede!

Det der også snød mig, var at jeg stadig var virkelig god til mit job og klarede mig rigtig godt på studiet. Om morgenen lå jeg i sengen og græd, jeg græd når jeg kom hjem om aftenen, men i løbet af dagen når jeg arbejdede var jeg udadtil på toppen. Så én ting er at andre mennesker opdagede at jeg var anerledes end før, og lidt presset, noget andet er at jeg ikke gav udtryk for at der var noget galt. Og det er som bekendt svært at hjælpe en person der ikke vil hjælpes...

Så hvis jeg kan give ét råd, så er det at sige til hvis du oplever at en ven eller studiekammerat pludselig begynder at virke udkørt og negativ omkring sit studie. Sæt jer ned over en kop kaffe, og spørg stille og roligt ind til hvordan det går med travlheden. For hvor er det rart at der er nogen der spørger og tager sig tid til én! Og det er nemmere at tage imod hjælp der dumper ned i ens arme, end at bede om det selv...

Ferie: Den ultimative stress-buster... Eller hvad?

2010-02-25T00:08:00.000+01:00

Jeg har været på ferie! Den seneste uge har jeg ligget på en vidunderlig strand på Tenerife og nydt alt fra solskin og orkan til pølse-turister og "Rolex" sælgere. I får lige lidt stemningsbilleder

Den vidunderlige kyst (og solskin)

Den smukke bevoksning (og solskin)

Og den spændende natur

Det har været en fantastisk uge! Og for mit vedkommende har det også hjulpet til at komme helt ned på jorden efter specialestresset. Men de første dage må jeg indrømme at ferien faktisk ikke gjorde helt så meget for at forhindre stress som jeg havde håbet. Det var som om min e-mail mani var vendt tilbage, og jeg kunne slet ikke slippe min telefon - for tænk hvis der var nogle derhjemme der havde brug for mig! Og hvorfor havde jeg det sådan? Fordi jeg var en klovn og ikke havde sat auto-reply på, og derfor ikke kunne slippe mailen helt. Så lesson learnt - glem ALDRIG at sætte auto-reply på når du tager på ferie!

De sidste par dage på ferien kunne jeg for alvor slappe af. Det var vidunderligt at ligge på stranden, læse bøger og bare hygge mig. Har faktisk læst 5 bøger på denne her ferie! Bøger er min get-away fra virkelighedens hektiske tempo, og gerne nogle useriøse, lav-litterære af slagsen når jeg virkelig skal slappe af - skønt!

Så alt i alt har jeg lært - ikke kun af denne ferie, men af mange tidligere også - at for at ferien virkelig skal hjælpe med at forhindre stress, bliver jeg nødt til at have sørget for at jeg ingen forpligtelser har herhjemme imens, og at der ikke er nogen tvivl om at jeg holder fri. Det der med liiige at få svaret på en mail eller sidde på stranden og lige få læst det sidste kapitel til forelæsningen endnu engang fungerer bare ikke hvis man har tendens til stress. Men det hjælper heller ikke hvis man hele tiden tænker på alle de ting man burde gøre, så derfor hjælper det i hvert fald mig at få lavet en plan god tid i forvejen for en ferie, og få afsluttet alting inden jeg tager afsted. Og så ellers acceptere at man som studerende altid er bagud...

Mit næste syndige projekt

2010-02-20T15:33:00.000+01:00

skal være en lettere modificeret version af disse Chocolate Caramello Cookies

Fra den skønne Kylie fra Allthingslovely bloggen. Jeg tror jeg kender nogle stykker der med glæde vil spise dem...

Visualisering

2010-02-20T15:30:00.000+01:00

En af de allerbedste ting jeg kan gøre når jeg føler mig stresset, er at lave en visualisering. Det største problem for mig, har været at jeg ikke kunne føle hverken ro eller tryghed i mig selv, men konstant var afhængig af andre mennesker til at skabe den ro eller tryghed omkring mig. Men med denne visualisering som jeg har lært af min psykolog, kan jeg rimelig hurtigt komme helt ned i tempo, og faktisk føle at jeg kan finde tryghed indeni mig selv. Den er både god at bruge efter en lang dag hvor hovedet kører rundt, og lige inden man skal præstere og har brug for at dulme nervøsiteten (f.eks. inden en eksamen). Få evt. en anden til at læse den op for dig med behagelig stemme, mens du ligger ned. Og det er helt forståeligt hvis det virker lidt tåbeligt til at starte med :)

Læg dig ned et behageligt sted (eller sid, men jeg synes det er bedre at ligge). Slap af så godt du kan... Træk vejret heeelt ned i maven fem gange, eller flere hvis du har brug for det. Hver gang du puster ud, kan du mærke hvordan du giver mere og mere slip i alle kroppens spændinger. Lad dine ben falde helt ned, lad ansigtet slappe af, slip spændingen i kæberne og i skuldrene og slap bare af. Forestil dig at du står foran en trappe. Bliv ved at trække vejret dybt. Hver gang du trækker vejret, går du nu et skridt ned af trappen... Gå nedad af alle de ti trin trappen har.

For enden af trappen kommer du til et rum med en masse døre. Vælg den der tiltrækker dig mest, og gå så hen til den. Fortsæt med at trække vejret dybt. Ved siden af den dør du har valgt, står et lille bord med en æske. Du åbner æsken... Så lader du alle dine bekymringer og unyttige tanker glide ud af hovedet og samle sig på din ene skulder. Lad dem samle sig i en stor bold, og mærk hvordan den tynger din skulder ned... Når det hele er samlet, lader du det glide ned af din arm, og ned i æsken. Mærk hvordan du føler dig lettere. Luk æsken godt i, og træd så hen til døren.

Tag fat i håndtaget og åbn døren. Gå indenfor og luk døren bag dig. Det er dig og kun dig der kan komme ind i dette rum. Det er lyst og behageligt, og ser ud fuldstændig som du helst vil have det... Der er trygt. Der står en seng i hjørnet. Træk vejret dybt og tag rummet ind. Mærk hvordan sollyset der strømmer ind af vinduerne for enden, fylder dig op, gør dig varm, tryg og glad. Gå hen til sengen og læg dig ned. Lad dig falde heeeelt ned i madrassen, og træk vejret dybt. Lig her og nyd den afslappede følelse, indtil du føler dig helt rolig.

Når du er klar, så rejser du dig op fra sengen i rummet og går hen til endevæggen hvor der er en glasdør. Gennem den kan du se solskinnet og udkanten af en skov. Gå ud gennem døren og følg den sti du finder, gennem skoven... Stien går højere og højere op, som på vej op af et bjerg. For hver dybe vejrtrækning du tager, kommer du tættere og tættere på himlen, og tættere og tættere på bevidstheden. Gå op af stien, indtil du er klar til at vågne op. Når du er det, begynder du stille og roligt at bevæge fødder og hænder. Langsomt rører du på dig, og åbner dine øjne.

Visualiseringen er nu slut, men husk på, at du kan komme tilbage til dit rum nårsomhelst du har lyst.

Min dør er i øjeblikket lavendelfarvet, med aftryk af blomstrende kirsebærgrene, faktisk lidt á la denne kage

Og inde i rummet er der billeder som disse (fra http://princesshapa.blogspot.com)

Dørens udseende ændrer sig fra tid til anden. Men uanset hvordan døren ser ud, kan jeg være helt sikker på, at når jeg har været en tur inde i mit rum, så er jeg så rolig som jeg aldrig havde troet jeg kunne blive...

Garden party

2010-02-20T14:41:00.000+01:00

Hvis der er noget der kan få mig i godt humør her om vinteren, så er det at tænke på foråret og på alle de skønne ting jeg skal lave. Bare at KIGGE på forårsbilleder, skønne prints på stoffer og blomster kan få mig i garden party stemning. Og det er netop hvad jeg blev af dette billede fra Lululand.

Når foråret kommer skal jeg holde garden party med alt hvad dertil hører af små-bitte hjemmelavede kager, og the, efterfulgt af champagne-cocktails og lækker jazz i baggrunden. Er der noget mere beroligende og skønt? Anti-stress for alle pengene...

(P.S. Prøv at Google "English tea party" og se de billeder der kommer frem!)

Skønhed

2010-02-18T23:17:00.000+01:00

I dag har disse to dejlige ting krydset min vej. De betyder begge tryghed og glæde i mit liv.

Garn til de nye strikkeprojekter - har planer om en lilla og beige hue, hvis jeg kommer igang inden vinteren er borte. Og hvis ikke, ja så er selve idéen om et strikkeprojekt nok til at gøre mig glad. Afstresnings-effekten er dog størst når jeg rent faktisk strikker.

Flowers = life... Og især så smukke af slagsen!

Kontrol og køleskabe

2010-02-18T23:03:00.006+01:00

Når jeg er i tvivl om det min mavefornemmelse fortæller mig, nu også er det rigtige, prøver jeg at huske på dette citat fra "When I loved myself enough" af Alison McMillen:

When I loved myself enough I began to see I didn’t have to chase after life. If I am quiet and hold still, life comes to me.

Jeg kan efterhånden tælle på mere end to hænder, de tidspunkter hvor jeg har givet slip på mit kontrol-gen og bare har været i livet, og derefter set at tingene ordnede sig og blev endnu bedre end jeg med mine lister, planer og worst-case/best-case-scenario opstillinger kunne have kommet frem til. Engang imellem føles det som at springe ud fra en klippe og være i frit fald over både lava og høballer på samme tid, men det er den fedeste følelse i verden, når tingene så ender med at flaske sig!

Jeg blev jo færdiguddannet d. 8 februar 2010, og gik faktisk hele efteråret 2009 og overvejede hvad jeg ville lave når jeg blev færdig. Men efterhånden som tiden skred frem, gik det op for mig at jeg faktisk havde brug for lige at tage et skridt tilbage fra ræset og holde fri, inden jeg kastede mig ud i et job. Jeg har ikke holdt rigtig ferie i meget, meget lang tid, hvilket bl.a. var årsagen til at jeg fik stress, så det var ret angstprovokerende pludselig at skulle stå af ræset og være "nok" i mig selv. Ikke at kunne identificere sig med et job er svært for en arbejdsnarkoman som mig, men det stod klart, at det her netop er en af de situationer hvor jeg bare må træde tilbage, "be quiet and hold still" og så lade det komme til mig, hvilket job jeg vil have. Og ikke mindst hvordan prioriteterne skal være i mit liv. Jo flere jobannoncer jeg læste dengang i efteråret, jo mere forvirret blev jeg, og nu her hvor jeg har holdt en smule fri - selvom det kun er 1½ uge - føler jeg ligeså stille båndene løsne sig omkring mig, og der er pludselig luft til at kunne mærke efter. Og et billede af det job jeg gerne vil have, er begyndt at forme sig inde i mig.&

Budskabet? Lad være at tænke så hulens meget, men find ro indeni, og følg så den lille stemme der sidder nede i maven. (med mindre den siger du skal sætte dig ind i køleskabet - så er den gal!)

Eftermiddagslur

2010-02-18T22:50:00.000+01:00

Jeg har gjort noget i dag som jeg ellers ikke har gjort siden jeg var... 13 måske? Jeg har sovet eftermiddagslur! Det startede som en meditation, men jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde bedre af at sove lidt. Og hvorfor så ikke gøre det? Og når jeg så læser Julias seneste indlæg, kan jeg ikke lade være at blive ualmindeligt taknemmelig for at kunne lægge mig til at sove når jeg vil. Så det gjorde jeg! 20 minutter i en dyb, dyb søvn og jeg havde det fuldstændig fantastisk da jeg vågnede. Normalt kan jeg ikke falde i søvn midt på dagen, fordi tankerne flyver rundt i hovedet på mig, og jeg hele tiden ligger og tænker at jeg jo alligevel skal op om 15...14...13...12 minutter.

Men jeg er for alvor gået i ferie-mode, og havde intet problem med at falde i søvn. Og kan nu se at det er en evne jeg skal have optrænet, den der med liiige at kunne snuppe en power-nap når der er brug for det. For shit det kunne have reddet mig for mange usammenhængende mails, uforståelige sætninger og underlige omveje taget i træthed og stress-ramte tilstande, hvis jeg lige havde kunnet lade op i løbet af eftermiddagen. Som f.eks. dengang jeg bad min kæreste om at komme ind og sætte sig i køleskabet, og slet ikke kunne forstå at jeg havde sagt noget underlig. Indtil det gik op for mig, at det jeg selv sad i var en sofa...

Nu kalder sengen snart igen, og jeg glæææder mig!

Idag...

2010-02-17T21:59:00.000+01:00

er den smukke ting jeg har set, denne

og ca. en million mere i forskellige farver. Livet er skønt!!

Jeg er gået igang med Sofia Mannings efterhånden omtalte bog "Hvad venter du egentlig på?", og er inspireret til at gøre hvad JEG vil her til aften, og krølle op i sengen med bogen og en kop the, skrive lidt i dagbog og falde i en dyb søvn. Og tage endnu et skridt på vejen i at udleve mit fulde potentiale. Det står mig efterhånden mere og mere klart, at jeg bliver nødt til at leve mit liv udfra mine præmisser, samt at det der gjorde at jeg blev stresset, var at jeg definerede min succes udfra andre menneskers formodede reaktion på mig. Så nu handler det om mig selv, og min mavefornemmelse siger seng og bog... Så vi ses imorgen! Sov godt :-)

Officielt ferie

2010-02-16T22:17:00.000+01:00

Jeg har besluttet at denne uge officielt set er ferie. Dvs. ingen jobsøgning, ingen arbejdsrelaterede mails og intet stress over at jeg ikke laver noget. Jeg skal prøve på at komme heeelt ned i gear, og lære hvad man laver når man holder fri. Og hvordan man er alene med sig selv. Nogle der sagde udfordring?? Det er altså skræmmende at jeg er afhængig af at arbejde, men heldigvis kan jeg trække mig tilbage til mit rum når jeg lokkes af computeren, og minde mig selv om at jeg skal holde mig væk! Jeg skal have det sjovt og hygge mig i denne uge.

Til at minde mig om at have det sjovt, og om at jeg jo stadig er mine forældres datter (og dermed kan trække børne-kortet engang imellem og bare smide mig i sofaen hos dem, uden at behøve tænke på madlavning, vasketøj eller oprydning), har jeg fået dette af min mor:

et lille fint fastelavnsris! Glæder mig helt til at få børn, så jeg kan lave kostumer til dem... Ville lave et til mig selv, men det kan godt være at der bliver kigget lidt på Nørrebrogade hvis jeg kommer gående udklædt som en kæmpe blomst, ballerina eller Askepot. Eller måske ville jeg blende fint ind... Hvem ved :-)

Ferie-tanker til blogland!

Jeg har vundet!

2010-02-16T08:32:00.000+01:00

Jeg har vundet en give-away ovre hos den skønne Anna. Har nemlig været så heldig at skulle modtage denne

og jeg kan love jer for at den får et godt hjem! Det er så vigtigt at trække vejret, og ikke bare trække vejret, men trække det sådan rigtigt! Jeg husker oftere og oftere at stoppe op og lige få luften helt ned i bunden af lungerne. Og heldigvis gør min yoga-praksis at jeg også er blevet bedre til at trække vejret dybt, ubevidst...

I dag skal stå i det smukkes tegn, og jeg opfordrer jer alle til at lægge mærke til bare én rigtig smuk ting i dag. Jeg har allerede fundet dette

som er en nyopsat wall sticker (door sticker) i min lejlighed :-) Den gjorde mig så glad her til morgen...

Snevejr og en sulten Julie

2010-02-15T14:22:00.000+01:00

Sneen falder så fint og roligt udenfor mit vindue lige nu - meget afslappende. Jeg har en fuld arbejdsdag i dag, og det er dejligt at være igang. Men jeg skal også huske, at aftenen står på afslapning!! Til gengæld må jeg indrømme at jeg er faldet lidt i de gamle mønstre i dag, hvor jeg faktisk ikke fik spist noget mad før her kl. 14.20. Og det er bare ikke i orden!! Det er den gamle Julie der synes at det er ok at lade hjernen overrule kroppen, og glemme alt om mad og ro fordi der skal sendes mails. Men så er det op på hesten, og nu sidder jeg og nyder en skøn frokost... Det er utroligt så dybt i kroppen alting ligger...

En fantastisk ting

2010-02-14T13:46:00.003+01:00

Blev lige nødt til at fortælle jer om en fantastisk ting jeg har. Jeg har en lille fin notesbog der står inde i min reol i stuen. I den notesbog er der masser af smukke billeder der vækker gode følelser hos mig, men der er også en anden ting... Der er nemlig en nydelses-liste. En liste over alle de ting jeg synes det er fantastisk at lave og ting der gør mig glad, og som jeg savner at lave når jeg har for travlt. Det er ting som at købe blomster, tage fodbad, se min ynglingsserie i sengen, lave kort osv.

Så hvis du har tid en dag, så prøv at lave din egen liste - og tag den frem på dage hvor du har tid til at forkæle dig selv. Eller bare når verden er grå og du har behov for lidt glæde og opmuntring. For selvom du kun har ti minutter, kan en frisk buket blomster redde en stresset dag...

But I get a kick you of you

2010-02-14T12:27:00.000+01:00

Jeg får et kick ud af at arbejde. Et kick ud af et super godt møde, en perfekt aftale, et fundat der går igennem eller en medarbejder der bare leverer et super stykke arbejde! Og for folk som mig, hvor arbejdet er mit narkotikum, er det ekstra vigtigt at lære det med at arbejde for sig selv og sit helbred. Jeg kommer nok aldrig til at være en person der kan have en arbejdsuge på 37,5 timer, for jeg elsker simpelthen arbejde for meget! Og det er også helt fint at jeg har det sådan (enhver arbejdsgivers drøm). Men forhåbentlig er jeg nu blevet en person der kan arbejde r**** ud af bukserne, men så til gengæld kan være fuldstændig til stede i nuet når jeg så holder fri. Det er den vildeste følelse i verden at kunne blive høj af arbejde, og jeg føler mig som "King (queen) of the world", however slightly less dramatic than in Titanic, når det hele bare kører! Til gengæld er det så desto sværere når det ikke kører, fordi meget af min identitet i lang tid har været mit arbejde og studie. Så hvis ikke jeg kunne gøre det godt nok der (efter min målestok - der selvfølgelig er langt mere vanvittig og krævende end samfundets), så havde jeg fejlet og måtte arbejde hårdere.

Indenfor det seneste halve år er min indstilling til det begyndt at ændre sig noget. Jeg får stadig et kick ud af at arbejde, og har virkelig lyst til at bruge tid på det - rigtig meget tid endda! Til gengæld er det ikke heeelt ligeså slemt hvis tingene engang imellem ikke går helt efter planen, for når det kommer til stykket finder jeg faktisk altid en løsning. Og tit en der er bedre end den oprindelige plan! Hvor jeg før lod mig slå ud, har jeg nu lært at jeg er så meget mere end mit arbejde, og derfor har jeg lettere ved at træde et skridt tilbage og lægge en ny plan, i stedet for at bryde sammen. Jeg har lavet en liste til mig selv, hvor jeg har listet alle de ting i mit liv der er fantastiske og som repræsenterer mig, udover mit arbejde og studie. Og in times of troubles kan jeg tage den frem, meditere lidt over den, og blive mindet om at det ikke er MIG der er en failure fordi mit forsøg ikke lige flaskede sig som oprindelig planlagt. Engang imellem handler det alt sammen om ydre omstændigheder.

Så... arbejde... I get a kick out of you! Og det er helt i orden.

1-0 til mig!

2010-02-14T12:07:00.000+01:00

I dag skal jeg jo på date med mig selv, i stress-bekæmpelsens navn. Og shit det er svært! Jeg er ikke særlig øvet ud i selvforkælelse, og har i mange år ikke anet hvad jeg skulle tage mig til når jeg skulle holde fri og slappe af. For når man f.eks. ligger og ser film en hel formiddag, går en tur, læser en bog og spiser noget mad, så har man jo ikke udrettet noget? Min tankegang har været så præget af at skulle kunne fremvise et eller andet produkt når dagen var slut! Have svaret på 30 mails, skrevet en pressemeddelelse eller en opgave, planlagt og lavet et forsøg eller (og) holde et par møder var de typer af "produkter" der var okay at have efter en arbejdsdag. Hvorimod afslapning er et mere diffust begreb der ikke er ligeså nemt at måle - men ligeså vigtigt, har jeg fundet ud af.
Så jeg startede med at bruge aftenen igår med gode veninder, middag og rødvin i sofaen

Og i dag har jeg så ligget og nydt denne udsigt hele morgenen

I dag handler det nemlig ikke om hvad jeg bør gøre, og hvad andre mennesker mon tænker hvis jeg bruger en halv (eller en hel) formiddag i sengen. Det handler om hvad jeg har lyst til! Og selvom jeg skal grave lidt indeni mig for at overhøre stemmen der siger at jeg bør "udrette noget", så lykkes det faktisk efterhånden. Og det er en fantastisk fornemmelse, når man tænker på at jeg for ½ år siden ikke engang kunne beslutte hvad jeg havde lyst til at spise eller om jeg var så træt at jeg gerne ville i seng, fordi jeg var så stresset. Så 1-0 til mig over stress! Og thank God at jeg har fundet alle de fede øvelser og udveje der har fået mig hertil...

Et billede af min hjerne

2010-02-12T12:17:00.001+01:00

I hvert fald inden jeg blev rask - ironisk men sandt :-)

Jeg har jo lært noget!

2010-02-12T12:13:00.000+01:00

Jeg er jo nyuddannet civilingeniør, og har valgt at tage en pause ovenpå studierne for dels at komme mig totalt over min stress, og dels at finde ud af hvad det egentlig er jeg vil. Jeg har gået i skole uden pause i 18!! år, haft tre jobs på én gang i laaaang tid og været i et rod af opgaver, deadlines and all that jazz... Og det er altså svært at finde ud af hvad man vil! Sådan ægte. For har i de seneste år haft linet en lige karrierevej op, som virkede åh så fantastisk, og da jeg er forkælet med et godt sæt karakterer og et pænt CV, har der ikke været så meget slinger i valsen... Før nu!

Det er gået op for mig, efter min stresssygdom, at livet er for kort til at kaste sig ud i et job fordi det virker "smart" eller "fornuftigt". Jeg skal elske det jeg laver! Og jeg ved godt at der er elementer af alle jobs der ikke er så fede - f.eks. når ens ansatte ringer fra Rådhuspladsen en aften i november, og fortæller at alle de telte Grøn Vision, som jeg er leder af, har sat op til en stor udstilling, er ved at blæse væk i efterårets værste storm. Men that's part of the deal, og så længe det store billede er vidunderligt og til at få sommerfugle i maven over, så er det sådan det skal være. Så nu går jeg altså frivilligt arbejdsløs, mens jeg prøver at finde ud af hvor jeg skal hen... Mit studieliv har heldigvis været præget af en række fantastiske jobs, og jeg føler faktisk at jeg er på rette vej med den karrierevej der lige nu brolægges i mit hoved. Jeg skal bare lige være helt sikker inden jeg tager skridtet. For det er da for ærgerligt at starte på hesteryg 200 km fra der man gerne vil være, hvis man kunne have fløjet direkte dertil.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at grunden til at jeg påtog mig så mange opgaver at jeg blev stresset, dels var at jeg var bange for at komme bagud i forhold til mine studiekammerater. Jeg ville have det bedste CV, de bedste karakterer og ikke mindst være sikker på at de rette folk i de rette virksomheder vidste hvem jeg var. Så jeg fik et hamrende godt CV, rigtig gode karakterer og har fået et stort netværk. Og har lært en af verdens mest fantastiske lektier. At lytte til min mavefornemmelse!

Før jeg blev syg tog jeg ofte beslutninger ud fra hvad jeg ville gå glip af hvis jeg sagde nej. Hvilket betød at jeg sagde ikke sagde nej til noget! Folk der bad mig om en tjeneste, tilbød mig et job eller inviterede sig selv på middag kunne være sikre på at få et ja. Engang imellem (ok ofte...) tilbød jeg faktisk min hjælp inden folk havde spurgt. Bare for at være sikker på at de vidste præcis hvor meget ovenpå jeg var! Shit jeg var sej! Så sej at jeg havde ondt i maven over alle de aftaler og møder jeg havde fået lavet, og slet ikke havde lyst til at tage afsted - men shhhh, fortæl det ikke til nogen.

I dag tager jeg beslutninger med maven. Jeg prøver at lære - og er ved at være god til - at sige til folk at jeg lige skal tænke over et tilbud, og at jeg vil vende tilbage når jeg har mærket efter om jeg har lyst til at sige ja. For jeg har lært at ethvert tilvalg indebærer et fravalg. Før fravalgte jeg mig selv. Nu fravælger jeg det der møde, i den der forening, med de der mennesker som ikke betyder noget for mig, og hvor dagsordenen i virkeligheden er ligegyldig. Men der hvor jeg før var taget med, for tænk nu hvis jeg gik glip af en mulighed hvis jeg blev hjemme! Jeg ved nu, at jeg højest går glip af muligheden for at ligge og tude på sengen morgenen efter. Og det kan jeg vist godt undvære...

Selvforkælelse er...

2010-02-11T15:52:00.000+01:00

at lade det være ok når gåturen kun bliver en kort én rundt om på villavejene, fordi der er mere brug for at bage kage og boller, og ligge i sofaen med en god bog.

P.S.

2010-02-11T09:58:00.000+01:00

Der er nostalgi i form af Peter Plys på dynebetrækket. Ens mor kan altså noget med det der tryghed...

It's a beautiful morning

2010-02-11T09:36:00.001+01:00

Ligger i sengen hos mine forældre og kigger ud af vinduet på solskinnet der er så smukt, så smukt. Den kridhvide sne i haven reflekterer strålerne op på træer og buske, og verden er et bedre sted... Faktisk er denne her sang fuldstændig perfekt til en dag som i dag (The Rascals, A beautiful morning), så hør den og bliv glad!

Det er vidunderligt at have overskud til at lægge mærke til det! Men det er samtidig en helt underlig følelse for mig, der ikke er vant til at holde fri. Det trækker i mig for at kaste mig over arbejdet, begrave mig i tal, statistikker, dagsordner og emails, for det er det jeg kender og det er mit mønster. Når der er noget jeg er trist over, er jeg lige lukt tilbage i de gamle vaner - andre mennesker trøstespiser, jeg trøstearbejder (og ja, det kan godt inkludere Peter Beier chokolade :-) ). Men ikke i dag! I dag skal jeg ligge her en times tid eller to mere og nyde min the, måske tage et karbad med en god bog, ud og gå en tur i skoven og nyde at have ferie for første gang i lang, lang tid!

Jeg er på usikker grund, nu hvor jeg hverken har studiet eller min mand ved mig, og det hele gynger! Heldigvis har jeg verdens bedste psykolog, der har lært mig en række øvelser og værktøjer jeg kan bruge til at komme ovenpå igen. Det er ekstra vigtigt for mig at give mig tid til at være i følelserne og acceptere at de er her, for selvfølgelig føler jeg mig lidt på dybt vand lige nu. Specielt visualiseringer er gode til at håndtere usikkerheden. At kunne finde tryghed i mig selv er det ultimative mål, og den visualisering jeg bruger allermest er, at forestille mig mit helt eget rum hvor jeg kan være tryg og have alle de ting omkring mig som jeg vil. Der er lyst og smukt, fyldt med lige de farver jeg har brug for, og de mennesker jeg har brug for. Oftest forestiller jeg mig der alene, for at kunne være tryg med mig selv, men i disse dage er min mand tit med mig. Og lige nu er der slet ikke brug for visualisering, for det er virkelig en Beautiful morning!

Hvad forestiller du dig når du skal være glad?